Anmeldelse af Jysk Energi
Jysk Energi er et elselskab med en lang historie. Selskabets rødder kan nemlig dateres helt tilbage til 1923.
Siden dengang har selskabet været på forbrugernes hænder, hvilket betyder, at ejerskabet er fordelt mellem rigtig mange andelshavere.
Disse har formået at skabe en rigtig stærk energikoncern beliggende i det vestlige Danmark.
Hvordan denne stærke energikoncern præsterer, når det kommer blandt andet miljøvenlighed, pris, omdømme blandt forbrugerne og pålidelig, kan du blive klogere på i det resterende af anmeldelsen.
Samlet bedømmelse
3.9
Miljøvenlighed: 10 %
Kundeservice: 15 %
Ry blandt forbrugerne: 15 %
Medlemsfordele: 10 %
Pris: 25 %
Pålidelighed: 25 %
Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vores erfaring indikerer, at nogle parametre vægter højere end andre for de fleste, når de skal vælge elselskab.
Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.
Miljøvenlighed
3.5
Det trækker naturligvis ned i vores bedømmelse, at Jysk Energis billigste elprodukter ikke er grønne.
Dog trækker det op, at Jysk Energi giver alle deres kunder mulighed for at tilvælge grøn strøm mod et tillæg på 7,5 øre pr. kWh.
Derudover trækker det op, at Jysk Energi har et fint strømprodukt målrettet solcelleejere, hvor solcelleejerne kan tjene penge på den strøm, de ikke selv får brugt.
Kundeservice
4.5
Leverer en strålende indsats på kundeservice-fronten, hvilket kommer tydeligt til udtryk på Trustpilot, hvor en anseelig mængde af de positivt stemte anmeldelser netop beskæftiger sig med kundeservice-indsatsen.
Generelt set beskrives Jysk Energis kundeservice-personale som høfligt, vidende og serviceminded.
Flere bemærker i øvrigt, at Jysk Energi er hurtige til at besvare kundeservice-henvendelser, hvilket en del af kollegerne kunne lære lidt af.
Når det kommer til tilgængeligheden af Jysk Energis kundeservice-afdeling, er der ej heller noget at klage over. Denne afdeling kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i brede tidsrum – helt bestemt følgende:
- Mandag og torsdag: 09:00-20:00
- Tirsdag, onsdag og fredag: 09:00-15:00.
Ry blandt forbrugerne
4.5
I skrivende stund (december 2024) har Jysk Energi modtaget 890 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,6, hvilket svarer til ‘fremragende’.
Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at langt størstedelen af Jysk Energis kunder er meget tilfredse med den service, som elselskabet yder.
Medlemsfordele
3.0
Byder ikke på nogen ekstraordinære medlemsfordele.
Byder dog på en række fine medlemsfordele, som alle på den ene eller anden måde knytter sig til kerneproduktet.
De mest interessante af slagsen er i vores øjne:
- Mulighed for henvisningsbonus, når du skaffer nye kunder til Jysk Energi
- Gode kundeservice-vilkår
- Mulighed for at tilvælge grøn strøm
- Mulighed for at vælge mellem fast eller variabel-pris
- Gode vilkår for solcelle-ejere.
Pris
3.0
Vilkårene for Jysk Energis billigste elaftale (Variabel Strøm) lyder således:
- Her-og-nu-prisen på elbørsen + 0 øre pr. kWh i spottillæg
- Abonnement: 49 kr./md.
- 7,5 kr. i betalingsgebyr pr. betaling via Betalingsservice
- Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.
Dette gør, at Jysk Energi er en relativt dyr eludbyder for dem, der har et lille forbrug (under 2000 kWh årligt), mens eludbyderen – grundet fraværet af spottillægget – er et forholdsvist fornuftigt valg set med økonomiske briller for dem med et højt forbrug (+6.000 kWh årligt).
Pålidelighed
4.5
Slap fint igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024 og har ikke været fedtet ind i nogen negative sager i medierne i adskillige år.
Derudover er Jysk Energi ganske transparente, når det kommer til at kommunikere abonnement-satser, eventuelle spottillæg samt gebyrer.
Sidst, men ikke mindst er det værd at bemærke, at Jysk Energi har et godt ry blandt kollegerne i branchen.
Uddybende anmeldelse af
Jysk Energi
I løbet af vores uddybende anmeldelse af Jysk Energi dykker vi endnu dybere ned i en række af de forhold, vi allerede har berørt ganske kort.
