Anmeldelse af
Energi Fyn
- Mulighed for at støtte lokalt
- Tilbyder både fast og variabel pris
- Førende elselskab på Fyn
Priser
Vest for Storebælt
2,12 |
kr./kWh.
Øst for Storebælt
2,04 |
kr./kWh.
Binding: Ingen | Abonnement: 15 kr./md.
Abonnement: 15 kr./md.
Binding: Ingen.
Uddybende intro til og anmeldelse af Energi Fyn
Energi Fyn er et andelsejet energiselskab, der – ikke så overraskende – er beliggende på Fyn. Mere end 210.000 fynske andelshavere har ejerskab over Energi Fyn, der er et af landets ældste andelsejede energiselskaber.
Det er Energi Fyn, der ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn, og Energi Fyn håndterer afregning samt kundeservice for flere forskellige forsyninger på Fyn.
Derudover sælger energiselskabet også el og naturgas til private og erhverv, men faktisk indeholder Energi Fyns produktportefølje også en række produkter, der ikke er direkte knyttet til energiområdet. Eksempelvis vil du som fynbo også kunne få bredbånd via Energi Fyn.
Hos Eltjek24.dk er vi dog passionerede om strøm og elselskaber, hvorfor vi i vores anmeldelse af Energi Fyn vil have fokus på virksomhedens indsats som el-leverandør.
Fokus på den grønne omstilling
Hos Energi Fyn har man fokus på at blive en del af løsningen på de energi- og klimamæssigeudfordringer, vi står over for her i verdenen.
Dette fokus kommer blandt andet til udtryk ved, at Energi Fyn er meget opmærksomme på, at deres strøm produceres af bæredygtige energikilder såsom vindmøller.
Derudover kommer fokusset til udtryk i forhold til den energirådgivning, som Energi Fyn leverer. Denne rådgivning tager nemlig altid afsæt i et stærkt ønske om at gøre verdenen mere ren og grøn.
Støt lokalt
Hvis du vælger strømpakken, der kaldes ‘FynskSupport’, vil du komme til at støtte lokalt.
Med denne strømpakke kan du nemlig vælge at støtte en ud af 500 lokale klubber og foreninger, og det bedste af det hele er, at det ikke koster dig ekstra at støtte lokalt; regningen betaler Energi Fyn nemlig.
Fordele
Godt ry på Trustpilot
Fokus på grøn energi
Vælg selv, om du ønsker en fast eller variabel pris
Vær med til at støtte lokalt
Fynboernes foretrukne el-leverandør
Ulemper
Ikke særligt konkurrencedygtige på pris
Er du sikker på, at Energi Fyn er det rette elselskab for dig?
Hvis ikke, så tjek vores oversigter over:
Er du sikker på, at Energi Fyn er det rette elselskab for dig?
Hvis ikke, så tjek vores oversigter over:
Rigtig fin kundeservice-afdeling
Energi Fyns kundeservice-afdeling har et rigtig fint ry. Afdelingen kan kontaktes via telefon alle hverdage i tidsrummet 09:00-15:00.
Foretrækker du at få rådgivning over mail, kan dette naturligvis også lade sig gøre.
Rigtig fin FAQ-sektion
Det er dog langt fra sikkert, at det er nødvendigt for dig at kontakte Energi Fyns kundeservice for at få svar på de spørgsmål, du måtte have, og det skyldes, at Energi Fyn har kreeret en virkelig fin FAQ-sektion, hvor de besvarer de hyppigst stillede spørgsmål omkring el og Energi Fyn.
Via denne sektion kan du finde svar på mere end 30 forskellige spørgsmål, heriblandt følgende:
- Hvorfor er elprisen steget?
- Hvorfor svinger elprisen?
- Hvordan er elprisen sammensat?
Ingen ekstraordinære medlemsfordele
Der findes en række elselskaber, der byder på medlemsfordele udover det sædvanlige, men Energi Fyn er desværre ikke et af disse.
