Anmeldelse af Looad (som elselskab)
De fleste, der kender Looad, kender formentlig Looad som en ladeløsningsudbyder. Men faktisk udbyder Looad også elaftaler.
Hos eltjek24.dk er vi primært interesserede i strøm, og derfor kommer vores anmeldelse af Looad mestendels til at kredse om, hvordan denne virksomhed præsterer som eludbyder.
Med andre ord betyder det, at vi i det resterende af anmeldelsen her ikke kommer til at bruge meget krudt på den del, som Looad ret beset er mest kendt for – nemlig at udbyde ladeløsninger.
Samlet bedømmelse
4.1
Miljøvenlighed: 10 %
Kundeservice: 15 %
Ry blandt forbrugerne: 15 %
Medlemsfordele: 10 %
Pris: 25 %
Pålidelighed: 25 %
Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vores erfaring indikerer, at nogle parametre vægter højere end andre for de fleste, når de skal vælge elselskab.
Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.
Miljøvenlighed
3.5
Ingen af Looads elaftaler kan siges at være grønne. Dette er naturligvis en skam og noget, der trækker ned i vores bedømmelse af elselskabets indsats på klimafronten.
Til gengæld trækker det op, at Looad i den grad har bidraget til at accelerere den grønne omstilling qua sin status som ladeløsningsudbyder.
Ligeledes trækker det op, at Looad åbenlyst har klimaet for øje i forbindelse med en række af de teknologier, som elselskabet udvikler og benytter sig af.
Særligt nævneværdigt i den henseende er Balance+, som refererer til en teknologi, der hjælper med at stabilisere forbruget på elnettet i realtid.
Hvis elnettet er under pres, kan denne teknologi sørge for, at en Looad-ladekundes opladning midlertidigt – ofte blot i nogle få sekunder – bliver udskudt.
Som forbruger mærker man ingen forskel, men teknologien bidrager altså til aktivt til at holde balance i elnettet, hvilket er økonomisk fordelagtigt for forbrugeren, samtidig med at det er godt for klimaet.
Kundeservice
5.0
På nuværende tidspunkt (november 2025) har Loaad opnået en uhørt flot samlet karakter på Trustpilot – nemlig 4,8 ud af 5 stjerner.
At Looad har opnået en så fornem karakter skyldes i høj grad Looads kundeservice-indsats. Denne indsats omtales nemlig i rigtig mange af de positivt stemte anmeldelser.
Generelt set beskrives Looads kundeservice-personale af Trustpilot-anmelderne som værende vidende, kompetent, høfligt og meget løsningsorienteret.
Derudover er det værd at bemærke, at flere Trustpilot-anmeldere giver udtryk for, at ventetiden på at komme igennem til en kundeservice-medarbejder som regel er dejligt kort. Nogle få Trustpilot-anmeldere brokker sig dog at have oplevet det modsatte.
Når det kommer til tilgængeligheden af kundeservice-afdelingen, er der heller ikke meget at klage over. Denne afdeling kan nemlig træffes både telefonisk og via mail, og træffetiderne for telefonisk support er ganske brede.
Hvis du ønsker almen kundeservice-support, lyder træffetiderne således:
- Mandag-fredag: 09:00-15:00.
Ønsker du teknisk support til en ladeløsningsprodukt, du har købt via Looad, kan du træffe en kompetent medarbejder 24/7.
Ry blandt forbrugerne
5.0
I skrivende stund har Looad modtaget mere end 1.275 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,8 ud af 5 stjerner, hvilket svarer til bedømmelsen ‘fremragende’.
Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at Looads kunder over en bred kam er yderst begejstrede for Looads produkter og den service, som Looad yder.
Medlemsfordele
2.0
Hvis du – foruden en elaftale – også har en ladeløsning via Looad, byder Looad på en række interessante medlemsfordele – eksempelvis adgang til nogle smarte teknologiske løsninger, der gør opladning af din elbil både mere økonomisk fornuftig og bæredygtig.
Er du udelukkende strømkunde hos Looad, begraves du desværre ikke af interessante medlemsfordele.
De få medlemsfordele, som Looad byder deres elkunder på, må nemlig siges at være ganske ordinære.
Pris
3.5
Vilkårene for Looads billigste elaftale lyder således:
- Her-og-nu-prisen på elbørsen + 8 øre pr. kWh i spottillæg
- Abonnement: 19 kr./md.
- Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.
Dermed placerer Looad sig prismæssigt et sted midt i feltet.
Med andre ord betyder det altså, at der findes en række elaftaler, der i et økonomisk perspektiv er mere attraktive end Looads, men der findes så sandelig også mange, som ikke er.
