I artiklen her redegør vi for, hvad begrebet ‘nettarif’ betyder. Derudover kigger vi nærmere på samtlige netselskabers nettariffer, ligesom vi kaster lys over de enorme prisforskelle der kan være mellem disse.
Begrebet ‘nettarif’ refererer til prisen på transport af el.
Nettarif er noget, man betaler til sit netselskab via sin elregning. Hvis du er nysgerrig på, hvad et netselskab er, har vi skrevet en lang artikel herom, du finder her.
Nettariffen varierer i løbet af døgnet
Tidligere var nettarif-satsen den samme, uanset hvornår på døgnet man brugte strøm, men sådan er det ikke længere for langt størstedelen af danskerne.
I januar 2023 kom der nemlig en ny tarifmodel – kaldet tarifmodel 3.0 – og denne har næsten alle netselskaber i dag implementeret.
For de netselskaber, der har dette, gælder det, at tarif-satsen er på forskellige niveauer i følgende tidsrum:
- Lavlast: 00:00-06:00
- Højlast: 06:00-17:00 samt 21:00-24:00
- Spidslast: 17:00-21:00.
Spidslast-perioden er det dyreste tidsrum og typisk de timer, hvor der er mest tryk på elnettet.
Sommer- og vintertariffer
I Danmark opererer vi med sommer- og vintertariffer. I praksis betyder det, at nettarifferne er højere i de kolde og mørke måneder, hvor vi typisk bruger mest strøm.
Vintertarifferne er gældende fra oktober til og med marts, mens sommertarifferne er gældende de resterende måneder – altså fra april og til og med september.
Hvorfor har vi sommer- og vintertariffer?
Om vinteren bruger vi – som bemærket – generelt mere strøm, end vi gør om sommeren.
Dette betyder, at elnettet bliver mere presset i de kolde måneder, og når belastningen stiger, bliver det dyrere at drive og vedligeholde elnettet. Dette er en af hovedforklaringerne på, hvorfor nettariffen er højere i vinterperioden end i sommerperioden.
En yderligere forklaring herpå er, at man med de højere nettariffer i vinterperioden forsøger at skabe et incitament til at flytte noget af sit elforbrug væk fra de perioder, hvor nettet er mest belastet.
Når forbrugere for eksempel lader elbiler eller bruger strøm på tidspunkter med lavere belastning, hjælper det med at udnytte elnettet mere effektivt.
Hvad er mine nettarif-satser?
Nettarif-satserne varierer fra netselskab til netselskab. For at finde frem til dine nettarif-satser skal du derfor vide, hvilket netselskab du har.
Hvis du ikke ved dette, kan du få opklaret mysteriet ved at indtaste din adresse herunder.
Nu når du kender dit netselskab, kan du søge efter dette via tabellen herunder og få kendskab til dine nettariffer.
Dataen, du finder i tabellen, har vi fundet på samtlige netselskabers hjemmesider. Vi refererer til de senest oplyste priser.
Nogle få netselskaber (blandt andet Radius og Cerius) oplyste – da vi lavede vores dataindsamling – to forskellige netabonnement-takster i 2026. For de netselskaber, hvor dette har gjort sig gældende, er vi konsekvent gået med den højeste takst.
Derudover skal det bemærkes, at Aal El-Net opererer med andre tariffer i hverdagene end på helligdage og i weekenden. I vores data har vi valgt udelukkende at tage udgangspunkt i hverdagssatserne for dette netselskab.
