Spring til indhold
Hjem » Er det en god forretning at skifte elselskab hos Elgiganten og Power?

Er det en god forretning at skifte elselskab hos Elgiganten og Power?

Power og Elgiganten har lavet aftaler med elselskaber og tilbyder rabat, hvis du skifter elselskab i forbindelse med et køb hos dem. Som tingene er lige nu, får du 500 kr. i rabat på dit køb, hvis du skifter elselskab til et af de elselskaber, som Power og Elgiganten samarbejder med. Rabat lyder jo umiddelbart altid godt, men er det nu også en god idé at takke ja til tilbuddet på den lange bane? Det kan du blive klogere på her.

Næste gang du køber noget i Elgiganten eller Power, vil du sandsynligvis blive spurgt, om du har lyst til at skifte elselskab og få 500 kr. i rabat direkte på dit køb.

Er du fri til at skifte elselskab i øjeblikket og har udstået en eventuel bindingsperiode fra dit nuværende elselskab, så kan det virke fristende og risikofrit at tage imod tilbuddet.

Dog er der lige nogle ting, du skal være opmærksom på; blandt andet at de elaftaler, du potentielt flyttes over på, ikke er synderligt økonomisk attraktive, og at du kan blive underlagt en bindingsperiode.

Herunder følger en oversigt over de elaftaler, du flyttes over på, såfremt du vælger at takke ja til tilbuddet fra enten Elgiganten eller Power.

ElselskabAftale
ElgigantenAndel EnergiTimeEnergi
NorlysFlexEl
PowerOKGrøn OK El Flex

Vilkår for rabatten

Der gælder nogle betingelser, hvis du vælger at skifte over på en af ovenstående aftaler via Elgiganten eller Power.

Hos Elgiganten gælder følgende vilkår for rabatten:

  • Du skal foretage et køb for mindst 500 kr.
  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du må ikke have været kunde hos elselskabet indenfor de seneste 12 måneder.
  • Du skal kunne kreditgodkendes.
  • Tilbuddet kan kun benyttes én gang pr. installationsadresse.
  • Tilbuddet kan ikke benyttes online.
  • Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud fra elselskabet.
  • Du har 14 dages fortrydelsesret på elaftalen (i så fald skal rabatten tilbagebetales).
  • Der er en binding på fortløbende måned + næste måned.

Power er ikke lige så gennemsigtige med sit tilbud og skilter ikke ligefrem med vilkårene for rabatten, men henviser derimod til, at man besøger en af butikkerne.

Der er dog ét vigtigt vilkår for rabatten, som du skal på OK’s hjemmeside for at finde:

  • Hvis du afmelder aftalen, før der er gået seks måneder, opkræver OK den rabat, du fik i Power.

Der er ingen binding på elaftalen i sig selv – men benytter du dig af rabatten, som du kan få ved at tilmelde dig tilbuddet i Power, skal du tilbagebetale denne, såfremt du hopper videre til et nyt elselskab, før der er gået seks måneder.

Hvor dyre er aftalerne i forhold til den billigste på markedet?

Alle tre elaftaler er med variabel pris, hvilket ofte også er den billigste løsning, når du skal vælge elaftale.

Dog er netop de aftaler, som Elgiganten og Power forsøger at rekruttere kunder til i den dyrere ende.

Via vores oversigt over mere end 20 elselskaber kan du se, hvilket elselskab der tilbyder den billigste aftale. Vær opmærksom på, at den OK-aftale, du finder på denne oversigt, er billigere end den, du kan få i Power.

Vi har lavet en tabel, hvor vi sammenligner prisforhold fra maj 2025 for den billigste elaftale, du finder via vores oversigt, med forholdene for de elaftaler, du kan tilmelde dig via Elgiganten eller Power.

Selvom priserne refererer til maj 2025, er prisdifferencerne mellem de forskellige elaftaler de samme nu, såfremt ingen af elselskaberne har justeret spottillæg-sats, handelsomkostninger eller abonnementssats.