Pålidelighed
4.5
Af adskillige grunde anser vi Looad som et yderst pålideligt elselskab.
Dette skyldes blandt andet, at Looad slap rigtig fint igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024. En undersøgelse, hvor hele 20 af konkurrenterne dumpede.
Derudover taler det for Looads pålidelighedsgrad, at informationer om gebyrer, spottillæg og abonnement-satser er lette at finde på hjemmesiden.
Ligeledes trækker det også op i vores bedømmelse, at Looad har et ekstremt godt forbrugeromdømme, og at elselskabet aldrig har været involveret i nogen negative sager i medierne.
Uddybende anmeldelse af
Looad
I løbet af vores uddybende anmeldelse af Looad dykker vi endnu dybere ned i, hvordan dette elselskab præsterer inden for en række af de områder, vi allerede har berørt.
Vi nuancerer blandt andet, hvordan Looad leverer på kundeservice-området, lige såvel som vi kigger nærmere på, hvordan forbrugeromdømmet er.
I den sammenhæng dykker vi ned i, hvad Looad som regel roses for af de positivt stemte forbrugere, ligesom vi kigger på, hvad elselskabet kritiseres for af de negativt stemte.
Fordele
- Sublim kundeservice-indsats
- Ingen binding
- Pålideligt og gennemsigtigt elselskab
- Ekstremt godt forbrugeromdømme
Ulemper
- Medlemsfordelene kunne have været mere interessante
- Der findes elselskaber, der er endnu billigere
Hvad koster Looad?
Herunder følger en oversigt over estimerede priser for Looads elprodukter. Sørg for at indtaste dit estimerede forbrug i filteret for at få så nøjagtige prisestimater som muligt.
Er du i tvivl om dit elforbrug? Her er nogle typiske eksempler, du kan bruge som rettesnor:
- 1.000 kWh: Mindre lejlighed eller meget lavt forbrug
- 2.000 kWh: Enkeltperson i lejlighed uden elvarme
- 4.000 kWh: Par eller lille familie i lejlighed/parcelhus uden elvarme
- 6.000 kWh: Familie i hus uden elbil og uden elvarme
- 8.000 kWh: Familie med elbil eller delvis elopvarmning
- 10.000 kWh: Stor husstand med elvarme, elbil og/eller varmepumpe
Tip: Du kan ofte finde dit elforbrug ved at tjekke tidligere elregninger fra dit nuværende elselskab.
i
Vigtig info om priser & bedømmelse
▼
































































Fremragende indsats på kundeservice-fronten
Der findes ikke mange elselskaber, der leverer en bedre indsats på kundeservice-fronten end Looad, og det er fedt!
At Looad virkelig leverer varen, hvad angår kundeservice, kommer tydeligt til udtryk på elselskabets Trustpilot-side, hvor ekstremt mange af de positivt stemte kommentarer er blevet skrevet med afsæt i gode oplevelser med kundeservice-personalet.
Et personale, der beskrives som værende vidende, høfligt, tålmodigt, løsningsorienteret og skarpt.
I mange anmeldelser berettes der tilmed også om korte ventetider på at komme igennem til en kundeservice-medarbejder, hvilket i den grad også taler for, at Looad tager kundeservice lige så alvorligt, som vi mener, at det bør tages.
Tilgængeligheden fejler heller ikke noget
Når vi vurderer, i hvilket omfang et elselskab yder god kundeservice, orienterer vi os naturligvis i, hvordan kundeservice-indsatsen beskrives af adskillige førstehåndskilder, men derudover kigger vi også på, i hvilket omfang kundeservice-afdelingen kan siges at være tilgængelig.
Med andre ord kigger vi altså på, om kundeservice-afdelingen kan træffes i brede tidsrum, og på hvilke måder denne afdeling kan træffes, og når det kommer til netop tilgængeligheden, er der heller ikke meget at klage over hos Looad.
Kundeservice-personalet kan nemlig både træffes via mail og telefon, og de telefoniske træffetider er forholdsvis brede – nærmere bestemt 09:00-15:00 samtlige hverdage for almen support.
Er du allerede Looad-kunde og får brug for teknisk support, vil du kunne træffe en Looad-medarbejder 24 timer i døgnet.
Ingen ekstraordinære medlemsfordele
Der findes efterhånden en del elselskaber, der lokker med medlemsfordele udover det sædvanlige. Det være sig eksempelvis muligheden for at erhverve sig fribilletter til sportsarrangementer og/eller adgang til flere tusinde rabatter.
