Spring til indhold

Anmeldelse af AURA

AURA er et andelsejet energiselskab, der er lokalt forankret i det østjyske. Selskabet har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til et utal af kunder.

I vores anmeldelse vil vi primært fokusere på AURAs indsats som eludbyder, men virkeligheden er faktisk, at AURA er meget mere end blot et elselskab

Skulle du have lyst, vil du nemlig også kunne få blandt andet internet samt TV og streaming via AURA.

Aura el screenshot

Samlet bedømmelse

3.7

i Den samlede karakter beregnes ud fra følgende 6 individuelle karakterer med følgende vægtning:

Miljøvenlighed: 10 %
Kundeservice: 15 %
Ry blandt forbrugerne: 15 %
Medlemsfordele: 10 %
Pris: 25 %
Pålidelighed: 25 %

Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vores erfaring indikerer, at nogle parametre vægter højere end andre for de fleste, når de skal vælge elselskab.

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Miljøvenlighed

3.5

Det trækker naturligvis ned i vores bedømmelse, at ingen af AURAs strømaftaler som udgangspunkt er grønne.

Til gengæld trækker det op, at AURA tilbyder alle deres kunder at tilvælge grøn strøm for et beskedent ekstra beløb. 

Derudover trækker det op, at AURA støtter og involverer sig i adskillige grønne projekter.

Kundeservice

4.5

Kundeservice-indsatsen får rigtig meget ros på AURAs Trustpilot-side, og der er ej heller meget at klage over, hvad angår tilgængeligheden.

AURAs kundeservice-afdeling kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i relativt brede tidsrum – helt bestemt følgende:

  • Mandag-torsdag: 08:00-16:00
  • Fredag 08:00-15:00.

Sidst, men ikke mindst skal AURA – i forhold til parameteret ‘kundeservice’ -roses for at have kreeret en rigtig fin FAQ-sektion på hjemmesiden.

Ry blandt forbrugerne

4.5

I skrivende stund har AURA modtaget mere end 4550 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,6, hvilket svarer til ‘fremragende’. 

En så flot samlet karakter er der ikke mange af konkurrenterne, som kan bryste sig af at have, og vi ser den som et klart vidnesbyrd om, at langt de fleste AURA-kunder er meget tilfredse med den service, AURA yder, og de produkter, som AURA leverer.

Medlemsfordele

2.5

Byder på en række interessante medlemsfordele, som alle på den ene eller anden måde knytter sig til kerneproduktet. 

De mest interessante af slagsen er i vores øjne:

  • Mulighed for betaling efter forbrug
  • Gratis oprettelse
  • Mulighed for at købe en billig ladeboks
  • Mulighed for at få personlig og kompetent rådgivning
  • Mulighed for at skabe et godt overblik over sit elforbrug.

Pris

3.0

Vilkårene for AURAs billigste elaftale (FlexEl) for dem med et relativt lille forbrug lyder således:

  • Her-og-nu-prisen på elbørsen + 10 øre pr. kWh i spottillæg
  • Abonnement: 21 kr./md.
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

For dem med relativt stort forbrug lyder vilkårene for AURAs billigste elaftale (Power) således:

  • Her-og-nu-prisen på elbørsen
  • Abonnement: 49 kr./md.
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

Dermed placerer AURA sig et sted midt i feltet i forhold til parameteret ‘pris’.

Pålidelighed

4.0

Slap nogenlunde fint igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024 og har ikke været fedtet ind i nogen negative sager i medierne i adskillige år.

Uddybende anmeldelse af

AURA

I løbet af vores uddybende anmeldelse af AURA dykker vi endnu dybere ned i en række af de forhold, vi allerede har berørt ganske kort. 

Dette betyder, at du blandt andet kan lære endnu mere om AURAs kundeservice-indsats, grad af pålidelighed samt omdømme blandt forbrugerne i løbet af de kommende afsnit. 

Fordele

Ulemper

Støtter lokalt

Netop fordi AURA er andelsejet og -styret, har energiselskabet en udtalt ambition om at bidrage aktivt til at udvikle de lokalsamfund, hvor andelsejerne befinder sig. 