GaselOKAndel EnergiNorlys
Samlet tillæg pr. kWh0,04 kr.0,165-0,2571 kr.0,1387 kr. 0,09 kr.
Abonnement pr. md.0 kr.0-29 kr.19 kr.29 kr.
Pris/md. (2000 kWh)378 kr.+ 36 kr.+ 35 kr.+ 37 kr.
Pris/md. (4000 kWh)736 kr.+71 kr.+ 56 kr.+ 56 kr.
Pris/md. (6000 kWh)1095 kr.+ 92 kr.+ 59 kr. + 54 kr.
Pris/md. (8000 kWh)1455 kr.+ 112 kr.+ 72 kr. + 62 kr.
Pris/md. (10.000 kWh)1812 kr.+ 133 kr.+ 85 kr.+ 71 kr.

Det er værd at bemærke, at OK’s tillægs- og abonnementssats ændrer sig, alt efter hvor højt dit forbrug er. Hvis du bruger under 3800 kWh/året, betaler du 0 kr. i abonnement og 0,2571 kr. i tillæg. Bruger du dog over 3800 kWh/året, skal du betale 29 kr. i abonnement og 0,165 kr. i tillæg.

I tabellen kan vi se, at der er markant forskel på priserne på de tre elaftaler, som du kommer på, hvis du tilmelder dig i Elgiganten eller Power, og den aftale der er billigst ifølge Eltjek24.dk.

Som du kan se, spiller dit forbrug en meget afgørende rolle for, hvor meget dyrere en af de elaftaler, du kan få via Elgiganten eller Power, er om måneden.

Hvor lang tid tager det, før du har brugt de penge på elaftalen, du oprindeligt sparede?

Vi vil gerne finde ud af, hvor mange måneder der går, før du reelt set har betalt det, som du oprindeligt fik i rabat. Dette gør vi ved at tage 500, som er rabatten, du får i Power og Elgiganten og deler med den difference, vi fandt i ovenstående tabel.

ForbrugOKAndel EnergiNorlys
2000 kWh13,9 mdr.14,3 mdr.13,5 mdr.
4000 kWh7 mdr.8,9 mdr.8,9 mdr.
6000 kWh5,4 mdr.8,5 mdr.9,3 mdr.
8000 kWh4,5 mdr.6,9 mdr.8,1 mdr.
10.000 kWh 3,8 mdr5,9 mdr.7 mdr.

I tabellen er det tydeligt, at det tager dig kortere tid at betale rabatten tilbage, jo højere forbrug du har.

På udregningerne kan vi se, at OK er den aftale, der er dårligst forretning for dig. Dette skyldes, at der jo – som fastslået tidligere – er en bindingsperiode på 6 måneder, når du benytter dig af tilbuddet i Power. Vi kan se, at lige så snart du har et forbrug på over 4000 kWh, vil du have betalt rabatten tilbage, før bindingsperioden er udløbet – du ender altså med at betale over 500 kr. ekstra for hele perioden.

Tværtimod giver det bedre mening at gøre brug af tilbuddet hos Elgiganten, da aftalerne blot har en bindingsperiode på løbende måned samt en ekstra måned.

Hvilket elselskab skal du vælge?

Hvis du har et lille forbrug, kan det godt give mening at benytte dig af tilbuddet hos Elgiganten eller Power. Dog skal du være opmærksom på den lange bindingsperiode på seks måneder hos Power, hvilket betyder, at hvis du har et forbrug på 6000 kWh eller derover, ender du med at have betalt rabatten tilbage, før bindingsperioden er udløbet.  

Har du tilmeldt dig en aftale hos Power eller Elgiganten, forstår vi godt, hvis du gerne vil skifte til en billigere, så snart du har overholdt dine forpligtelser. Heldigvis forholder det sig således, at når du tilmelder dig en ny elaftale, lader elselskabet dig selv vælge en startdato.

Derfor kan du faktisk skifte til et billigere elselskab allerede nu, selvom du fortsat er underlagt en bindingsperiode. I så fald skal du blot sørge for at vælge en startdato, der ligger efter, du har gennemført bindingsperioden. Tjek vores oversigt her, og find det elselskab, der passer bedst til dig.

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris.

I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab involverer sig i grønne projekter. Det kunne eksempelvis være ved at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller ved at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter. 

Derudover trækker det også op, hvis et elselskab investerer i grønne certifikater. 

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er. 

