Spring til indhold
Hjem » Hvad er et netselskab?

Hvad er et netselskab?

I artiklen her redegør vi for, hvad et netselskab er. Derudover kigger vi nærmere på, hvilke netselskaber der er i Danmark. Ligeledes sætter vi fokus på, at sjællænderne og københavnerne ofte betaler mere for at få transporteret deres strøm, end jyderne og fynboerne gør.

Det er et netselskab, der ejer og driver de kabler og det elnet, der transporterer strøm fra det store elnet og hen til din adresse. Med andre ord står et netselskab altså for transport af strøm.

Der findes adskillige netselskaber i Danmark – mere end 30 for at det ikke skal være løgn. En række af de største er N1, Radius, Cerius, TREFOR og Konstant. 

Mens du selv kan vælge dit elselskab, forholder det sig anderledes med dit netselskab. 

Hvilket netselskab du har, er nemlig altid 100% betinget af din geografiske placering. 

Ønsker du at skifte netselskab, er den eneste løsning dermed at skifte bopæl, og det er – hvis du spørger os – lidt langt at gå.

Hvilket netselskab har jeg?

Indtast din adresse og se, hvilket netselskab du har

Netselskab fundet:

Selskab:
Telefon:
Web:

Hvad betaler man til et netselskab?

Hvis du for nyligt har kigget på din elregning, ved du, at den pris, du betaler til dit elselskab, er sammensat af en del forskellige faktorer. 

Du betaler nemlig ikke blot for den strøm, du bruger, men blandt andet også en elafgift, et systemabonnement, transportudgifter og en systemtarif.

Her ses et udsnit af, hvordan en elregning kan se ud.

Blandt de aktører, du via din elregning og dit elselskab betaler til, er Staten, Energinet, dit elselskab og så dit netselskab. 

De dele af regningen, du betaler til dit netselskab, kaldes typisk for nettarif(fer) eller transport på en elregning. 

Hvad du præcist skal betale til dit netselskab er – af adskillige årsager – umuligt at svare entydigt på.

En af disse årsager er, at størrelsen på dit forbrug spiller en rolle for størrelsen på det beløb, du skal betale for at få transporteret strømmen hjem til dig. Derudover spiller det en rolle, i hvilke tidsrum du bruger strøm. Nettarif-satsen er nemlig højere i nogle tidsrum end andre.

Og som om det hele ikke var kompliceret nok i forvejen, så spiller det minsandten også en rolle, hvornår på året vi befinder os.

I Danmark opererer vi nemlig med vinter- og sommertariffer, hvilket i praksis betyder, at tarif-satserne er højere i de kolde måneder (1. oktober-31. marts) end i de varme (1. april-31.september).

Sidst, men ikke mindst påvirkes størrelsen på dine udgifter til dit netselskab også af, hvilket netselskab du har, da tarif-satserne varierer fra netselskab til netselskab.

Eksempler på tarif-satser

Bor du i vores hovedstad, København, har du med al sandsynlighed netselskabet Radius, og i så fald lyder dine tarif-satser således (2026-tal):

Vintertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:0012,2 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:0036,6 øre/kWh
17:00-21:00109,9 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 46 kr.

Sommertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:0012,2 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:0018,31 øre/kWh
17:00-21:0047,60 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 46 kr.

Bor du i vores næststørste by, Aarhus, har du enten netselskabet Konstant eller Dinel. Hvis du har Konstant, lyder dine tarif-satser således (2026-tal): 

Vintertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:006,05 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:0018,16 øre/kWh
17:00-21:0054,49 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 36,9 kr.

Sommertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:006,05 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:009,08 øre/kWh
17:00-21:0023,61 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 36,9 kr.

Har du Dinel, lyder dine tarif-satser således (2026-tal):

Vintertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:0010,16 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:0030,49 øre/kWh
17:00-21:0091,45 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 56,8 kr.

Sommertarif-satser

TidspunktNettarif-sats
00:00-06:0010,16 øre/kWh
06:00-17:00 & 21:00-00:0015,24 øre/kWh
17:00-21:0039,63 øre/kWh

Derudover følger et månedligt abonnement på 56,8 kr.