Dette betyder, at du blandt andet kan lære endnu mere om Jysk Energis kundeservice-indsats, grad af pålidelighed samt omdømme blandt forbrugerne i løbet af de kommende afsnit.
Fordele
- Ekstremt flot ry på Trustpilot
- Simpelt og overskueligt
- Fornuftige priser for dem med et højt forbrug
- Mulighed for grøn strøm
- Tilbyder både variabel og fast pris
Ulemper
- Er dit forbrug lavt, findes der en del billigere elselskaber
- Byder ikke på nogen ekstraordinære medlemsfordele
Hvad koster Jysk Energi?
Herunder følger en oversigt over estimerede priser for Jysk Energis elprodukter. Sørg for at indtaste dit estimerede forbrug i filteret for at få så nøjagtige prisestimater som muligt.
Er du i tvivl om dit elforbrug? Her er nogle typiske eksempler, du kan bruge som rettesnor:
- 1.000 kWh: Mindre lejlighed eller meget lavt forbrug
- 2.000 kWh: Enkeltperson i lejlighed uden elvarme
- 4.000 kWh: Par eller lille familie i lejlighed/parcelhus uden elvarme
- 6.000 kWh: Familie i hus uden elbil og uden elvarme
- 8.000 kWh: Familie med elbil eller delvis elopvarmning
- 10.000 kWh: Stor husstand med elvarme, elbil og/eller varmepumpe
Tip: Du kan ofte finde dit elforbrug ved at tjekke tidligere elregninger fra dit nuværende elselskab.
i
Vigtig info om priser & bedømmelse
▼

Ikke meget at udsætte på kundeservice-indsatsen
Der er ikke meget at udsætte på Jysk Energis kundeservice-indsats. Dette fremgår klart og tydeligt, hvis man besøger Jysk Energis Trustpilot-side, hvor kundeservice-afdelingen er et tema i en anseelig mængde af de positivt stemte anmeldelser.
Generelt set beskrives kundeservice-personalet som venligt, vidende, høfligt og hjælpsomt. Derudover er der flere, der med glæde bemærker, at kundeservice-personalet er vakse, hvilket med andre ord betyder, at dette personale svarer hurtigt på mails, ligesom der sjældent er særligt meget ventetid på at komme telefonisk igennem til en ledig medarbejder.
Fornuftige åbningstider
Når vi vurderer et elselskabs ageren i forhold til parameteret ‘kundeservice’, orienterer vi os ikke blot omkring, hvad adskillige førstehåndskilder beretter om denne indsats.
Vi vurderer også graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen. Med andre ord betyder det, at vi undersøger, i hvilke tidsrum og på hvilke måder kundeservice-afdelingen kan træffes, og når det kommer til netop tilgængelighed, leverer Jysk Energis kundeservice-afdeling heldigvis i den grad også varen.
Denne afdeling kan nemlig træffes telefonisk i brede tidsrum samtlige hverdage – nærmere bestemt følgende:
- Mandag og torsdag: 09:00-20:00
- Tirsdag, onsdag og fredag: 09:00-15:00.
Ønsker du ikke vejledning via et telefonisk opkald, men derimod via mail, kan dette naturligvis også lade sig gøre.
Inden vi bevæger os videre i teksten og flytter fokus fra kundeservice-indsatsen, vil vi afslutningsvist rose Jysk Energi for den proaktive kundeservice-indsats, som elselskabet har udført ved at skabe den fine FAQ-sektion, som du finder via hovedmenuen.
I denne sektion besvares de hyppigst stillede spørgsmål inden for blandt andet følgende emner: Forbrug, pris, grøn strøm og elbil.
Ingen ekstraordinære medlemsfordele
Nogle elselskaber byder på medlemsfordele udover det sædvanlige. Det være sig blandt andet rabatter til en masse butikker, billige forsikringer samt rabatter til diverse forlystelsesparker.
Hos Jysk Energi forkæles kunderne desværre ikke med nogen ekstraordinære medlemsfordele.
Dette betyder dog ikke, at Jysk Energi ikke lokker med nogen medlemsfordele overhovedet, for det gør elselskabet. Fordelene er bare ikke i kategorien ekstraordinære, men derimod nogle, der relaterer sig til kerneproduktet.