Derudover undersøger vi naturligvis også, om et elselskab opererer med andre gebyrer end disse.

Pålidelighed

Vi kommer desværre ikke udenom, at der findes en del brodne kar i elselskabsnichen. Derfor mener vi også, at et kriterium som ‘pålidelighed’ i den grad har sin berettigelse. Med et sådant kriterium sørger vi nemlig for, at vores samlede karaktergivning kommer til at afspejle, hvilke elselskaber der er ærlige og hæderlige, og hvilke der er uærlige og luskede.

Når vi skal vurdere, i hvilket omfang et elselskab kan siges at være ‘pålideligt’, kigger vi på en række forskellige forhold. Dels kigger vi på, om elselskabet er gennemsigtige i deres kommunikation omkring priser, gebyrer, bindingsperioder og deslige. Hvis et elselskab har skjulte gebyrer eller lignende, trækker dette naturligvis gevaldigt ned i vores bedømmelse af elselskabets pålidelighed.

Derudover kigger vi på, om elselskabet har haft dårlige mediesager, hvor elselskabets anløbne moral udstilles. Vi kigger også på, om elselskabet har opnået fornuftige anmeldelser hos TÆNK, ligesom vi orienterer os, om Forbrugerombudsmanden har rettet kritik mod elselskabet.

Ydermere kigger vi på ejerforhold. Hvis et elselskab ejes af en person med et blakket omdømme, italesættes dette naturligvis og vægtes negativt i forhold til karaktergivningen.

Sidst, men ikke mindst beror vores karaktergivning på elselskabets generelle omdømme blandt aktører i branchen.

Mange elselskaber opererer med flere strømpakker, og de prisestimater, vi viser, tager altid udgangspunkt i de billigste strømpakker fra de enkelte elselskaber.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at eventuelle besparelser via introtilbud ikke medregnes i vores prisestimater. 

Vi har udviklet en avanceret prisberegner

Hos Eltjek24.dk er vi yderst stolte over vores indsats, når det kommer til at levere retvisende prisestimater.

Stoltheden bunder blandt andet i, at vi har udviklet en avanceret beregner til formålet, og at vi med jævne mellemrum aktivt er ude at indhente oplysninger om elselskabernes spottillæg og lignende. Forhold, som elselskaberne ikke nødvendigvis oplyser om på deres hjemmesider. 

I vores avancerede beregningsmodel tages der højde for alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber. Med andre ord medregnes samtlige variabler, der udgør den samlede elpris, altså.

Hvor om alting er, kommer vi dog ikke uden om, at det, vi leverer, er estimater, hvorfor de priser, du finder på siden her, skal anses som vejledende. 

I det følgende gennemgår vi de primære årsager hertil.

  1. Prisestimaterne (gælder kun for de elaftaler, hvor prisen er variabel) beregnes blandt andet med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område. 

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer af deres strømaftalers prisforhold.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil altid være en risiko for, at vi en sjælden gang imellem glipper en eller flere justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en eller flere forkerte variabler, når vi udregner prisestimater for et elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

 

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

Selvom vi har kommercielle interesserer, er det af stor vigtighed for os, at dette ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan rådgive vores besøgende på et højt niveau. Skal vores forretningsmodel være bæredygtig på den lange bane, anser vi det nemlig for alfa og omega, at vi er og forbliver et pålideligt vejledningsorgan, som bringer værdi for forbrugeren.

For at øge chancen for at kommercielle interesser ikke kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt har vi iværksat en række initiativer.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

NRGi, AURA, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Modstrøm, OK, Norlys, Gasel, Kärnful Energi, Velkommen, EnergiFyn, Jysk Energi, b.energy, Energidrift, Greenbow, DCC Energi, go’energi, Cheap Energy, LOOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS, Proshop og iWatt.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med Elpris.dk’s bud på gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser, deres spottillæg-satser pr. kWh og/eller andre variable satser.

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi regner med en forkert abonnement-sats, en forkert strømtillægssats eller mangler en variabel i forhold til udregningen af prisestimaterne for et givent elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej. 

Vores beregningsmodel

Alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber har vi inkorporeret i den avancerede beregningsmodel, som vi udviklet med henblik på at vise dig så præcise prisestimater som overhovedet muligt.