Københavnerne og sjællænderne betaler typisk mere for transport af deres strøm end hovedparten af resten af landets borgere

Som du muligvis noterede dig i det forrige, er tarif-satserne i København højere end i Aarhus, og generelt set er det – i hvert fald lige nu (2026) – faktisk en tendens, at danskerne øst for Storebælt betaler mere for at få transporteret deres strøm, end danskerne vest for Storebælt gør. 

Med henblik på at nuancere og dokumentere ovenstående følger der herunder en tabel over gennemsnitlige tarif-satser hos de største netselskaber i Danmark. 

I tabellen er det angivet, hvilke landsdele de forskellige netselskaber dækker. 

RegionNetselskabTarifsats (øre/kWh) (vægtet gennemsnit)Abonnement (kr./md.)
JyllandKonstant15,9636,92
TREFOR21,2355,00
Nord Energi24,145,94
Dinel26,8056,77
N128,9735,15
FynVores elnet21,0359,16
SjællandRadius33,1445,97
Cerius36,08860,21

Som bemærket tidligere findes tarif-satsen i tre niveauer, og hvilket niveau den befinder sig på, afgøres af tidspunktet på dagen. 

Da vi udregnede de tarif-satser, der fremgår i tabellen ovenfor, vægtede vi de tre forskellige niveauer efter, hvor stor en del af døgnet de udgjorde. 

Helt konkret betyder det, at vi benyttede en formel, der ser ud som følger: 

  • (00:00-06:00-sats x 0,25) + (06:00-17:00-sats & 21:00-00:00-sats x 0,5833) + (17:00-21:00-sats x 0,1667) 
Vi udregnede både en gennemsnitlig vinter-tarifsats og sommer-tarifsats for de otte netselskaber, og med afsæt heri fandt vi frem til et samlet gennemsnit for samtlige af disse.
 

Hvor meget skal du betale alene til dit netselskab?

Med henblik på at lette forståelsen af, hvor meget du samlet set skal betale til dit netselskab hver måned har vi udviklet en beregner, som du finder herunder.

Via denne beregner kan du indtaste dit årlige forbrug og efterfølgende se din forventede månedlige udgift til otte af de største netselskaber i Danmark. 

Beregneren tager naturligvis afsæt i de værdier, du fik præsenteret i tabellen lidt længere oppe.

Se estimerede udgifter til otte af de største netselskaber

Indtast årligt elforbrug for at se den forventede månedlige udgift til otte af de største netselskaber

For alle med et forbrug på mere end 2044 kWh/årligt vil Radius og Cerius være de to dyreste netselskaber blandt de otte netselskaber, vi har medtaget i beregneren. Dermed er det et faktum, at rigtig mange sjællændere og københavnere har højere omkostninger til transport af strøm end mange af borgerne i resten af Danmark, som tingene er lige nu (2026).

Hvor meget dyrere er det at få transporteret strøm for hovedparten af københavnerne og sjællænderne?

Det er umuligt at svare entydigt på, hvor meget mere københavnerne og sjællænderne betaler for at få transporteret deres strøm end hovedparten af borgerne i resten af Danmark, og dette af flere årsager.

En af disse årsager er, at størrelsen på ens forbrug spiller en central rolle i den sammenhæng. 

En anden årsag – hvilket vi allerede har bemærket et par gange – er, at satserne varierer fra netselskab til netselskab, og det er langt fra alle fynboer og jyder, der har det samme netselskab. Retfærdigvis skal det også siges, at en række mindre netselskaber, der forsyner andre end sjællænderne og københavnerne med strøm, opererer med højere takster end Cerius og Radius. Det være sig blandt andet netselskaberne Hurup Elværk Net, Grindsted Elnet og TREFOR El-Net Øst.

Lad os – trods alle ovenstående forbehold – forsøge at blive en smule konkrete og tage udgangspunkt i satser fra N1, som er Jyllands største netselskab, satser fra Radius, der er det netselskab, som langt de fleste københavnere har, og satser fra Cerius, som er det netselskab, næsten alle sjællændere uden for København og Nordsjællandsområdet har. 

Hvis vi regner med de vægtede gennemsnits-tarif-satser for de tre netselskaber og et årligt forbrug på 4.000 kWh, som er det, man sædvanligvis siger, at en almindelig familie på fire personer, som hverken har elbil eller elvarme, cirka bruger, lyder de årlige udgifter til netselskaberne således:

  • Cerius: 2.166 kr.
  • Radius: 1.877 kr.
  • N1: 1.581 kr. kr.