Desværre er Looad ikke et sådant elselskab, og særligt for de kunder, der ikke også har en ladeløsning hos Looad, må det siges at være meget sparsomt med interessante medlemsfordele.
For disse kunder er de mest interessante medlemsfordele nemlig følgende:
- Ingen binding
- Fornuftige priser
- Gode kundeservice-vilkår.
For de Looad-kunder, der også har en ladeløsning via Looad, er medlemsfordelene mere interessante.
Sådanne kunder får nemlig adgang til en række spændende og interessante teknologier, der gør opladning er elbilen både let, billig og klimavenlig.
Fremragende ry på Trustpilot
I skrivende stund (november 2025) har Looad modtaget mere end 1.275 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,8 ud af 5, hvilket svarer til bedømmelsen ‘fremragende’.
Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at Looad har et decideret sublimt forbrugeromdømme.
I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad Looad henholdsvis roses og kritiseres for på Trustpilot.
Hvad roses Looad for?
Isolerer vi de mest positivt stemte anmeldelser af Looad, kan vi se, at det, som Looad særligt ofte roses for, er, at elselskabet leverer en sublim indsats på kundeservice-fronten, og at serviceniveauet generelt set altid er på et tårnhøjt niveau.
Hvad kritiseres Looad for?
Isolerer vi de mest negativt stemte anmeldelser, kan vi se, at de fleste er disse er skrevet efter forløb, der ikke er gået som planlagt, eller hvor noget ikke har fungeret, som det skulle.
Et eksempel er en situation, hvor en elbil-lader, som Looad har monteret, ikke har fungeret fra dag et. Et andet eksempel er en periode, hvor Looads app ikke har fungeret optimalt.
Derudover er der nogle få negativt stemte anmeldere, der fortæller, at de ikke har kunnet komme igennem til Looads afdeling for teknisk support, til trods for at Looad hævder, at denne afdeling kan træffes døgnet rundt.
Blandt de mest pålidelige elselskaber i Danmark
Der findes adskillige brodne kar i elselskabsnichen, og hos eltjek24.dk gør vi, hvad vi kan for at hjælpe forbrugerne med at undgå disse.
Vores hjælp kommer blandt andet til udtryk på vores oversigt over elselskaber, hvor alle de elselskaber, der har opført sig moralsk kritisabelt, har fået et OBS!-badge. Fører du musen hen over dette badge, konkretiserer vi, hvilke ulykker det pågældende elselskab har lavet.
Derudover kommer vores hjælp til at undgå de brodne kar tydeligt til udtryk via vores anmeldelser, hvor ‘pålidelighed’ er et af seks kriterier. Ingen af de brodne kar har naturligvis scoret højt hos os inden for kriterie, og i samtlige anmeldelser af de brodne kar nuancerer vi og argumenterer vi grundigt for, hvorfor vi anser disse som upålidelige.
Spørgsmålet er så…
Skal Looad roses eller have på puklen af os, når det kommer til pålidelighedsspørgsmålet?
Looad skal heldigvis have ros.
I vores øjne har vi nemlig at gøre med et helt igennem pålideligt elselskab, og dette af flere årsager.
Dels skyldes det, at Looad var blandt de elselskaber, der klarede sig bedst i TÆNKS store test af elselskaber i 2024. En test, hvor hele 20 elselskaber dumpede.
Derudover skyldes det, at Looad er yderst gennemsigtige, når det kommer til at kommunikere priser og lignende. Afslutningsvist er det, når det kommer til pålidelighedsgraden, også værd at nævne, at Looad har et uhørt godt forbrugeromdømme.
Looad FAQ
Looad ejes af en række forskellige selskaber, blandt andet DML Invest ApS, Green Charge Holding ApS og MP holding 2020 ApS.
Looad er hverken et dyrt eller billigt elselskab. Prismæssigt tilhører Looad nemlig det brede midterfelt.
I vores øjne er Looad et rigtig fint elselskab. Særligt når det kommer til kriterierne ‘kundeservice’, ‘forbrugeromdømme’ og ‘pålidelighed’ leverer Looad på et højt niveau, hvorimod der er plads til forbedring, når kriterierne er ‘medlemsfordele’ og ‘pris’.
Kort opsummering
Når det kommer til kriterierne ‘kundeservice’, ‘forbrugeromdømme’ og ‘pålidelighed’, leverer Looad på ekstremt højt niveau, hvorimod der må siges at være plads til lidt forbedring, når kriterierne er ‘medlemsfordele’ og ‘pris’.
Overordnet set anser vi dog Looad for at være et rigtig fint elselskab, og vi føler os ret overbeviste om, at du næppe kommer til at fortryde noget som helst, hvis du peger på Looad som dit kommende elselskab.