Spring til indhold

Guide til solceller
– alt du skal vide om solcelleanlæg

Det er rigtigt fornuftigt at spekulere i solceller, for der kan være mange penge at spare på elregningen hvert eneste år. Vi ved dog, at der kan være langt fra tanke til handling, og derfor får du her i artiklen vores assistance, så du kan få installeret et solcelleanlæg derhjemme.

Du kan blandt andet blive klogere på, hvor mange penge du kan forvente at spare på elregningen, hvad solceller koster, om det kan betale sig at investere i et solcelleanlæg og meget mere. 

Det følgende indhold indeholder affiliate-links

Overvejer du at investere i solceller til din bolig?
Få 3 uforpligtende tilbud

Hvis du overvejer at få solceller op derhjemme, så du kan gøre noget godt for klimaet og samtidig spare penge på din elregning, kan du med fordel starte med at indhente tilbud på etablering af solcelleanlæg på din adresse.

Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra kompetente fagfolk, så du ikke blot får en idé om en eventuel pris, men også kan få råd og vejledning i forhold til din specifikke situation. 

Det er helt gratis at indhente tilbud, og du forpligter dig ikke til at gøre brug af dem. 

Hvad er solceller?

Helt kort og meget forsimplet sørger solceller for at indfange solens stråler, som så omdannes til energi ved hjælp af den fotoelektriske effekt. Vi vil undlade at gå ydereligere i dybden i forhold til, hvordan det foregår rent teknisk, for så skal vi til at nørde elektroner og elektromagnetisk stråling, hvilket hurtigt kan resultere i en let hovedpine.

Her er, hvad Wikipedia skriver om solceller:

En solcelle eller en fotovoltaisk-celle er en diode, der fungerer som transducer, der via den fotovoltaiske effekt omdanner en del af den modtagne lysenergi (typisk synlige og infrarøde elektromagnetiske bølger) til elektrisk energi. Lyskilden kan f.eks. være solens solenergi.

Kan du mærke den begyndende hovedpine? Det tænkte vi nok. Lad os holde os til det vigtige i stedet:

Det centrale at forstå er, at formålet med solceller er at omdanne solens stråler til energi.

Solceller kræver ikke nødvendigvis direkte sollys, for de producerer faktisk også strøm, når der er overskyet. Det vil dog, som du sikkert har gættet, være i mindre mængder, end hvis solen havde skinnet fra en skyfri himmel.

Fordele og ulemper ved solceller

Solenergi i form af solceller er en smart enegeriform, som har vundet mere og mere frem herhjemme de seneste år, fordi der er massevis af gode fordele. Der er dog. ligesom det er tilfældet med alting her i livet, også en bagside af medaljen.

Fordele

Vedvarende og miljøvenlig energi

Besparelser på elregningen

Ingen forurening

Kan øge boligens værdi

Mulighed for at tjene penge på overskydende el 

Ulemper

Egner sig ikke til alle elbehov

Høje etableringsomkostninger

Vejr og sæson dikterer energimængden

Ikke alle huse kan få installeret solceller

Hvad koster solceller?

Priserne på solceller er faldet meget, og det betyder, at det nu giver mening for endnu flere danskere at få etableret et solcelleanlæg, så de kan spare penge på elregningen.

Sammenligner man priserne i dag med 2010, er der sket et fald på omkring 80 %.

Det betyder dog ikke, at du får foræret et solcelleanlæg, for der er fortsat tale om en betydelig sum penge, hvis du skal have solceller på taget af din bolig. 

Ligesom med så mange andre ting afhænger prisen af adskillige faktorer. Størrelsen på anlægget, effektiviteten og typen vil have stor indflydelse på prisen. Derudover skal du også medregne etableringsomkostninger.

For et almindeligt parcelhus vil prisen for solceller og installation være omkring 50.000 – 150.000.

Ovenstående er udelukkende et vejledende prisoverslag, så hvis du vil have et mere præcist bud på, hvad det koster at få solceller hos dig, kan du med fordel indhente op til tre gratis og uforpligtende tilbud her.

Hvornår har solceller tjent sig selv hjem?

En tommelfingerregel siger, at det tager omkring 7 til 10 år for et solcelleanlæg at tjene sig selv hjem. Det afhænger dog i høj grad af dit elforbrug og hvor meget du har givet for selve anlægget.

