Spring til indhold

Anmeldelse af GEV (som elselskab)

GEV er et multiforsyningsselskab beliggende i Grindsted. 

At GEV er et multiforsyningsselskab betyder, at selskabet ikke blot udbyder strøm, men også vand og varme.

Hos eltjek24.dk er vi dog primært interesserede i strøm og elbranchen, og derfor kommer vores anmeldelse af GEV mestendels til at kredse om, hvordan multiforsyningsselskabet præsterer som elselskab

Betaler du for meget for din strøm? ⚡

Find ud af det med vores beregner - det tager under 1 minut
Altid Energi
Andel Energi
AURA
b.energy
Bornholms Energi & Forsyning
Budget Energi
Cheap Energy
Clever
Dansk Energiforsyning
Dansk Strøm
DCC Energi
E-GO
Energi Ikast
Energi Viborg
Energi+
Energidrift
EnergiFyn
Energiselskabet Elg
EnergiX
Energy Nordic
enkel energi
evdk
EWII
Fairpris
Forskel
Forsyning Helsingør
Forsyningen
Gasel
GEV
go'energi
Green Power Energy
Greenbow
Grøn El-forsyning
Jysk Energi
Kärnfull
Keima
Lokal-Energi
Looad
Modstrøm
nef Strøm
Nettopower
Nordisk Energi
Norlys
NRGi
Ø/strøm
OK
PowerFuel
Samstrøm
SEF Energi
SK Energi
Strømlinet
Strømtid
Struer Energi
TrygEnergi
Ungstrøm
Velkommen
Verdo
Vest Energi
Vestforsyning
Vesthimmerlands El-Forsyning
Vindstød

Samlet bedømmelse

3.7

i Den samlede karakter beregnes ud fra følgende 6 individuelle karakterer med følgende vægtning:

Miljøvenlighed: 10 %
Kundeservice: 15 %
Ry blandt forbrugerne: 15 %
Medlemsfordele: 10 %
Pris: 25 %
Pålidelighed: 25 %

Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vores erfaring indikerer, at nogle parametre vægter højere end andre for de fleste, når de skal vælge elselskab.

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Miljøvenlighed

3.5

GEV har desværre ingen elaftaler på hylderne, der kan defineres som grønne. 

Til gengæld har GEV et udtalt mål om at bidrage til en grønnere fremtid, hvilket blandt andet skal lykkes ved, at GEV:

  • hjælper med at reducere deres og kundernes energiforbrug
  • udfaser fossile energikilder i deres forsyningsmix
  • fremmer biodiversiteten lokalt.

Ovenstående trækker naturligvis op i vores bedømmelse af GEVs indsats på klimafronten. 

Det samme gør det faktum, at GEV forhandler ladeløsninger og dermed yderligere bidrager til at accelerere den grønne omstilling. 

Kundeservice

4.0

Vi orienterer os sædvanligvis i et utal af førstehåndsberetninger om et elselskabs kundeservice-indsats, når vi skal vurdere, hvordan et elselskab præsterer i forhold til parameteret ‘kundeservice’. 

I den henseende plejer vi at bruge Trustpilot som vores primære kilde.

I skrivende stund (november 2025) forholder det sig dog sådan, at GEV ikke har fået en eneste anmeldelse på Trustpilot, hvorfor denne platform dermed heller ikke kan fortælle os særligt meget om kvaliteten af den kundeservice, som GEV yder.

Heldigvis er GEVs Google My Bussiness-side ikke helt lige så tom. Her er der lige nu otte anmeldelser, og de er overvejende positive. Nogle enkelte indeholder supplerende tekst, hvor GEVs personale får ros og beskrives som professionelt.

Dette taler naturligvis for, at kundeservice-indsatsen hos GEV er på et fint niveau. Det samme gør det faktum, at GEV endnu ikke har fået nogen negative anmeldelser på Trustpilot; vi mennesker er nemlig mest tilbøjelige til at råbe op i det offentlige rum, når der er noget, vi er utilfredse med. 

Når det kommer til tilgængeligheden af kundeservice-personalet, er denne også på et fint niveau. Dette personale kan nemlig både kontaktes via mail og telefon. Åbningstiderne for telefonisk rådgivning lyder som følger: 

  • Mandag til torsdag: 07:30-12:00 & 12:30-16:00
  • Fredag: 07:30-12:30.

Ry blandt forbrugerne

3.5

I skrivende stund har GEV ikke modtaget en eneste anmeldelse på Trustpilot, hvilket naturligvis gør det udfordrende for os at konkludere noget generelt om elselskabets omdømme blandt forbrugerne. Som regel spiller et elselskabs gennemsnitlige Trustpilot-score nemlig en central rolle for os i den henseende.