Dog byder Energi Fyn på en række relevante medlemsfordele, og herunder har vi i punktform samlet de – i vores øjne – bedste:
- Du støtter det lokale forenings- og kulturliv ved at vælge Energi Fyn
- Ingen binding på et abonnement
- Mulighed for at vælge en yderst klimabevidst el-løsning.
Flot Trustpilot-score
I skrivende stund har Energi Fyn modtaget over 2000 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet score på 4,3, hvilket svarer til ‘fremragende’.
Dermed er det umiddelbart ikke helt forkert at antyde, at Energi Fyns kunder er yderst tilfredse med den service, som Energi Fyn yder.
I de kommende afsnit dykker vi ned, hvad Energi Fyn roses for af de glade kunder, samt hvad energiselskabet kritiseres for af de knapt så glade af slagsen.
Hvad roses Energi Fyn for?
Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler kundeservice-ansatte, der af flere Trustpilot-anmeldere beskrives som både høflige, behagelige, hjælpsomme, tålmodige og ikke mindst vidende.
Derudover roses Energi Fyn for måden, hvorpå de præsenterer deres tilbud på hjemmesiden. Ifølge flere Trustpilot-anmeldere er præsentationen nemlig yderst overskuelig, og det er derfor let at danne sig et overblik over de forskellige strømpakker, som Energi Fyn byder på.
Hvad kritiseres Energi Fyn for?
Langt de fleste anmeldelser på Energi Fyns Trustpilot emmer af tilfredshed og positivitet. Dog finder man også nogle få negativt stemte anmeldelser, og de gennemgående kritikpunkter i disse, vedrører udfordringer med Energi Fyns app, som efter sigende er lidt ustabil. I hvert fald fremgår det i flere anmeldelser, at appen ikke virker.
Derudover emmer nogle af de negativt stemte anmeldelser af, at ikke alle har haft lige heldige erfaringer med Energi Fyns personale.
Nogle føler sig vildledt af sælgere, der tilsyneladende har lovet mere, end de kunne holde, mens andre skyder med skarpt efter kundeservice-personalet. Enten fordi personalet, de har talt med, har været inkompetente, eller også fordi de ganske enkelt ikke har været i stand til at trænge igennem til personalet.
Fornuftige alternativer til Energi Fyn
- Vanvittigt introtilbud
- Ekstremt grøn profil
- Flot ry på Trustpilot
Binding: 6 mdr.
Abonnement: 0 kr./md.
- Skarp pris
- Gør en forskel for klimaet
- Flot ry på Trustpilot
Binding: 6 mdr.
Abonnement: 1 kr./dag.
- Blandt de billigste
- Fint ry på Trustpilot
- Nemt og overskueligt
Binding: Ingen.
Abonnement: 0 kr./md.
Kort opsummering
Energi Fyn er fynboernes foretrukne elselskab, hvilket ikke chokerer os, når vi kigger på den indsats, som Energi Fyn yder.
Energi Fyn, som er en ganske klimavenlig el-leverandør, leverer nemlig fornuftigt på en række vigtige parametre, eksempelvis kundeservice-delen.
Derudover er det naturligvis attraktivt, at man som kunde hos Energi Fyn kan støtte det lokale forenings- og kulturliv uden at skulle bekymre sig om en ekstraregning.
Kigger man på Trustpilot, tyder alt også på, at langt størstedelen af Energi Fyns kunder er yderst tilfredse med den service, som Energi Fyn yder.
Dog må vi konstatere, at der er en række områder, hvor indenfor Energi Fyn godt kunne oppe sig, hvis elselskabet ønsker at blive et af Danmarks absolut bedste.
Et af disse områder er strømpriserne, som hos Energi Fyn er højere end hos mange af konkurrenterne. Derudover er det heller ikke, fordi de medlemsgoder, som Energi Fyn byder på, er særligt ekstraordinære.
Hvor om alting er, må vi dog konstatere, at Energi Fyn er et ganske sikkert og stabilt valg af el-leverandør.
Energiselskabet har mange års erfaring, en grøn profil og en rigtig fin kundeservice-afdeling, der stensikkert vil hjælpe dig, sæt du som kunde – mod forventning – skulle blive ramt af udfordringer relateret til din el-situation.