Spring til indhold
Hjem » Guide til vandkraft

Guide til vandkraft

  • af

Vandkraft er en vedvarende og bæredygtig energikilde, der har sin oprindelse i det gamle Grækenland. Det er en både simpel og effektiv kilde til elektricitet, og grundet sin lettilgængelighed på tværs er kloden er vandkraft også en af de mest populære kilder til elektricitet på verdensplan.

På trods af at vandkraft består af en relativt simpel teknologi, så er det en af de mest miljøvenlige måder at udvinde elektricitet på. Vandkraft kræver blot et vandløb med en vis strøm eller hældning, og på en klode, hvor 70 % af overfladen er dækket af vand, kan man roligt regne det som en vedvarende ressource.

I denne artikel kan du blive klogere på vandkraft som energikilde, hvordan de forskellige processer fungerer, og hvorfor der trods vandkraftens miljømæssige fordele også er potentielle ulemper ved at bruge vandkraft frem for andre energikilder.

Hvad er vandkraft?

Vandkraft går ud på at bruge vandets bevægelse til at skabe elektricitet. Strømmende eller faldende vand kan omsættes til energi ved at få det til at løbe gennem en turbine, der er forbundet til en generator, som så omsætter turbinens rotation til elektricitet.

Oprindeligt gik vandkraft ud på at bruge store, tunge vandmøllehjul. Vandmøllerne blev typisk bygget af forskellige industrivirksomheder ved floder og åer, fordi strømmen i vandet kunne bruges til at holde gang i de drivremme og tandhjul, som drev deres maskiner.

I dag er der kommet andre boller på suppen, og der findes en række forskellige tekniker til at producere energi ved hjælp af vandkraft. Mest velkendt er nok dæmninger, hvor man lader vandet passere igennem en turbine, men derudover findes der også systemer, som kan omsætte både bølger og tidevand til elektricitet.

Hvordan fungerer et vandkraftværk?

For at skabe elektricitet ved hjælp af vandkraft kræves der et vandkraftværk. Et vandkraftværk består af tre dele: en dæmning, et kraftværk og selvfølgelig også et vandreservoir. For at vandet kan give bevægelsesenergi er vandreservoiret nødt til at være en form for vandløb med strømmende vand.

Processen starter ved, at dæmningen åbnes og lader det strømmende vand løbe ind i nogle rør, der fører hen til en turbine. Vandstrømmen sætter gang i turbinen, som er forbundet til en generator. Ved hjælp af energien fra turbinen producerer generatoren elektricitet, som så transporteres ud til husstande.

På den måde er vandkraft en ret simpel proces, som egentlig kun afhænger af to faktorer. Så længe der er en vis højdeforskel på turbinen og vandstanden og en tilpas mængde af det gennemstrømmende vand, så er det sådan set en solid energikilde.

Vandkraftværkets mængdemæssige produktion af elektricitet afhænger af vandreservoirets egenskaber. Jo større fald og jo større mængder vand, jo mere elektricitet kan vandkraftværket producere.

Bølgeenergi

Udover vandkraftværker så findes der også andre måder at udvinde vandkraft på. En af de andre metoder er det, der kaldes bølgeenergi. Frem for at benytte vandløb så går bølgeenergi ud på at bruge bølgernes kraft til at producere elektricitet.

Ligesom vandløb så besidder bølger også både konstant og kraftfuld energi, og derfor er bølgeenergi blevet en yderst attraktiv metode til at producere vandkraft.

Rent teknisk så fungerer bølgeenergi på samme måde som et vandkraftværk – nemlig ved hjælp af gennemstrømmende vand og en turbine, der er forbundet til en generator. I dette tilfælde er der så bare tale om en flydende struktur med en påmonteret turbine.

Når en bølge rammer den flydende struktur, så strømmer der vand igennem dens turbine. Turbinen er så koblet til en generator, der omsætter bølgens bevægelsesenergi til elektricitet. Selvom anlæggene flyder rundt ude på havet, så kan de både producere energi i stormvejr såvel som stille vejr.

Derudover så er der stort fokus på bølgeenergi, når det kommer til forskning inden for vedvarende energikilder. De flydende anlæg kan nemlig installeres på steder, hvor de påvirker miljøet minimalt.

Vandkraft i Danmark

Herhjemme giver det ikke den store mening at satse på vandkraft. Uden bjerge og store floder er der ikke mulighed for effektiv vandkraft, og ud af vores samlede energiforbrug udgør vandkraft blot 0,1 % af elproduktionen.

Der er med andre ord et geografisk aspekt i vandkraft, på samme måde som det er tilfældet for vindenergi. Selvom vi har dårlige muligheder for vandkraft her i landet, så har vores naboer mod nord og øst derimod rig mulighed for at udnytte deres bjerge og floder til vandkraft.