På GEVs Google My Business-side er der – modsat på Trustpilot – dog tikket en række anmeldelser ind – i skrivende stund otte. 

Disse er overvejende positive og indikerer, at flertallet er ganske begejstrede for den service, som GEV yder, og de ydelser, som multiforsyningsselskabet forhandler. 

Medlemsfordele

3.0

Hvor interessante du finder GEVs medlemsfordele, vil sandsynligvis delvist være betinget af, hvor du bor henne i landet. 

Sagen er nemlig den, at GEVs kunder indirekte bidrager til at støtte lokalsamfundet. Det sker ved, at GEV – via en lokalsponsorpulje – støtter adskillige lokale foreninger, arrangementer og kulturlivet generelt. 

Dette forestiller vi os, at mange, der bor i Grindsted-området, er tilhængere af, mens folk, der ikke er del af lokalsamfundet, næppe anser det som nogen synderligt attraktiv gode.

Foruden ovenstående medlemsfordel byder GEV også på en række mere ordinære medlemsfordele, der alle relaterer sig til deres strømprodukt.

I den sammenhæng er de mest interessante goder i vores øjne følgende:

  • Ingen binding
  • 0 kroner i oprettelse
  • 0 kroner i betalingsgebyr
  • Betaling efter forbrug.

Pris

3.5

Vilkårene for GEVs billigste elaftale lyder således:

  • Her-og-nu-prisen på elbørsen + 3,75 øre pr. kWh i spottillæg
  • Abonnement: 29 kr./md.
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

Dette betyder, at GEV prismæssigt placerer sig et sted midt i feltet. Da GEVs spottillæg er ganske lavt, er GEVs billigste elaftale dog en af de billigere af slagsen for dem med et stort elforbrug (+6000 kWh årligt). 

Pålidelighed

4.0

Vi anser GEV som et ganske pålideligt elselskab, og dette af flere årsager.

Dels skyldes det, at GEV klart og tydeligt oplyser om forhold som spottillæg, abonnement-sats og eventuelle gebyrer.

Derudover skyldes det, at GEV – modsat adskillige konkurrenter – aldrig har været involveret i nogen negative sager i medierne. 

Få anbefalet 3 elselskaber

Svar på få spørgsmål og få en personlig anbefaling.

1.

Vælg hvad der er vigtigt for dig

2.

Vi finder det bedste og billigste match

3.

Skift nemt og gratis

Uddybende anmeldelse af

GEV

I løbet af vores uddybende anmeldelse af GEV dykker vi endnu dybere ned i, hvordan dette elselskab præsterer inden for en række af de områder, vi allerede har berørt.

Fordele

Ulemper

Kundeservice-indsatsen er et relativt ubeskrevet blad

På nuværende tidspunkt (november 2025) er der desværre ikke særligt mange for os tilgængelige kilder, der kan fortælle os noget om kvaliteten af den kundeservice, som GEV leverer. 

På Trustpilot – hvor elselskabernes kundeservice-indsats som regel omtales – har GEV indtil videre ikke fået en eneste anmeldelse, og de få anmeldelser, som GEV har modtaget på deres Google My Business-side, er i langt de fleste tilfælde ikke ledsagede af tekst. 

En enkelt af disse er dog, og i denne hævdes det, at GEVs betjening er venlig og professionel.

Det – at GEV endnu ikke har modtaget synderligt mange anmeldelser – gør det naturligvis udfordrende for os at sige noget generelt om elselskabets kundeservice-indsats.

Dog kan en begrænset mængde anmeldelser sagtens indikere, at kundeservice-indsatsen trods alt ikke er helt dårlig. 

Vi mennesker er nemlig klart mest tilbøjelige til at ytre os i det offentlige rum, når der er noget, vi er utilfredse med, og indtil videre er der altså ingen, der har valgt at kritisere GEVs kundeservice-indsats på enten Trustpilot eller elselskabets Google My Business-side. 

På nuværende tidspunkt (november 2025) er der ikke mange kilder, der beretter om kundeservice-indsatsen. Der er dog denne her ene fra GEVs Google My Business.

Vær med til at støtte lokalt

GEV er et mere attraktivt elselskab for dem, der bor i nærheden af GEVs base i Grindsted, end for dem, der bor et stykke fra GEV. 

Dette hænger sammen med, at GEV støtter det lokale kulturliv, lokale foreninger samt lokale initiativer, hvilket selvsagt må formodes at være mest interessant for dem, der bor i nærområdet.

GEV byder dog også på en række medlemsfordele, som ikke blot kommer de lokale til gode. I den henseende er de mest attraktive i vores øjne følgende: 

  • 0 kroner i oprettelse
  • Ingen binding
  • Ingen betalingsgebyrer
  • Betaling efter forbrug. 

