Spring til indhold

Anmeldelse af Lokal-Energi

Lokal-Energi er et elselskab, som udbyder to elaftaler – en fastprisaftale og en aftale, hvor prisen er variabel. 

Om nogen af disse elaftaler er attraktive i et økonomisk perspektiv, kan du blive klogere på i det resterende af anmeldelsen. Ligeledes kan du her blive klogere på, hvordan Lokal-Energi præsterer inden for følgende parametre: miljøvenlighed, kundeservice, ry blandt forbrugerne, medlemsfordele og pålidelighed. 

Samlet bedømmelse

2.1

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Miljøvenlighed

1.5

Ingen er Lokal-Energis elaftaler er som udgangspunkt grønne, og det trækker naturligvis ned i vores bedømmelse.

Til gengæld trækker det op, at Lokal-Energi giver enhver kunde mulighed for at tilkøbe en garanti om at få leveret grøn strøm. 

At dette er muligt trækker dog ikke vildt meget op, da et sådant tilkøb er ekstremt dyrt (49 kr./md.) i forhold til, hvad den slags typisk koster hos andre elselskaber.

Kundeservice

3.0

Lokal-Energis kundeservice-personale og personale generelt får adskillige positive ord med på vejen på Trustpilot.

Dog mistænker vi mange af de positivt stemte anmeldelser for at være skrevet af falske profiler, hvilket skyldes, at rigtig mange af de Trustpilot-anmeldere, der er positivt stemte over for Lokal-Energi, blot har skrevet en eller to anmeldelser samlet set.

Når det kommer til tilgængeligheden af Lokal-Energis kundeservice, må der siges at være plads til forbedring. Godt nok kan Lokal-Energis kundeservice kontaktes samtlige hverdage telefonisk, men tidsrummene er yderst smalle. Som tingene er lige nu, er telefonlinjerne nemlig blot åbne fra 10:00-13:00 mandag-fredag.

Lokal-Energi tilbyder også rådgivning via mail, og her hævdes det, at kundeservice-personalet læser og besvarer mails samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-16:00.

Ry blandt forbrugerne

3.0

I skrivende stund har Lokal-Energi modtaget mere end 1500 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 3,7, hvilket svarer til ‘middel’.

En samlet karakter på 3,7 er egentlig hæderlig og antyder, at Lokal-Energis forbrugeromdømme er fint. Dog mistænker vi en stor andel af de positivt stemte anmeldelser for at være skrevet af falske profiler, da størstedelen af disse profiler samlet set blot har skrevet en eller to anmeldelser på Trustpilot.

Som regel afspejler vores karakter i forhold til ‘ry blandt forbrugerne’ elselskabets samlede karakter på Trustpilot, men i det her tilfælde har vi – grundet den føromtalte mistanke – valgt at give Lokal Energi en lidt dårligere karakter end deres samlede Trustpilot-karakter.

Medlemsfordele

3.0

Lokal-Energi byder på én yderst interessant medlemsfordel – nemlig at man som kunde får adgang til en rabatklub, hvor man kan få rabatter på ferier, oplevelser, tøj, elektronik og meget andet. 

Denne medlemsfordel må siges at være ekstraordinær og yderst attraktiv, hvilket naturligvis trækker op i vores bedømmelse.

Til gengæld trækker det ned, at Lokal-Energi ikke byder på en række af de medlemsfordele, som stort set samtlige konkurrenter byder på. 

Det være sig eksempelvis ‘ingen binding’ og ‘gratis oprettelse’. Hos Lokal-Energi koster det nemlig 199 kroner at blive kunde, og bindingstiden hedder seks måneder. 

Pris

1.0

Vilkårene for Lokal-Energis billigste elaftale lyder således:

  • Her-og-nu-prisen på elbørsen + 10 øre pr. kWh i spottillæg
  • Oprettelse: 199 kr.
  • Abonnement: 49 kr./md.
  • Netadministrationsabonnement: 10 kr./md.
  • Betalingsgebyr pr. betaling via Betalingsservice: 10 kr. pr. betaling
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

Dette betyder, at Lokal-Energi er et af de absolut dyreste elselskaber på markedet. 

Er du på jagt efter et prisvenligt elselskab, bør du derfor holde dig langt væk fra Lokal-Energi. 

Pålidelighed

1.0

I vores øjne er Lokal-Energi et ekstremt upålideligt elselskab, og dette er der adskillige årsager til.