Herunder følger en oversigt over de – i vores øjne – største medlemsfordele, Jysk Energi byder på:
- Mulighed for henvisningsbonus, når du skaffer nye kunder til Jysk Energi
- Gode kundeservice-vilkår
- Mulighed for at tilvælge grøn strøm
- Mulighed for at vælge mellem fast eller variabel-pris
- Gode vilkår for solcelle-ejere.
Rigtig godt ry på Trustpilot
I skrivende stund (december 2024) har Jysk Energi modtaget 890 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,6, hvilket svarer til ‘fremragende’.
Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at langt størstedelen af Jysk Energis kunder er meget tilfredse med den service, som elselskabet yder.
I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad Trustpilot-anmelderne henholdsvis roser og kritiserer Jysk Energi for.
Hvad roses Jysk Energi for?
Jysk Energi roses af rigtig mange Trustpilot-anmeldere for elselskabets serviceniveau, og flere anmeldere betegner en række kundeservice-folk som høflige, behagelige og meget kompetente.
Derudover bemærker en række anmeldere, at ventetiden på at komme igennem til kundeservice er dejligt kort. Noget, der på ingen måde er givet hos et elselskab. Vi har nemlig set rigtig mange brokke sig over for lange ventetider i forhold til at trænge igennem til kundeservice hos en række af konkurrenterne. Derudover roses Jysk Energi også af flere for at være et overskueligt elselskab.
Hvad kritiseres Jysk Energi for?
Når man har en så flot samlet Trustpilot-karakter, som Jysk Energi har, skyldes det naturligvis, at langt størstedelen af anmeldelserne er yderst positive. Derfor skal den kritik, vi fremhæver i de næste afsnit, tages med et gran salt. Denne er nemlig blot et udtryk for ganske få menneskers mening.
Hvorom alting er, så vedrører den gennemgående kritik i de mest negativt stemte anmeldelser, skjulte gebyrer og udfordringer i forhold til udmeldelse. Nogle få brokker sig nemlig over en række efteropkrævninger efter udmeldelse, som de ikke helt forstår. I hvert fald forstår de ikke, at efteropkrævningerne er så høje, som tilfældet er.
Derudover er der nogle ganske få, der skyder med skarpt mod kundeservice-personalet, som de kalder for arrogante og nedladende. Som sagt skal du næppe lægge alverden i den kritik. Slet ikke med tanke på, hvor meget ros kundeservice-afdelingen ellers får på Trustpilot.
Et yderst pålideligt elselskab
Desværre har elselskabsbranchen en tendens til at tiltrække moralsk fordærvede typer, der øjner muligheden for at lave hurtige penge, og som i denne proces hverken skeler til etik, moral, eller hvad der er bedst for forbrugeren.
Derfor vurderer vi også altid pålideligheden for de elselskaber, vi anmelder, og i den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet, vi anmelder, har været fedtet ind i nogen negative sager, og om elselskabet generelt set kan siges at være transparent i sin kommunikation omkring priser, gebyrer og deslige, og vi kan – efter at have haft Jysk Energi under lup – glædeligt konstatere, at vi her har at gøre med et yderst pålideligt elselskab.
En konklusion, vi er nået frem til af flere årsager. Dels skyldes det, at Jysk Energi slap fornuftigt igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024.
Derudover skyldes det, at Jysk Energi ikke har været indblandet i nogen negative sager i medierne i adskillige år. Ydermere skyldes det, at Jysk Energi er ganske gennemsigtige, når det kommer til at kommunikere priser og gebyrer.
Sidst, men ikke mindst er det værd at bemærke, at Jysk Energi har et godt omdømme blandt kollegerne i branchen.
Kort opsummering
Langt henad vejen er vi ganske begejstrede for Jysk Energi, hvilket blandt andet skyldes, at elselskabet yder en rigtig fornuftig indsats på kundeservice-fronten, og at elselskabet er herligt pålideligt.
Ovenstående er essentielt for et godt elselskab og sandsynligvis også afgørende for, at Jysk Energis omdømme på Trustpilot er så godt, som tilfældet er.
Hvis vi skal kritisere Jysk Energi for nogle småting, så er det, at nogle af konkurrenterne byder på endnu skarpere priser, end Jysk Energi gør, og at en række konkurrenter lokker med endnu mere interessante medlemsfordele, end Jysk Energi gør.
Hvis eksklusive medlemsfordele ikke prioriteres synderligt højt i din bog, er Jysk Energi dog et fortræffeligt valg af elselskab.