I stedet for at producere vandkraften selv så køber vi grøn energi i store mængder fra Norge og Sverige, der har rigtig gode forudsætninger for vandkraft. Til gengæld så køber de vindenergi af Danmark, som vi jo er verdensmestre i at udvinde grundet vores flade og kystrige miljø.

Vores skandinaviske samarbejde er desuden en god ting for miljøet. Muligheden for at udveksle energikilder gør, at vi kan benytte vandkraft, når der er mindre gode forudsætninger for effektiv vindenergi og omvendt. På den måde mindskes behovet for at spæde op med energi, der ikke er godt for miljøet.

Vandkraft i verden

Vandkraft er en af de mest populære energikilder i verden. Lige siden de gamle grækere brugte vandkraft til at drive deres møllesten, har vandkraft været yderst populært.

Grunden til den store popularitet skyldes, at vandkraft ikke blot er effektivt – det er også både lettilgængeligt og ret så simpelt.

Det første vandkraftværk blev bygget i 1879 ved Niagara Falls i USA, og siden dengang er vandkraft blevet en af de mest anvendte energikilder på verdensplan. Den voksende popularitet stoppede dog i 1940’erne, hvor billigere alternativer udkonkurrerede vandkraften.

Ulempen ved disse billigere alternativer var til gengæld, at de involverede fossile brændstoffer. Dengang betød det ikke noget, men i dag søger man som bekendt væk fra energikilder baseret på fossile brændstoffer med henblik på at passe bedre på miljøet.

På trods af sin alder og relativt primitive teknologi, så er vandkraft både en vedvarende og bæredygtig energikilde. Skønt vandkraft grundet dens geografiske fornødenheder ikke kan forsyne hele kloden med elektricitet, så er den sammen med bl.a. vind- og solenergi et vigtigt led i den grønne omstilling.

Fordele ved vandkraft

Ligesom det er tilfældet for vindenergi, så er vandkraft en vedvarende og CO2-neutral energikilde. Vindenergiens helt store ulempe er til gengæld, at energien ikke kan oplagres, og at elproduktionen afhænger af vejret.

Modsat vindenergi så har man ved vandkraft mulighed for at oplagre energien. Med et vandkraftværk kan man manuelt åbne og lukke for vandet, og på den måde kan man kontrollere produktionsmængden.

Er der ikke brug for mere elektricitet, så kan man ganske enkelt lukke for vandtilførslen. Det vand, som ikke bruges, venter så bare på at komme igennem turbinen, og indtil da løber det ingen vegne.

Vandkraft er desuden en af de allermest miljøvenlige energikilder, som hverken udleder drivhusgasser eller påvirker sine omgivelser negativt. Men bare fordi vandkraft er godt for miljøet, så er det faktisk ikke dyrere end mindre miljøvenlige alternativer.

Det, at vi kan bytte strøm med vores skandinaviske naboer, gør, at vi i Danmark får den mængde strøm, vi har behov for. På den måde kan vi mindske vores indkøb af udenlandske, fossile brændstoffer, hvilket i sidste ende kan gøre din strøm billigere.

Ulemper ved vandkraft

Skal vandkraft blive en 100 % bæredygtig energikilde, så er der stadig lidt arbejde, der skal gøres endnu. Det gælder både vandkraftens påvirkning af lokale økosystemer og også dens CO2-neutralitet. Grundet vandkraftens grønne potentiale er der dog stort fokus på at komme disse udfordringer til livs.

Som det ser ud nu, så har vandkraftværkerne en negativ effekt på de lokale økosystemer. Fisk kan støde på udfordringer i mødet med dæmningerne, og falder fiskebestanddelen af fisk, så er der ikke nok føde til rovdyr. Derfor arbejdes der på såkaldte stiger, der vil give fiskene mulighed for at svømme udenom dæmningerne.

Forskning peger også på, at vandkraft – modsat hvad man tidligere har troet – ikke er komplet CO2-neutralt. På bunden af opdæmmede søer og floder oplagres der nemlig plantemateriale og andre organiske materialer, og disse vil på sigt udskille metangas – en gas, der indeholder CO2.

Sidst men ikke mindst så kan vandkraft også have store konsekvenser for bosatte i nærheden af vandkraftværkerne. Al teknologi kan fejle, og hvis en dæmning fejler, så kan det få fatale følger for folk i nærområdet.

Et eksempel på dette skete i 2006, da man byggede et nyt slusesystem i Kina. En fejl i opførslen resulterede i, at over en million beboere måtte tvangsflyttes fra deres hjem, og det havde naturligvis også enorme økonomiske følger for både befolkningen og regeringen.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på [email protected], så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)