| Netselskab | Lavlast | Højlast | Spidslast | Netabo. |
|---|---|---|---|---|
| Grindsted Elnet | 0,59 kr./kWh | 0,59 kr./kWh | 0,59 kr./kWh | 94 kr./md. |
| Forsyning Elnet | 0,44 kr./kWh | 0,44 kr./kWh | 0,44 kr./kWh | 60 kr./md. |
| Læsø Elnet | 0,45 kr./kWh | 0,45 kr./kWh | 0,45 kr./kWh | 79 kr./md. |
| Elinord | 0,23 kr./kWh | 0,23 kr./kWh | 0,23 kr./kWh | 43 kr./md. |
| FLOW Elnet | 0,25 kr./kWh | 0,25 kr./kWh | 0,74 kr./kWh | 63 kr./md. |
| Hurup Elværk Net | 0,25 kr./kWh | 0,75 kr./kWh | 2,25 kr./kWh | 61 kr./md. |
| TREFOR El-Net Øst | 0,15 kr./kWh | 0,44 kr./kWh | 1,31 kr./kWh | 140 kr./md. |
| El-net Kongerslev | 0,14 kr./kWh | 0,42 kr./kWh | 1,27 kr./kWh | 75 kr./md. |
| Kimbrer Elnet | 0,15 kr./kWh | 0,45 kr./kWh | 1,36 kr./kWh | 58 kr./md. |
| Cerius | 0,13 kr./kWh | 0,40 kr./kWh | 1,20 kr./kWh | 60 kr./md. |
| Tarm Elværk Net | 0,11 kr./kWh | 0,32 kr./kWh | 0,96 kr./kWh | 87 kr./md. |
| Midtfyns Elforsyning | 0,12 kr./kWh | 0,36 kr./kWh | 1,09 kr./kWh | 67 kr./md. |
| Netselskabet Elværk | 0,13 kr./kWh | 0,39 kr./kWh | 1,17 kr./kWh | 52 kr./md. |
| Hammel Elforsyning Net | 0,08 kr./kWh | 0,25 kr./kWh | 0,76 kr./kWh | 90 kr./md. |
| Radius Elnet | 0,12 kr./kWh | 0,37 kr./kWh | 1,10 kr./kWh | 51 kr./md. |
| Ravdex | 0,11 kr./kWh | 0,33 kr./kWh | 0,98 kr./kWh | 54 kr./md. |
| Elektrus | 0,10 kr./kWh | 0,29 kr./kWh | 0,87 kr./kWh | 63 kr./md. |
| Zeanet | 0,10 kr./kWh | 0,30 kr./kWh | 0,89 kr./kWh | 60 kr./md. |
| L-Net | 0,08 kr./kWh | 0,24 kr./kWh | 0,72 kr./kWh | 79 kr./md. |
| Dinel | 0,10 kr./kWh | 0,30 kr./kWh | 0,91 kr./kWh | 57 kr./md. |
| Veksel | 0,12 kr./kWh | 0,35 kr./kWh | 1,04 kr./kWh | 42 kr./md. |
| RAH Net | 0,08 kr./kWh | 0,24 kr./kWh | 0,73 kr./kWh | 68 kr./md. |
| Sunds Net | 0,12 kr./kWh | 0,35 kr./kWh | 1,04 kr./kWh | 34 kr./md. |
| N1 | 0,11 kr./kWh | 0,33 kr./kWh | 0,99 kr./kWh | 35 kr./md. |
| Elnet Midt | 0,09 kr./kWh | 0,28 kr./kWh | 0,85 kr./kWh | 49 kr./md. |
| Vores Elnet | 0,08 kr./kWh | 0,24 kr./kWh | 0,72 kr./kWh | 59 kr./md. |
| Nord Energi | 0,09 kr./kWh | 0,27 kr./kWh | 0,82 kr./kWh | 46 kr./md. |
| Hjerting Elforsyning | 0,06 kr./kWh | 0,20 kr./kWh | 0,63 kr./kWh | 23 kr./md. |
| TREFOR El-net | 0,08 kr./kWh | 0,24 kr./kWh | 0,73 kr./kWh | 55 kr./md. |
| NOE Net | 0,07 kr./kWh | 0,21 kr./kWh | 0,63 kr./kWh | 61 kr./md. |
| Ikast El Net | 0,29 kr./kWh | 0,29 kr./kWh | 0,29 kr./kWh | 54 kr./md. |
| Konstant Net | 0,06 kr./kWh | 0,18 kr./kWh | 0,54 kr./kWh | 37 kr./md. |
| Aal El-Net | 0,12 kr./kWh | 0,35 kr./kWh | 0,70 kr./kWh | 25 kr./md. |
Hvilke netselskaber opererer med de højeste nettariffer?