En af disse årsager er, at Lokal-Energi dumpede TÆNKs store test af elselskaber i 2024. 

En anden er, at Lokal Energi er alt andet end et gennemsigtigt elselskab. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at det er meget svært at grave informationer om spottillæg, abonnement-sats og lignende frem på Lokal-Energis hjemmeside.

En yderligere årsag til, at vi anser Lokal-Energi for at være et yderst upålideligt elselskab, er, at Lokal-Energi opererer med skjulte gebyrer. 

Derudover taler det heller ikke ligefrem for Lokal-Energis pålidelighedsgrad, at elselskabet opererer med bindingsperioder. Noget, som stort set ingen konkurrenter gør længere.

Få anbefalet 3 elselskaber

Svar på få spørgsmål og få en personlig anbefaling.

1.

Vælg hvad der er vigtigt for dig

2.

Vi finder det bedste og billigste match

3.

Skift nemt og gratis

Uddybende anmeldelse af

Lokal-Energi

I løbet af vores uddybende anmeldelse af Lokal-Energi dykker vi endnu dybere ned i, hvordan dette elselskab præsterer, når det kommer til kundeservice, ry blandt forbrugerne, medlemsfordele og pålidelighed. 

Fordele

Ulemper

Fornuftige alternativer til Lokal-Energi

Skarp pris

4.6

/5

4.6/5

Spottillæg: 4 øre pr. kWh
Abonnement: 0 kr./md.

Spar 200 kr. på 1. regning

3.7

/5

3.9/5

Spottillæg: 8,8 øre pr. kWh
Abonnement: 25 kr./md.

Populær

4.2

/5

4.2/5

Spottillæg: 13 øre pr. kWh
Abonnement: 0 kr./md.

God kundeservice

3.8

/5

3.8/5

Spottillæg: 10,5 øre pr. kWh
Abonnement: 19 kr./md.

Kundeservice-indsatsen får en del ros, men…

I en anseelig mængde af de positivt stemte anmeldelser på Lokal-Energis Trustpilot-side roses kundeservice-indsatsen. Her bemærker flere, at kundeservice-personalet er sødt, venligt og ikke mindst effektivt. Dette er naturligvis godt. 

Der er dog noget uldent ved en stor del af de positivt stemte anmeldelser, og det er, at de er skrevet af Trustpilot-brugere, der samlet set har skrevet maksimalt to anmeldelser på Trustpilot. Og for mange af dem, der har skrevet to anmeldelser, gælder det, at begge anmeldelser er af Lokal-Energi.

Her ses et eksempel på en Trustpilot-anmelder, der har anmeldt Lokal-Energi to gange.

Dette gør, at vi mistænker, at en stor del af de positivt stemte anmeldelser ganske enkelt er skrevet af falske profiler. Særligt fordi mange af anmeldelserne er yderst korte og ikke særligt gennemarbejdede, og fordi vi ad omveje har hørt, at nogle elselskaber betaler sig til positive anmeldelser for at forbedre deres omdømme online. 

Ikke synderligt attraktive åbningstider

Når vi vurderer, i hvilket omfang et elselskab kan siges at levere kundeservice på et højt niveau, nøjes vi ikke med blot at orientere os i, hvad adskillige førstehåndskilder beretter om kvaliteten af den kundeservice, der ydes. Vi kigger også på, om kundeservice-afdelingen er let at komme i kontakt med. 

Og på det område er der indiskutabelt plads til forbedring for Lokal-Energi. 

Godt nok kan dette elselskabs kundeservice-personale kontaktes både via mail og telefon, hvilket er godt. Til gengæld er det knapt så godt, at åbningstiderne for telefonisk support er ganske smalle. Som tingene er lige nu (juni 2025), er det nemlig blot muligt at kontakte Lokal-Energis kundeservice telefonisk fra 10:00-13:00 i hverdagene.

Byder på én yderst interessant medlemsfordel

Lokal-Energi byder på en medlemsfordel, som vi anser som værende både ekstraordinær og yderst interessant. Denne medlemsfordel vedrører, at du som Lokal-Energi-kunde får adgang til en rabatklub, der muliggør rabat på alt fra dine tøjkøb til dine ferier.

