Spring til indhold
Hjem » Nyheder

Nyheder

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes er det værd at bemærke, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Ydermere er det også værd at nævne, at en række af de elselskaber, vi rent faktisk har kommercielle aftaler med, ikke optræder på vores oversigter over de bedste, billigste eller grønneste elselskaber, da vi ikke mener, at de pågældende elselskaber gør det tilstrækkeligt godt inden for de parametre, vi bedømmer med afsæt i. 

Sagt på en anden måde: Bare fordi et elselskab eller en ladeløsningsudbyder har et affiliate-program, er dette ikke ensbetydende med, at elselskabet/ladeløsningsudbyderen automatisk er sikret promovering hos os.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Det er ingen hemmelighed, at vi forsøger at etablere kommercielle aftaler med så mange elselskaber samt ladeløsningsudbydere som muligt.

På nuværende tidspunkt har vi kommercielle aftaler med følgende elselskaber samt ladeløsningsudbydere: NRGi, AURA, Nettopower, Energi+, Modstrøm, OK, Vest Energi, Norlys, Gasel, Kärnful Energi, Velkommen, EnergiFyn, b.energy, Energidrift, Greenbow, go’energi, LOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS, Proshop og iWatt.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)