Det er umuligt at svare entydigt på, hvilket netselskab der er dyrest, og hvilket der er billigst, da flere forskellige faktorer spiller en rolle i den sammenhæng.
Dels spiller størrelsen på forbruget en stor rolle. Det er nemlig ikke sikkert, at det er det samme netselskab, der er det dyreste ved et forbrug på 1.000 kWh/årligt som ved et forbrug på 4.000 kWh/årligt.
Derudover spiller det også en rolle, om man regner med en ren gennemsnitssats for et netselskabs nettariffer, eller om man regner med en vægtet gennemsnitssats, der tager afsæt i, hvor store dele af døgnet de forskellige nettarif-satser udgør.
Vi har – ved at have udviklet en smart beregner, du finder lidt længere nede – gjort det ekstremt nemt for dig at finde frem til, hvilke netselskaber der – med afsæt i et givent forbrug – er de dyreste og billigste.
Derudover kan du via vores beregner få præcise estimater for, hvor meget du skal forvente at betale til dit netselskab på henholdsvis måneds- og årsbasis.
Når du bruger beregneren, kan du vælge mellem, om du ønsker at regne med en gennemsnits-tarifsats eller en vægtet gennemsnits-tarifsats.
Hvis du vælger ‘gennemsnit’ i beregneren, regnes der med en tarifsats, vi er kommet frem til via følgende formel:
Vælger du ‘vægtet gns.’ i beregneren, regnes der med en vægtet gennemsnits-nettarif-sats, vi har regnet os frem til via følgende formel:
+ (lavlast-sommer × 0,25) + (højlast-sommer × 0,5833) + (spidslast-sommer × 0,1667))
Også til beregneren har vi benyttet de senest oplyste prisdata fra netselskabernes hjemmesider (februar 2026).
Vi tager forbehold for eventuelle fejl eller mangler i dataindsamlingen. Tariffer kan ændre sig løbende hos netselskaberne, og vi kan derfor ikke garantere, at alle oplysninger til enhver tid er fuldt opdaterede. Vi anbefaler derfor, at du verificerer de aktuelle priser direkte hos det relevante netselskab.
Beregn dine estimerede udgifter
Enorme regionale forskelle
Mens du selv kan vælge dit elselskab, forholder det sig anderledes med dit netselskab.
Hvilket netselskab du har, er nemlig 100% betinget af din geografiske placering, og dette er der sandsynligvis mange, der er ærgerlige over.
Som du kan se i beregneren ovenfor, er der nemlig enormt store regionale forskelle på, hvad man som forbruger skal betale for at få leveret sin strøm.
Hvis vi tager udgangspunkt i gennemsnitstariffer og et forbrug på 4.000 kWh om året, hvilket er det, man sædvanligvis siger, at en familie på fire personer, som hverken har elbil eller elvarme, cirka bruger, skal borgere på Bornholm, i Grindsted samt i Hurup betale over 2.300 kr. mere for at få transporteret deres strøm end de borgere, der får transporteret deres strøm af Konstant Net eller Hjerting Elforsyning, hvilket vil være borgere i og omkring Aarhus samt i Hjerting.
Hos Hurup Elværk Net A/S anerkender man, at de nuværende nettariffer er høje, men pointerer, at de er fastsat inden for en indtægtsramme defineret af Forsynignstilsynet.
“Det er korrekt at vores nettariffer i øjeblikket er høje. De nuværende tariffer er fastsat ud fra den indtægtsramme, som Forsyningstilsynet regulerer for alle netselskaberne. Denne ramme sikrer, at netselskaberne over tid opkræver det beløb, der er nødvendigt for drift og vedligehold af elnettet – hverken for meget eller for lidt,” forklarer talsperson fra Hurup Elværk Net A/S.