Ingen anmeldelser på Trustpilot endnu

På nuværende tidspunkt (november 2025) har GEV ikke modtaget en eneste anmeldelse på Trustpilot, hvilket naturligvis gør det udfordrende for os at konkludere noget generelt om GEVs omdømme blandt forbrugerne. 

Vi opdaterer naturligvis vores anmeldelse, så snart GEV begynder at få lidt anmeldelser på Trustpilot.

Fornuftige alternativer til GEV

Pålidelig

3.9

/5

Rated 3.9 out of 5

Spottillæg: 5,5 øre pr. kWh
Abonnement: 29 kr./md.

0 kr. i abon. resten af året

3.7

/5

Rated 3.9 out of 5

Spottillæg: 9,46 øre pr. kWh
Abonnement: 25 kr./md.

Populær

4.1

/5

Rated 4.1 out of 5

Spottillæg: 13 øre pr. kWh
Abonnement: 0 kr./md.

God kundeservice

3.8

/5

Rated 3.8 out of 5

Spottillæg: 10,5 øre pr. kWh
Abonnement: 19 kr./md.

Et ganske pålideligt elselskab

I løbet af de seneste år har der været adskillige negative historier i medierne om elselskaber, der har ageret uhæderligt og amoralsk, hvilket – ikke så overraskende – har ført til, at branchen som helhed har fået et dårligt ry. Dette er – hvis du spørger os – lidt en skam og en smule misvisende. 

Vi vil naturligvis ikke benægte, at der i elselskabsnichen findes brodne kar, men at betegne alle elselskaber som værende sådanne er dog slet ikke retvisende. 

Dette er GEV også et fint eksempel på. Her har vi nemlig at gøre med et overvejende pålideligt elselskab. At vi har denne holdning er der naturligvis flere årsager til.

En af disse er, at man som forbruger let kan finde information om spottillæg, abonnement-sats og gebyrer. Dette gør det let for en at vurdere, hvorvidt GEV er et dyrt eller billigt elselskab, og det er desværre informationer, som mangler hos flere af konkurrenterne, som forsøger at fremstå billigere, end de er. 

Derudover taler det for GEVs pålidelighedsgrad, at elselskabet ikke har været involveret i nogen negative sager i medierne modsat adskillige kolleger. 

GEV FAQ

I indeværende måned lyder prisvilkårene for GEVs billigste elaftale således (vest-priser): 

*Abonnement29 kr. pr. md.
*Estimeret pris pr. kWh2,15 kr.
Systemabonnement18,96 kr. pr. md.
Variabler til beregning af estimeret pris pr. kWh
– *Spottillæg0,035 kr. pr. kWh
– Ren strømpris 0,878 kr. pr. kWh
– Transport 0,174 kr. pr. kWh
– Transmissionsnettarif 0,07625 kr. pr. kWh
– Systemtarif0,0925 kr. pr. kWh
– Elafgift0,90 kr. pr. kWh
Eventuelle betalingsgebyrer
– *Betalingsservice0 kr. pr. betaling
– *Indbetalingskort0 kr. pr. betaling

GEV er ejet af sine andelshavere.

GEV er hverken noget dyrt eller billigt elselskab, men tilhører derimod det brede midterfelt. Værd at bemærke er det dog, at GEV opererer med et lavt spottillæg og en forholdsvis høj abonnement-sats, hvilket betyder, at GEV er et relativt dyrt elselskab for dem med et lavt forbrug og et billigt elselskab for dem med et højt forbrug. 

I vores øjne er GEV et fornuftigt elselskab. Elselskabet er overvejende pålideligt, byder på relativt fornuftige priser og gør trods alt lidt for klimaet, selvom det i vores øjne godt kunne gøre endnu mere. 

Kort opsummering

GEV er et multiforsyningsselskab, der forsyner lokalbefolkningen med blandt andet vand, varme og strøm. 

Du behøver dog ikke tilhøre lokalbefolkningen for at få strøm hos GEV. Dette udbyder GEV nemlig på landsplan.

Dog er det formentlig mest attraktivt for dig at vælge GEV, hvis du bor i Grindsted eller omegn. En af fordelene ved GEV er nemlig, at elselskabet støtter lokalsamfundet på forskellige måder. 

Overordnet set er GEV dog – uanset ens geografiske placering – et fornuftigt elselskab i vores øjne. 

GEVs priser er nemlig relativt fornuftige, indsatsen på klimaområdet godkendt, og derudover er GEV også et pålideligt elselskab. Når det er sagt, er det dog ikke nogen hemmelighed, at der findes adskillige elselskaber, der opnår endnu bedre samlede karakterer hos os, end GEV gør. 

