Elselskaber med introtilbud
Se aktuelle introtilbud fra elselskaber
- Priser opdateret: Februar 2026
Find elselskabet der matcher dine krav
Svar på få spørgsmål, så finder vi 3 elselskaber, der passer til netop dig.
Er du i tvivl om dit elforbrug? Her er nogle typiske eksempler, du kan bruge som rettesnor:
- 1.000 kWh: Mindre lejlighed eller meget lavt forbrug
- 2.000 kWh: Enkeltperson i lejlighed uden elvarme
- 4.000 kWh: Par eller lille familie i lejlighed/parcelhus uden elvarme
- 6.000 kWh: Familie i hus uden elbil og uden elvarme
- 8.000 kWh: Familie med elbil eller delvis elopvarmning
- 10.000 kWh: Stor husstand med elvarme, elbil og/eller varmepumpe
Tip: Du kan ofte finde dit elforbrug ved at tjekke tidligere elregninger fra dit nuværende elselskab.
i
Vigtig info om priser & bedømmelse
▼



























































Spar mange penge ved at benytte et eller flere introtilbud
Som du kan se via ovenstående oversigt, kan du som regel spare en del penge – i hvert fald i forhold til de eksisterende kunder hos samme elselskab – ved at benytte et introtilbud. For langt de fleste introtilbud gælder det dog, at du binder dig som kunde til elselskabet i seks måneder.
Omvendt er det heller ikke unormalt, at varigheden af de fordele, som et introtilbud byder på, er seks måneder.
I Danmark har vi ‘frit elvalg’, hvilket betyder, at enhver kan vælge, hvilket elselskab vedkommende ønsker at benytte.
Med andre ord betyder det, at når du har overstået en eventuel bindingsperiode, vil du frit kunne skifte til et andet elselskab, som byder på endnu bedre vilkår for dig.
Derfor vil det faktisk være muligt for dig at benytte et af ovenstående introtilbud nu her for derefter om seks måneders tid at benytte et andet introtilbud.
Måske tænker du: “Ah, det lyder sgu lidt besværligt – er det overhovedet tiden værd at skifte elselskab?”
Det synes vi bestemt, det er, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det sjældent tager mere end fem minutter at skifte til et nyt elselskab. Derudover er det værd at notere sig, at mange vil kunne spare +500 kroner årligt ved at skifte elselskab.
Hvor meget kan jeg spare ved at benytte et introtilbud?
Hvor stor en økonomisk gevinst du kan hente ved at benytte et af de mange elselskabers introtilbud afhænger af flere forhold.
Først og fremmest afhænger omfanget af den potentielle økonomiske gevinst af introtilbuddets karakteristika og form. I nogle tilfælde vil du ikke kunne spare noget som helst, da en række introtilbud ikke involverer besparelser, men derimod fysiske gaver.
De fleste introtilbud byder dog på besparelser. For nogle involverer besparelserne, at du slipper for at betale et abonnementsgebyr i en given periode, mens andre besparelser vedrører størrelsen på spottillægget.
Igen er det svært at blive super konkret angående potentielle besparelser, da det varierer fra introtilbud til introtilbud. Derudover er det værd at bemærke, at dit forbrug vil influere på omfanget af potentielle besparelser ved de introtilbud, det for en periode byder på yderst lave spottillæg.
Skal vi forsøge at blive en smule konkrete angående de mulige besparelser, så vil vi mene, at det bestemt ikke vil være uhørt, hvis du kan at opnå en besparelse på mellem 200 og 700 kroner halvårligt ved at benytte et attraktivt introtilbud.
Ovenstående estimat skal dog tolkes med en række forbehold, da introtilbud – som vi tidligere har bemærket – varierer en hel del fra strømudbyder til strømudbyder.
Kan jeg benytte et introtilbud flere gange?
Som regel stiller elselskaberne en række krav til nye kunder, hvis disse skal kunne benytte et introtilbud.
Et af de mest hyppige krav, der stilles, lyder således: Du må ikke have været kunde hos os i løbet af de seneste 12 måneder.
Dette krav stilles med henblik på at undgå, at du kan blive ved med at gøre brug af det samme introtilbud igen og igen, da dette formentlig vil være en dårlig forretning for elselskabet.
Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvorvidt du kan benytte et introtilbud flere gange, at dette kan du i hvert fald ikke gøre lige efter hinanden.
Dog er der intet, der forhindrer dig i at benytte de mange introtilbud fra de forskellige leverandører, så længe du overholder de gældende bindingsperioder.
Med andre ord betyder det, at du uden problemer kan tilmelde dig et elselskab, der byder på et introtilbud med fordele gældende i seks måneder og en tilsvarende bindingsperiode for efterfølgende at gøre brug af et andet elselskabs introtilbud, når de seks måneder er gået.
Hvor mange elselskaber tilbyder introtilbud?
Dette varierer fra tid til anden. I skrivende stund findes der mere end 40 forskellige elselskaber, og som du kan se, er det desværre langt fra alle, der byder på attraktive introtilbud.
Vores vurdering er, at det som regel er omkring 15-20 % af den samlede gruppe elselskaber, der forsøger at lokke nye kunder i butikken med attraktive introtilbud.
Vær opmærksom på, at dine fordele via et introtilbud sjældent varer evigt
For langt de fleste introtilbud gælder det, at du får ekstremt gunstige vilkår i en begrænset periode, hvilket naturligvis er rigtig, rigtig fedt.
Det anbefales dog, at du grundigt undersøger, hvordan dine vilkår bliver, så snart dit introtilbud udløber. Går du meget, meget dårlige vilkår i møde, vil du nemlig hurtigt kunne tabe det, du vinder i løbet af introtilbudsperioden, når denne engang er overstået.