Spring til indhold
Guide til vindenergi
Hjem » Guide til vindenergi

Guide til vindenergi

  • af

Vindenergi er en vedvarende energikilde, som er med til at fremme den grønne omstilling. På verdensplan bliver der bygget flere og flere vindmøller, og i dag (2022) leverer vindmøllerne i omegnen af 600.000 MW uden omkostninger til brændsel.

Selvom interessen for vindmøller globalt set er stigende, må Danmark stadigvæk siges at være verdensmestre i vindenergi. Vi er nemlig den nation, hvor vindenergi dækker den største procentdel af landets totale energiforbrug.

I denne artikel kan du blive klogere på vindenergi som energikilde, hvordan den produceres, og hvorfor der trods vindenergiens grønne strøm både er fordele og ulemper ved at vælge denne energiform frem for andre energikilder.

Hvad er vindenergi?

Vindenergi går egentlig ud på at bruge solens indflydelse på vores planet til at skabe energi. Udover at levere varme så er solens energi nemlig den grundliggende årsag til, at jorden er i bevægelse.

I samarbejde med polerne og energiindstråling er solens bevægelsesenergi ansvarlig for det globale vindsystem, som vi så kan bruge til at skabe kinetisk energi og dermed elektricitet.

Vindenergi er dermed en vedvarende energikilde, hvis brændstof er noget så simpelt som luften omkring os. I mindst 3000 år har mennesker brugt vinden som energikilde, hvor man f.eks. har udnyttet vinden til at male korn, pumpe vand og til at blæse små og store skibe hele jordkloden rundt.

Med industrialisering i 1900-tallet blev vindenergien erstattet af fossile brændstoffer, fordi de kunne bruges til at fyre forbrændingsmotorer. De fossile brændstoffer gav nemlig en stabil energiforsyning, som var mere tilregnelig end det omskiftelige vejr.

Selvom industrialiseringens teknologier er langt fra nutidens standarder, så har man endnu ikke formået at gøre vindenergi til en stabil energiforsyning. Til trods for dette så er vindenergi stadig et skridt i den rigtige retning, hvis man ønsker at støtte den grønne omstilling.

Hvordan fungerer vindenergi?

Vindenergien høstes ved hjælp af vindmøller, og for at sætte gang i en vindmølles vinger skal vinden være af en vis styrke. Derfor placerer man selvfølgelig vindmøller der, hvor vinden er stærkest, så energikilden bliver så effektiv som muligt. Typisk vil det være på åbne, flade områder eller ude på havet.

En vindmølle består af fire elementer: vinger, rotordiameter, navhøjde og en generator. Det handler om at levere bevægelsesenergi til generatoren – også kaldet kinetisk energi –, og til den opgave kræves der vinger af en vis længde placeret i en vis højde.

Når vinden rammer de tilpas store vinger i en højde, hvor vinden har en tilpas styrke og ensartethed, så vil vingerne rotere og dermed levere kinetisk energi til generatoren. Herefter omdanner generatoren så den kinetiske energi til elektricitet.

En vindmølle udnytter omkring halvdelen af den mængde energi, som vinden bringer med sig. Er vindhastigheden f.eks. 10 m/s, så vil det tage en enkelt vindmølle 2 timer at producere strøm nok til et helt årsforbrug for en gennemsnitlig dansk husstand.

Vindens styrke og ensartethed påvirkes af vindmøllens omgivelser. Derfor duer det ikke at placere en vindmølle blandt høje bjerge eller bygninger, som kan skærme for vinden. På samme måde giver det heller ikke mening at placere en vindmølle i et bakket område, hvor vinden kan kastes rundt og variere i styrke.

Danmark – en førende nation inden for vindenergi

For at få effektiv vindenergi er der altså nogle omstændigheder, som en vindmølles omgivelser skal leve op til: der skal være fladt, og der skal være åbent. Få steder i verden er så flade som Danmark, og så er vi desuden omgivet af hav fra alle sider. Derfor er Danmark et ideelt sted for effektiv vindenergi, hvilket vi også udnytter maksimalt.

Med over 6.000 vindmøller er Danmark en af de førende nationer inden for vindenergi. De mange vindmøller producerer op imod 70 % af landets totale elforbrug.