En måde, hvorpå denne ambition kommer til udtryk, er ved, at AURA støtter lokale foreninger, klubber, arrangementer og lignende.

Grøn dagsorden

AURA ønsker at bidrage til den grønne omstilling, hvilket kommer til udtryk på flere forskellige måder. Dels kommer det til udtryk ved, at mange af de projekter, som AURA støtter med donationer, har et grønt islæt. 

Derudover kommer det til udtryk ved, at alle AURAs kunder kan tilvælge grøn strøm for et beskedent ekstrabeløb.

Rigtig god indsats på kundeservice-fronten

Man skal ikke bruge mange minutter på AURAs Trustpilot, før man bliver bevidst om, at AURA virkelig leverer varen, hvad angår kundeservice.

Mange af de talrige positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, man finder på AURAs Trustpilot-side, er nemlig skrevet af folk, der har haft gode oplevelser med kundeservice-personalet. Et personale, der af langt de fleste beskrives som værende hjælpsomt, vidende, høfligt og serviceminded.

Flere bemærker ligeledes, at det ikke tager særligt lang tid at komme igennem til AURAs kundeservice. Noget, som ellers er et kritikpunkt hos flere af AURAs konkurrenter.

Fine åbningstider

Når vi vurderer et elselskabs indsats på kundeservice-fronten, nøjes vi ikke blot med at orientere os om, hvad adskillige førstehåndskilder beretter om indsatsen. Vi kigger også på graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen. 

Med andre ord undersøger vi, i hvilke tidsrum kundeservice-afdelingen kan træffes og på hvilke måder, og hvad angår tilgængelighed, er der heldigvis heller ikke noget at klage over vedrørende AURA.

AURAs kundeservice-afdeling kan nemlig kontaktes via telefon samtlige hverdage i tidsrummet 08:00-16:00 på nær om fredagen, hvor afdelingen tillader sig at holde lidt tidlig weekend, og derfor lukkes telefonlinjerne klokken 15:00 denne dag.

Ønsker du ikke at få vejledning via telefon, kan du naturligvis også sende en mail til AURAs kundeservice-folk. 

Stor sektion med viden

Det er dog langt fra sikkert, at det er nødvendigt for dig at kontakte kundeservice for at få svar på de spørgsmål, som du måtte have, hvilket skyldes, at AURA har kreeret en rigtig fin informationssektion, hvor de hyppigst stillede spørgsmål besvares. 

Herunder finder du et billede, der viser et udsnit af de spørgsmål, du vil kunne finde svar på i denne sektion.

Her ses et lille udsnit af alle de forskellige spørgsmål, du kan finde svar på via AURAs informationssektion (november 2024).

En række fine relevante medlemsfordele

Der findes en række elselskaber, som byder på eksklusive medlemsfordele, og vi må desværre konstatere, at AURA ikke er et af disse elselskaber. 

Dog byder AURA på en række produkt-relevante medlemsfordele, og vi har samlet de – i vores øjne – mest interessante herunder i punktform:

  • Mulighed for betaling efter forbrug
  • Gratis oprettelse
  • Mulighed for at købe en billig ladeboks
  • Mulighed for at få personlig og kompetent rådgivning
  • Mulighed for at skabe et godt overblik over sit elforbrug.

Et forrygende ry på Trustpilot

I skrivende stund har AURA modtaget mere end 4550 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,6, hvilket svarer til ‘fremragende’. 

En så flot samlet karakter er der ikke mange af konkurrenterne, som kan bryste sig af at have, og vi ser den som et klart vidnesbyrd om, at langt de fleste AURA-kunder er meget tilfredse med den service, AURA yder, og de produkter, som AURA leverer.

I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad AURA roses for af de positivt stemte anmeldere, og hvad energiselskabet kritiseres for af de negativt stemte anmeldere.

Hvad roses AURA for?

Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler kundeservice-afdelingens indsats.