Mens det begejstrer os, at Lokal-Energi byder på ovenstående medlemsfordel, må vi samtidig konstatere, at ærgrer os, at Lokal-Energi ikke byder på en af de række klassiske medlemsfordele, som mange andre elselskaber byder på. 

Det være sig eksempelvis fordele som ‘gratis oprettelse’ og ‘ingen binding’. Noget, man ikke opererer med hos Lokal-Energi, hvor det koster 199 kroner at blive kunde, og man er bundet seks måneder. 

Et middelgodt ry blandt forbrugerne

I skrivende stund har Lokal-Energi modtaget mere end 1500 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 3,7, hvilket svarer til ‘middel’.

En samlet karakter på 3,7 er egentlig hæderlig og antyder, at Lokal-Energis forbrugeromdømme er fint. 

Dog mistænker vi – hvilket vi også har nævnt tidligere – at en væsentlig andel af de positivt stemte anmeldelser kan være skrevet af falske profiler. Derfor skal du – hvis du spørger os – være varsom med at konkludere for meget ud fra Lokal Energi Trustpilot-score.

I det følgende kigger vi nærmere på, hvad Lokal-Energi roses for af de positivt stemte Trustpilot-anmeldere, samt hvad elselskabet kritiseres for af de negativt stemte af slagsen.

Hvad roses Lokal-Energi især for?

Isolerer vi de mest positivt stemte anmeldelser, kan vi se, at den ros, som Lokal-Energi særligt hyppigt modtager, vedrører kundeservice-indsatsen, og at der er styr på tingene hos Lokal-Energi.

Hvad kritiseres Lokal-Energi især for?

Isolerer vi de mest negativt stemte anmeldelser af Lokal-Energi, kan vi se, at de kritikpunkter, der hyppigst rettes imod elselskabet, vedrører Lokal-Energis priser, og at Lokal-Energi opererer med aconto-opkrævninger, og at det i den sammenhæng kan være udfordrende at få sit tilgodehavende udbetalt. 

Derudover skyder en del Trustpilot-anmeldere med skarpt mod Lokal-Energis telefonsælgere, som efter sigende skulle være både anmassende og aggressive.

Er du sikker på, at Lokal-Energi er det rette elselskab for dig?

…hvis ikke, så tjek vores oversigter over:

De billigste elselskaber

De bedste elselskaber

Grønne elselskaber

Et gennemført upålideligt elselskab

Der findes en række brodne kar i elselskabsnichen, som man bør holde sig fra, og desværre er Lokal-Energi et af disse, hvis du spørger os.

I vores øjne er Lokal-Energi nemlig et gennemført upålideligt elselskab, og dette af adskillige årsager.

Dels skyldes det, at Lokal-Energi dumpede TÆNKs store test af elselskaber i 2024.

Derudover skyldes det, at Lokal-Energi er et alt andet end gennemsigtigt elselskab. Noget, der blandt andet kommer til udtryk ved, at Lokal-Energi hverken oplyser abonnement-sats eller spottillægssats på elselskabets produktside. Dermed vildleder Lokal-Energi forbrugerne og fremstår væsentligt billigere, end elselskabet reelt set er.

Sidst, men ikke mindst anser vi Lokal-Energi for at være et upålideligt elselskab, fordi elselskabet opererer med skjulte gebyrer. Helt konkret refereres der her til et netadministrationsgebyr på 10 kroner månedligt.

Der er meget få elselskaber, der opkræver dette gebyr, og for Lokal-Energi gælder det, at det er gemt godt væk på en landingsside, som vi må formode, at de færreste potentielle kunder finder frem til.

Lokal-Energi FAQ

I indeværende måned lyder prisvilkårene for Lokal-Energis billigste elaftale således (vest-priser):

*Abonnement49 kr. pr. md.
*Estimeret pris pr. kWh2,06 kr.
*Nedadministrationsabonnement10 kr. pr. md.
Systemabonnement18,96 kr. pr. md.
Variabler til beregning af estimeret pris pr. kWh
– *Spottillæg0,10 kr. pr. kWh
– Ren strømpris 0,549 kr. pr. kWh
– Transport 0,34 kr. pr. kWh
– Transmissionsnettarif 0,07625 kr. pr. kWh
– Systemtarif0,0925 kr. pr. kWh
– Elafgift0,90 kr. pr. kWh
Eventuelle betalingsgebyrer
– *Betalingsservice10 kr. pr. betaling
– *Indbetalingskort39 kr. pr. betaling

Lokal-Energi ejes af Søren Bird Rørvig, Sara Bird Rørvig og Yousef Bilal Abdul Hadi.