De sjællændere, der har et årligt forbrug på 4.000 kWh og Cerius som deres netselskab, betaler altså 585 kr. mere for at få transporteret deres strøm end jyder med et tilsvarende forbrug, der har N1.

For de københavnere, der har et forbrug på 4.000 kWh og Radius som netselskab, er merudgiften på 296 kr. årligt, hvis man sammenligner med de jyder, der har N1.

Hvorfor er Cerius væsentligt dyrere end mange af de andre netselskaber?

Vores udregninger gjorde os naturligvis nysgerrige på, hvorfor Cerius lige nu opererer med væsentligt højere priser end en stor del af de andre netselskaber i Danmark. 

Med henblik på at opnå forståelse herfor rakte vi ud til netselskabet, der blandt kunne fortælle os, at prissætning for alle netselskaber i Danmark sker inden for overordnede rammer, der er fastsat af lovgivning og Forsyningstilsynet. 

“Cerius arbejder inden for de rammer, som lovgivningen og Forsyningstilsynet fastsætter, og vores indtægter er reguleret gennem den såkaldte indtægtsrammeregulering. Det betyder, at der er et loft for, hvor meget vi samlet set må opkræve hos kunderne,” forklarer Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef hos Cerius-Radius, og fortsætter:

“Derudover skal alle metoder, der anvendes til tariferingen – herunder fastsættelsen af abonnementer og tidsdifferentierede tariffer – godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages i brug.” 

Cerius opererer altså 100 % inden for de lovmæssige rammer, men dette ændrer dog ikke på, at netselskabet lige nu opererer med højere satser end langt hovedparten af de andre netselskaber.

Dette skyldes – ifølge Cerius – blandt andet, at netselskabet disse år foretager betydelige investeringer i at sikre fremtidssikret forsyning.

“I Cerius står vi midt i en periode med betydelige investeringer i elnettet for at sikre en stabil, sikker og fremtidssikret forsyning. Elektrificeringen af samfundet stiller øgede krav til nettet, og investeringerne er nødvendige for at kunne håndtere blandt andet elbiler, varmepumper og ny produktion,” fortæller Cäthe Bay-Smidt og fortsætter:

“Samtidig arbejder vi målrettet med at effektivisere vores omkostninger inden for de regulerede rammer. Det gælder blandt andet gennem:

  • Effektivisering og digitalisering af interne processer og administration
  • Optimering af drift og vedligeholdelse af elnettet
  • Samarbejde med leverandører om bedre indkøbspriser og effektiv projektstyring.” 

På den lange bane håber Cerius, at de kan reducere tarif-niveauet, men umiddelbart skal sjællænderne ikke forvente et fald i tarif-satser i løbet af de næste par år.

“På længere sigt forventer vi, at den fortsatte elektrificering også vil betyde flere leverede kWh, som de faste omkostninger kan fordeles på. Det kan over tid bidrage til at stabilisere og på sigt reducere tarif-niveauet, selv om der i de kommende år fortsat vil være behov for betydelige investeringer i nettet,” afslutter Cäthe Bay-Smidt.

Oversigt over netselskaber i Danmark

Herunder følger et kort, hvor du kan se, hvilke netselskaber der dækker de forskellige områder af Danmark.

Som du kan se på kortet, har vi rigtig mange netselskaber i Danmark – mere end 35. Herunder følger en liste over samtlige:

  • Nord Energi
  • Elinord
  • Læsø Elnet
  • N1
  • Netselskabet Elværk
  • Hurup Elværk
  • Aars-Hornum Elforsyning
  • El-net Kongerslev
  • NOE
  • L-Net
  • Forsyning Elnet
  • RAH Net
  • Vildbjerg Elnet
  • Videbæk Elnet
  • Tarm Elværk
  • Elnet Midt
  • Sunds Elforsyning
  • Ikast El Net
  • Hammel Elforsyning
  • Dinel
  • KONSTANT
  • GEV Elnet
  • Aal El-net
  • Hjerting Elforsyning 
  • TREFOR
  • Vores Elnet
  • Ravdex
  • Midtfyns Elforsyning
  • FLOW
  • Veksel
  • Radius
  • Elektrus
  • Cerius
  • Zeanet
  • NKE
  • Nakskov Elnet
  • TREFOR Øst.