Mange Trustpilot-anmeldere beskriver AURAs kundeservice-folk som både hjælpsomme, vidende, lyttende og forstående. 

Ligeledes er det tydeligt, at AURAs kundeservice-folk ikke ligger på den lade side. Problemer bliver løst hurtigt og effektivt. 

Hvad kritiseres AURA for?

Selvom langt de fleste anmeldelser på AURAs Trustpilot-side emmer af positivitet, er der dog en række negative af slagsen imellem de mange positive. 

Isoleres de negative, kan man se, at de kritikpunkter, der er gennemgående, vedrører udfordringer i forhold til udmeldelse og uforudsete gebyrer. 

Derudover er der også nogle enkelte Trustpilot-anmeldere, der brokker sig over at have haft svært ved at trænge igennem til kundeservice. 

Et overvejende pålideligt elselskab

Med rette har elselskabsbranchen fået et mindre godt ry de seneste år, da en række elselskaber har været – og stadigvæk er – lidt for snedige, luskede og uetiske, når de har arbejdet – og fortsat arbejder – på at øge bundlinjen. 

Netop derfor vurderer vi også altid graden af pålidelighed for de elselskaber, vi anmelder, og heldigvis mener vi ikke, at AURA tilhører gruppen af brodne kar, der indiskutabelt sikkert findes i elselskabsbranchen.

Tværtimod anser vi AURA som et ganske pålideligt elselskab, og dette af flere årsager. Dels skyldes det, at AURA slap fornuftigt igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024

Derudover skyldes det, at AURA ikke har været involveret i nogen negative sager i medierne i adskillige år, samt at AURA overordnet set har et fint ry blandt kollegerne i branchen.

Det trækker dog lidt ned i vores bedømmelse af AURAs pålidelighed, at spottillægssatsen for strømaftalen ‘FlexEl’ ikke fremgår nogen steder på AURAs landingsside med elprodukter. 

Kort opsummering

AURA leverer varen på rigtig mange områder. Eksempelvis er AURA både et relativt klimabevidst og pålideligt elselskab, hvilket vi rigtig godt kan lide her hos eltjek24.dk.

Derudover fortjener AURAs kundeservice-afdeling væsentlig mere ros end ris, da denne afdeling gør et rigtig godt stykke arbejde, hvilket kommer til udtryk på Trustpilot, hvor afdelingen får rigtig mange pæne ord med på vejen. 

Når det kommer til medlemsfordele, præsterer AURA på et godkendt niveau, men ikke meget mere end det. Derfor må AURA da også se sig overgået af en række konkurrenter inden for dette område.

Et andet område, hvor indenfor AURA må se sig overgået af flere konkurrenter, er i forhold til strømpriserne

AURAs priser er på ingen måde latterligt høje, men vi må dog konstatere, at en række elselskaber byder på endnu skarpere priser, end AURA gør.

Hvor om alting er, mener vi, at AURA yder en rigtig hæderlig indsats som elselskab, og vi tvivler på, at du vil fortryde noget som helst, sæt du giver AURA chancen som din næste leverandør af strøm.

Aura logo 300x150
Rated 3.7 out of 5

3.7

/5

Aura logo 300x150
Rated 3.7 out of 5

3.7

OBS: Anbefalingerne, vi giver, er tre af de mere end femten elselskaber, vi samarbejder kommercielt med. Med andre ord tæller puljen, hvorfra vi finder anbefalinger, altså ikke samtlige elselskaber på markedet.

Angiv dine vigtigste ønsker og kriterier til et kommende elselskab
(vælg gerne flere)

Form

Skal vi sende dine anbefalinger til dig på mail?

Styled Text

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris.

I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab involverer sig i grønne projekter. Det kunne eksempelvis være ved at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller ved at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter. 

Derudover trækker det også op, hvis et elselskab investerer i grønne certifikater. 

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er. 

Derudover undersøger vi naturligvis også, om et elselskab opererer med andre gebyrer end disse.