OBS: Anbefalingerne, vi giver, er tre af de mere end femten elselskaber, vi samarbejder kommercielt med. Med andre ord tæller puljen, hvorfra vi finder anbefalinger, altså ikke samtlige elselskaber på markedet.

Angiv dine vigtigste ønsker og kriterier til et kommende elselskab
(vælg gerne flere)

Form

Skal vi sende dine anbefalinger til dig på mail?

Styled Text

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris.

I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab involverer sig i grønne projekter. Det kunne eksempelvis være ved at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller ved at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter. 

Derudover trækker det også op, hvis et elselskab investerer i grønne certifikater. 

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er. 

Derudover undersøger vi naturligvis også, om et elselskab opererer med andre gebyrer end disse.

Pålidelighed

Vi kommer desværre ikke udenom, at der findes en del brodne kar i elselskabsnichen. Derfor mener vi også, at et kriterium som ‘pålidelighed’ i den grad har sin berettigelse. Med et sådant kriterium sørger vi nemlig for, at vores samlede karaktergivning kommer til at afspejle, hvilke elselskaber der er ærlige og hæderlige, og hvilke der er uærlige og luskede.

Når vi skal vurdere, i hvilket omfang et elselskab kan siges at være ‘pålideligt’, kigger vi på en række forskellige forhold. Dels kigger vi på, om elselskabet er gennemsigtige i deres kommunikation omkring priser, gebyrer, bindingsperioder og deslige. Hvis et elselskab har skjulte gebyrer eller lignende, trækker dette naturligvis gevaldigt ned i vores bedømmelse af elselskabets pålidelighed.

Derudover kigger vi på, om elselskabet har haft dårlige mediesager, hvor elselskabets anløbne moral udstilles. Vi kigger også på, om elselskabet har opnået fornuftige anmeldelser hos TÆNK, ligesom vi orienterer os, om Forbrugerombudsmanden har rettet kritik mod elselskabet.

Ydermere kigger vi på ejerforhold. Hvis et elselskab ejes af en person med et blakket omdømme, italesættes dette naturligvis og vægtes negativt i forhold til karaktergivningen.

Sidst, men ikke mindst beror vores karaktergivning på elselskabets generelle omdømme blandt aktører i branchen.

Mange elselskaber opererer med flere strømpakker, og de prisestimater, vi viser, tager altid udgangspunkt i de billigste strømpakker fra de enkelte elselskaber.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at eventuelle besparelser via introtilbud ikke medregnes i vores prisestimater. 

Vi har udviklet en avanceret prisberegner

Hos Eltjek24.dk er vi yderst stolte over vores indsats, når det kommer til at levere retvisende prisestimater.

Stoltheden bunder blandt andet i, at vi har udviklet en avanceret beregner til formålet, og at vi med jævne mellemrum aktivt er ude at indhente oplysninger om elselskabernes spottillæg og lignende. Forhold, som elselskaberne ikke nødvendigvis oplyser om på deres hjemmesider. 

I vores avancerede beregningsmodel tages der højde for alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber. Med andre ord medregnes samtlige variabler, der udgør den samlede elpris, altså.

Hvor om alting er, kommer vi dog ikke uden om, at det, vi leverer, er estimater, hvorfor de priser, du finder på siden her, skal anses som vejledende. 

I det følgende gennemgår vi de primære årsager hertil.

  1. Prisestimaterne (gælder kun for de elaftaler, hvor prisen er variabel) beregnes blandt andet med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område. 

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer af deres strømaftalers prisforhold.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil altid være en risiko for, at vi en sjælden gang imellem glipper en eller flere justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en eller flere forkerte variabler, når vi udregner prisestimater for et elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

 

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

Selvom vi har kommercielle interesserer, er det af stor vigtighed for os, at dette ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan rådgive vores besøgende på et højt niveau. Skal vores forretningsmodel være bæredygtig på den lange bane, anser vi det nemlig for alfa og omega, at vi er og forbliver et pålideligt vejledningsorgan, som bringer værdi for forbrugeren.

For at øge chancen for at kommercielle interesser ikke kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt har vi iværksat en række initiativer.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

Altid Energi, AURA, enkel energi, TrygEnergi, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Ewii, Modstrøm, OK, Norlys, Kärnfull Energi, Velkommen, Jysk Energi, b.energy, Energidrift, Greenbow, DCC Energi, go’energi, Cheap Energy, LOOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS og Proshop.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser, deres spottillæg-satser pr. kWh og/eller andre variable satser.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en forkert abonnement-sats, en forkert strømtillægssats eller mangler en variabel i forhold til udregningen af prisestimaterne for et givent elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej. 

Vores beregningsmodel

Alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber har vi inkorporeret i den avancerede beregningsmodel, som vi udviklet med henblik på at vise dig så præcise prisestimater som overhovedet muligt.