Bruger du meget el, kan indtjeningstiden være kortere, men modsat kan det også tage længere tid at tjene anlægget hjem, hvis du ikke bruger ret meget strøm.

Kan solceller betale sig?

Det kan som udgangspunkt godt betale sig at investere i solceller, hvis dit forbrug er tilpas stort og du har planer om at blive boende i huset længe nok.

Typisk vil solceller tjene sig selv hjem på makismalt 10 år, så hvis du flytter inden da, vil du næppe nå at opleve en økonomisk gevinst, medmindre solcellerne øger værdien af dit hus. Hvis dit elforbrug er meget beskedent – fx hvis du bor alene – vil det tage endnu længere. 

For at få svar på, om det kan betale sig for dig at få solceller, skal der laves beregninger på dit forbrug og prisen på solcelleanlægget. Dette kan være svært, hvis man ikke i forvejen har viden om den slags, og derfor anbefaler vi, at du rådfører dig med en kompetent fagperson, som helt konkret kan fortælle dig, om solceller er en god investering eller ej. 

Vil du i kontakt med eksperter i solcelleanlæg, kan du med fordel trykke på knappen nedenfor for at indhente tilbud og få rådgivning.

Overvejelser inden du køber solceller

Hvis du har regnet på det, og konstateret, at der er mulighed for besparelser i din husstand ved etablering af solceller, er der stadig et par overvejelser, du bør gøre dig. Disse kan du blive klogere på her:

1. Egner dit hus sig til solceller?

Dit tag skal først og fremmest kunne bære at få installeret solceller. Derudover skal dit tag også have en vis størrelse, før det kan dække den ønskede del af dit elforbrug. 

Alternativt kan solcellerne anlægges på facaden af dit hus eller på din grund. 

Slutteligt bør du have i baghovedet, at solceller ikke nødvendigvis bidrager positivt til husets æstetik, og derfor kan solceller potentielt resultere i en værdiforringelse af din bolig, hvis du en dag skulle få salgstanker.

2. Tillader din kommune solceller på din adresse?

Inden du bruger en masse penge på et solcelleanlæg, bør du tage kontakt til din kommune og forhøre dig om eventuelle regler på området. 

Visse steder i landet kan der være lokalplaner, som forhindrer etablering af solceller, ligesom fredninger og servitutter kan komme i vejen. Tag derfor kontakt til kommunen, og få det meget gerne på skrift, så du har dokumentation i tilfælde af misforståelser eller uoverensstemmelser. 

3. Har du tjekket reglerne?

Selvom du ejer dit hus og grunden det står på, kan du ikke gøre lige præcis, hvad du vil. Der gælder nemlig regler, som vi alle skal holde os indenfor. 

Det samme gælder for etablering af solcelleanlæg. Der er fx regler for hvor højt disse må sidde og deres afstand fra naboskel. Læs mere om reglerne her.

4. Har du styr på økonomien?

Du skal naturligvis have råd til solcelleanlægget, og derudover skal du også være bevidst om tilbagebetalingstiden, altså hvor lang tid det tager for anlægget at tjene sig selv hjem.

Du skal dog også være opmærksom på udgifer til målerabonnement og eventuelle udgifter til dit elselskab

Hvor stort et solcelleanlæg må man sætte op?

I skrivende stund er der ingen regler for, hvor mange solceller du må sæte op. De fleste danskere har solceller med en effekt på 6 kW, men i princippet er det op til dig selv.

Dog skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for anlæg på over 50 kW.

Hvor meget strøm producerer solceller?

Nøjagtigt hvor meget strøm et solcelleanlæg producerer afhænger af vejrforholdene og solcellernes effekt.  I Danmark gælder det dog, at solindstrålingen er på ca. 1.000 Watt/m². 

I praksis betyder det, at et solcelleanlæg på 6 kW vil producere op til 6.000 kWh om året under ideelle forhold.

Overvejer du at investere i solceller til din bolig?
Få 3 uforpligtende tilbud

Hvis du overvejer at få solceller op derhjemme, så du kan gøre noget godt for klimaet og samtidig spare penge på din elregning, kan du med fordel starte med at indhente tilbud på etablering af solcelleanlæg på din adresse.

Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra kompetente fagfolk, så du ikke blot får en idé om en eventuel pris, men også kan få råd og vejledning i forhold til lige præcis din situation. 

Det er helt gratis at indhente tilbud, og du forpligter dig ikke til at gøre brug af dem. 

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)