Pålidelighed

Vi kommer desværre ikke udenom, at der findes en del brodne kar i elselskabsnichen. Derfor mener vi også, at et kriterium som ‘pålidelighed’ i den grad har sin berettigelse. Med et sådant kriterium sørger vi nemlig for, at vores samlede karaktergivning kommer til at afspejle, hvilke elselskaber der er ærlige og hæderlige, og hvilke der er uærlige og luskede.

Når vi skal vurdere, i hvilket omfang et elselskab kan siges at være ‘pålideligt’, kigger vi på en række forskellige forhold. Dels kigger vi på, om elselskabet er gennemsigtige i deres kommunikation omkring priser, gebyrer, bindingsperioder og deslige. Hvis et elselskab har skjulte gebyrer eller lignende, trækker dette naturligvis gevaldigt ned i vores bedømmelse af elselskabets pålidelighed.

Derudover kigger vi på, om elselskabet har haft dårlige mediesager, hvor elselskabets anløbne moral udstilles. Vi kigger også på, om elselskabet har opnået fornuftige anmeldelser hos TÆNK, ligesom vi orienterer os, om Forbrugerombudsmanden har rettet kritik mod elselskabet.

Ydermere kigger vi på ejerforhold. Hvis et elselskab ejes af en person med et blakket omdømme, italesættes dette naturligvis og vægtes negativt i forhold til karaktergivningen.

Sidst, men ikke mindst beror vores karaktergivning på elselskabets generelle omdømme blandt aktører i branchen.

Mange elselskaber opererer med flere strømpakker, og de prisestimater, vi viser, tager altid udgangspunkt i de billigste strømpakker fra de enkelte elselskaber.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at eventuelle besparelser via introtilbud ikke medregnes i vores prisestimater. 

Vi har udviklet en avanceret prisberegner

Hos Eltjek24.dk er vi yderst stolte over vores indsats, når det kommer til at levere retvisende prisestimater.

Stoltheden bunder blandt andet i, at vi har udviklet en avanceret beregner til formålet, og at vi med jævne mellemrum aktivt er ude at indhente oplysninger om elselskabernes spottillæg og lignende. Forhold, som elselskaberne ikke nødvendigvis oplyser om på deres hjemmesider. 

I vores avancerede beregningsmodel tages der højde for alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber. Med andre ord medregnes samtlige variabler, der udgør den samlede elpris, altså.

Hvor om alting er, kommer vi dog ikke uden om, at det, vi leverer, er estimater, hvorfor de priser, du finder på siden her, skal anses som vejledende. 

I det følgende gennemgår vi de primære årsager hertil.

  1. Prisestimaterne (gælder kun for de elaftaler, hvor prisen er variabel) beregnes blandt andet med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område. 

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer af deres strømaftalers prisforhold.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil altid være en risiko for, at vi en sjælden gang imellem glipper en eller flere justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en eller flere forkerte variabler, når vi udregner prisestimater for et elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

 

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

Selvom vi har kommercielle interesserer, er det af stor vigtighed for os, at dette ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan rådgive vores besøgende på et højt niveau. Skal vores forretningsmodel være bæredygtig på den lange bane, anser vi det nemlig for alfa og omega, at vi er og forbliver et pålideligt vejledningsorgan, som bringer værdi for forbrugeren.

For at øge chancen for at kommercielle interesser ikke kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt har vi iværksat en række initiativer.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

Altid Energi, AURA, enkel energi, TrygEnergi, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Ewii, Modstrøm, OK, Norlys, Kärnfull Energi, Velkommen, Jysk Energi, b.energy, Energidrift, Greenbow, DCC Energi, go’energi, Cheap Energy, LOOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS og Proshop.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser, deres spottillæg-satser pr. kWh og/eller andre variable satser.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en forkert abonnement-sats, en forkert strømtillægssats eller mangler en variabel i forhold til udregningen af prisestimaterne for et givent elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej. 

Vores beregningsmodel

Alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber har vi inkorporeret i den avancerede beregningsmodel, som vi udviklet med henblik på at vise dig så præcise prisestimater som overhovedet muligt.