Oprindeligt placerede man vindmøllerne på marker, hvor de enten stod alene eller et par stykker sammen. Dengang havde vindmøllerne en maksimal produktion på 100 kW, men med årene formåede man at øge deres elproduktion ved at gøre vindmøllerne højere og deres vinger længere.

De danske vindmøllers vokseværk medførte til gengæld en voksende støjforurening. Udover de øgede støjgener så blev et stigende antal danskere også trætte af, at de store vindmøller skæmmede landskaberne.

Vindmølleparker på havet

For at komme både visuelle og støjrelaterede gener til livs valgte man at sætte vindmøller ude på havet i stedet for på fastlandet. Ved at flytte vindmøllerne ud på havet kunne man nemlig både eliminere generne og samtidig give vindmøllerne mere hensigtsmæssige omgivelser.

Som tidligere nævnt så påvirkes vindens styrke og ensartethed af omgivelserne, og selvom det danske landskab er overvejende fladt som en pandekage, så er der trods alt endnu fladere ude på de danske farvande. Samtidig er vinden også stærkest derude, så det at rykke vindmøllerne ud på havet var med andre ord en win-win-situation.

På land er det begrænset, hvor mange vindmøller man kan placere i samme område uden at miste effektivitet og øge generne for boliger i nærheden. På havet kan man derimod lave såkaldte vindmølleparker, hvilket giver en række fordele.

Samler man vindmøllerne i parker, så kan de både deles om transformere og kabel ind til land. Derudover giver det også en praktisk fordel, når der skal laves service eller foretages reparationer på vindmøllerne.

Fordele ved vindenergi

Først og fremmest så er vindenergi en ren og vedvarende energikilde, der ikke udleder CO2. Men bare fordi det er en grøn energikilde, så behøver det ikke at koste dig økonomisk at skifte fossile brændstoffer ud med vindenergi.

Produktionen af vindenergi er billigere end fossile brændstoffer, og derfor vil du – muligvis – også kunne spare lidt kroner ved at vælge vindenergi. Mængden af dine potentielle besparelser vil dog variere en del. Vindenergi afhænger af vejrforholdene, og derfor vil du naturligvis spare mest i de perioder, hvor vejrforholdene er optimale.

Uanset besparelser på elregningen så fylder klimaproblemerne mere og mere i medierne – både i Danmark og i udlandet. Vindenergi er ikke perfekt, men det er en del af løsningen og et led i den grønne omstilling. Derfor giver det god mening at vælge vindenergi frem for fossile energikilder, der blot forværrer situationen.

Ulemper ved vindenergi

Som nævnt ovenfor så er vindenergi ikke en perfekt løsning, men dog et skridt i den rigtige retning, hvis man ellers ønsker at støtte den grønne omstilling. Vindmøllernes produktion af el varierer på grund af vejrforholdene, og derfor er der behov for at spæde op med strøm fra andre energikilder, når forholdene ikke er optimale.

Skifter du til vindenergi, så skal du altså ikke forvente, at stikkontakterne i dit hjem forsynes med 100 % vedvarende energi. Problemet med vindenergi som energikilde er nemlig, at det ikke er muligt at lagre elektriciteten uden effektmæssige og økonomiske tab.

Af og til vil det blæse så kraftigt, at vindmøllerne producerer mere elektricitet end normalt, men indtil videre har man altså ikke været i stand til at gemme på energien. Vindenergi kan ikke garantere balance mellem forbrug og produktion, og på trods af at det er en vedvarende kilde til energi, så er den ikke forsyningssikker.

Vindenergi i fremtiden

Grundet klimakrisen er der på verdensplan bred enighed om, at den grønne omstilling er en nødvendighed. Vedvarende energi spiller en stor rolle i denne omstilling, da energikilder som sol og vind har potentiale til at dække store dele af verdens elforbrug.

Rundt om i verden er der massive udbygningsplaner på vindområdet. I Kina har man f.eks. over de sidste ti år investeret voldsomt i vindenergi, og i dag er de ansvarlige for den største produktion af vindbaseret elektricitet på 200 GW. Grundet deres enorme indbyggertal svarer det dog kun til 6 % af landets totale energiforbrug.

I Portugal er man også godt med, hvor vindmøllestrømmen dækker over 20 % af deres energiforbrug. I EU er forventningen også, at der i 2040 skal være vindenergi nok til at dække 30 % af vores fælles energiforbrug.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på [email protected], så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)