Nej. Lokal-Energi er – i vores øjne – et overvejende dårligt elselskab. Elselskabet er ekstremt dyrt, ikke særligt klimavenligt og decideret upålideligt. Dog byder elselskabet på én interessant medlemsfordel, ligesom kundeservice-indsatsen er nogenlunde.

Kort opsummering

Lokal-Energi er et dyrt, upålideligt elselskab, der ikke yder nogen synderligt stor indsats for at gøre verden grønnere. Derfor anser vi heller ikke Lokal Energi for at være noget særligt godt elselskab. 

Vi må dog konstatere, at elselskabet leverer nogenlunde, når parametrene er ‘kundeservice’, ‘forbrugeromdømme’ og ‘medlemsfordele’. En nogenlunde indsats på disse områder er dog ikke tilstrækkeligt til at redde det samlede indtryk. 

På jagt efter et nyt elselskab?

Sammenlign +20 elselskaber og find det bedste og billigste

OBS: Anbefalingerne, vi giver, er tre af de +15 elselskaber, vi samarbejder kommercielt med. Med andre ord tæller puljen, hvorfra vi finder anbefalinger, altså ikke samtlige elselskaber på markedet.

Angiv dine vigtigste ønsker og kriterier til et kommende elselskab
(vælg gerne flere)

Form

Skal vi sende dine anbefalinger til dig på mail?

Styled Text

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris.

I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab køber grønne certifikater. Gør elselskabet dette, trækker det naturligvis op i vores bedømmelse.

Dernæst kigger vi på, om elselskabet har iværksat en række grønne initiativer. Det kunne eksempelvis være at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter.

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er.

Mange elselskaber opererer med flere strømpakker, og de prisestimater, vi viser, tager altid udgangspunkt i de billigste strømpakker fra de enkelte elselskaber.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at eventuelle besparelser via introtilbud ikke medregnes i vores prisestimater. 

Vi har udviklet en avanceret prisberegner

Hos Eltjek24.dk er vi yderst stolte over vores indsats, når det kommer til at levere retvisende prisestimater.

Stoltheden bunder blandt andet i, at vi har udviklet en avanceret beregner til formålet, og at vi med jævne mellemrum aktivt er ude at indhente oplysninger om elselskabernes spottillæg og lignende. Forhold, som elselskaberne ikke nødvendigvis oplyser om på deres hjemmesider. 

I vores avancerede beregningsmodel tages der højde for alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber. Med andre ord medregnes samtlige variabler, der udgør den samlede elpris, altså.

Hvor om alting er, kommer vi dog ikke uden om, at det, vi leverer, er estimater, hvorfor de priser, du finder på siden her, skal anses som vejledende. 

I det følgende gennemgår vi de primære årsager hertil.

  1. Prisestimaterne (gælder kun for de elaftaler, hvor prisen er variabel) beregnes blandt andet med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område. 

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer af deres strømaftalers prisforhold.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil altid være en risiko for, at vi en sjælden gang imellem glipper en eller flere justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en eller flere forkerte variabler, når vi udregner prisestimater for et elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

 

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

Selvom vi har kommercielle interesserer, er det af stor vigtighed for os, at dette ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan rådgive vores besøgende på et højt niveau. Skal vores forretningsmodel være bæredygtig på den lange bane, anser vi det nemlig for alfa og omega, at vi er og forbliver et pålideligt vejledningsorgan, som bringer værdi for forbrugeren.

For at øge chancen for at kommercielle interesser ikke kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt har vi iværksat en række initiativer.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

NRGi, AURA, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Modstrøm, OK, Norlys, Gasel, Kärnful Energi, Velkommen, EnergiFyn, Jysk Energi, b.energy, Energidrift, Greenbow, DCC Energi, go’energi, Cheap Energy, LOOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS, Proshop og iWatt.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser, deres spottillæg-satser pr. kWh og/eller andre variable satser.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en forkert abonnement-sats, en forkert strømtillægssats eller mangler en variabel i forhold til udregningen af prisestimaterne for et givent elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej. 

Vores beregningsmodel

Alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber har vi inkorporeret i den avancerede beregningsmodel, som vi udviklet med henblik på at vise dig så præcise prisestimater som overhovedet muligt.