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter tager afsæt i seks individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris
  • Pålidelighed.

I det følgende gennemgår vi de seks parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab involverer sig i grønne projekter. Det kunne eksempelvis være ved at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller ved at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter. 

Derudover trækker det også op, hvis et elselskab investerer i grønne certifikater. 

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er. 

Derudover undersøger vi naturligvis også, om et elselskab opererer med andre gebyrer end disse.

Pålidelighed

Vi kommer desværre ikke udenom, at der findes en del brodne kar i elselskabsnichen. Derfor mener vi også, at et kriterium som ‘pålidelighed’ i den grad har sin berettigelse. Med et sådant kriterium sørger vi nemlig for, at vores samlede karaktergivning kommer til at afspejle, hvilke elselskaber der er ærlige og hæderlige, og hvilke der er uærlige og luskede.

Når vi skal vurdere, i hvilket omfang et elselskab kan siges at være ‘pålideligt’, kigger vi på en række forskellige forhold. Dels kigger vi på, om elselskabet er gennemsigtige i deres kommunikation omkring priser, gebyrer, bindingsperioder og deslige. Hvis et elselskab har skjulte gebyrer eller lignende, trækker dette naturligvis gevaldigt ned i vores bedømmelse af elselskabets pålidelighed.

Derudover kigger vi på, om elselskabet har haft dårlige mediesager, hvor elselskabets anløbne moral udstilles. Vi kigger også på, om elselskabet har opnået fornuftige anmeldelser hos TÆNK, ligesom vi orienterer os, om Forbrugerombudsmanden har rettet kritik mod elselskabet.

Ydermere kigger vi på ejerforhold. Hvis et elselskab ejes af en person med et blakket omdømme, italesættes dette naturligvis og vægtes negativt i forhold til karaktergivningen.

Sidst, men ikke mindst beror vores karaktergivning på elselskabets generelle omdømme blandt aktører i branchen.

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

Selvom vi har kommercielle interesserer, er det af stor vigtighed for os, at dette ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan rådgive vores besøgende på et højt niveau. Skal vores forretningsmodel være bæredygtig på den lange bane, anser vi det nemlig for alfa og omega, at vi er og forbliver et pålideligt vejledningsorgan, som bringer værdi for forbrugeren.

For at øge chancen for at kommercielle interesser ikke kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt har vi iværksat en række initiativer.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

Altid Energi, AURA, enkel energi, TrygEnergi, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Ewii, Modstrøm, OK, Norlys, Kärnfull Energi, Velkommen, Jysk Energi, b.energy, Energidrift, Greenbow, DCC Energi, go’energi, Cheap Energy, LOOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS og Proshop.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

1) De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde. Dette gælder naturligvis kun de elaftaler, hvor prisen er variabel. For fastpris-produkterne regner vi naturligvis med de priser, elselskaberne oplyser.

2) Der findes forskellige netselskaber i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse netselskaber imellem. Du kan dog ikke selv vælge dit netselskab. Dette er 100 % betinget af din geografiske placering.

I vores prisestimater har vi i vest-priserne taget afsæt i satser fra netselskabet N1, mens vi for øst-priserne har taget afsæt i satser fra netselskabet Radius. 

Har du et andet netselskab end de to, er der en risiko/chance for, at dine transportudgifter er lidt højere eller lavere end de værdier, vi regner med.

Selvom priserne for transport af el varierer fra netselskab til netselskab, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem.

Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. 

Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder altid vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

3) Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer af deres abonnement-satser, deres spottillæg-satser og/eller andre relevante gebyrer.

Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer.

Hvis du mistænker, at vi regner med en forkert abonnement-sats, en forkert strømtillægssats eller mangler et gebyr i forhold til udregningen af prisestimater for et givent elselskab, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

Vores beregningsmodel

Alt fra abonnement-sats, elafgift og transportudgifter til spottillæg, eventuelle betalingsgebyrer samt eventuelle særegne gebyrer for de enkelte elselskaber har vi inkorporeret i den avancerede beregningsmodel, som vi udviklet med henblik på at vise dig så præcise prisestimater som overhovedet muligt.