En del af forklaringen på de nuværende høje nettariffer, er at nettarifferne hos Hurup Elværk Net A/S tidligere har været lavere end indtægtsrammen foreskrev.
“I en periode har vores tariffer ligget lavere end indtægtsrammen foreskrev. Det betyder, at vi nu i en periode har været nødt til at hæve nettarifferne for at indhente den tidligere underdækning,” fortæller talsperson fra Hurup Elværk Net A/S.
Hos TREFOR El-net Øst, der forsyner bornholmerne med strøm, har man flere forklaringer på, hvorfor strømtransport-priserne her er højere end mange andre steder i landet.
“Når tariffen på Bornholm er dyrere end andre steder i landet, hænger det blandt andet sammen med, at der på Bornholm er færre elforbrugere pr. kilometer kabel end andre steder i landet. Dermed er der færre til at betale for de omkostninger, der er ved at drive og vedligeholde elnettet,” forklarer Per Sørensen, der er elforsyningsdirektør i TREFOR El-net, og fortsætter:
“Nettabet er også højere end landsgennemsnittet på Bornholm, lige som der er andre forhold, der påvirker prisniveauet bl.a. undergrundsforhold og transport af materialer.”
Disse forklaringer er dog ikke de eneste. Også et efterslæb fra tidligere er skyld i de nuværende nettariffer er høje.
“Derudover betaler bornholmerne en såkaldt historisk underdækning på 15 millioner om året – i en årrække, inden TREFOR overtog elnettet på Bornholm, blev der opkrævet for lidt, og de penge har TREFOR El-net Øst tilladelse til at opkræve til og med 2027,” forklarer Per Sørensen og understreger, at omfanget for, hvad TREFOR El-net Øst må opkræve, nøje er styret af en indtægtsramme, der er godkendt af Forsyningstilsynet.
Ifølge Per Sørensen kan bornholmerne se frem til lidt lavere nettariffer inden for en overskuelig fremtid.
“Vi er opmærksomme på det høje tarifniveau på Bornholm og kigger løbende på, om vi kan skrue på nogle ting. Den historiske underdækning må opkræves på Bornholm til og med 2027, og herefter er der udsigt til, at bornholmerne får lidt lavere tariffer,” forklarer Per Sørensen, inden han afslutter:
“Samtidig ser vi i øjeblikket, at elforbruget stiger hos de bornholmske forbrugere. Et højere samlet forbrug kan medvirke til lavere tariffer, da omkostningerne til at drive og vedligeholde elnettet kan fordeles over flere kilowatt-timer, der bruges på Bornholm.”
Også udtalte prisforskelle mellem de største netselskaber
Danmarks største netselskaber er Radius (cirka 1,1 mio. kunder), N1 (cirka 800.000 kunder) og Cerius (cirke 450.000 kunder).
Radius leverer strøm til det meste af København samt Nordsjælland, Cerius leverer strøm til det meste af resten af Sjælland samt Lolland-Falster, mens N1 dækker store dele af Sydvest-, Midt- og Nordjylland.
Også mellem disse netselskaber ser vi interessante og udtalte prisforskelle. N1 er det klart billigste, som tingene er lige nu (2026).
Tager vi igen udgangspunkt i gennemsnitstariffer og et årligt forbrug på 4.000 kWh, beløber udgifterne sig hos N1 til 1.842 kr på årsbasis.
For de andre to netselskaber lyder de estimerede udgifter på årsbasis som følger:
- Radius: 2.245 kr.
- Cerius 2.492 kr.
Dette betyder altså, at de danskere, der har Radius som deres netselskab og et forbrug på 4.000 kWh om året, betaler 403 kr. mere om året for at få leveret deres strøm end N1-kunder, mens de danskere, der har Cerius og et tilsvarende forbrug, betaler endnu mere – nemlig 650 kr.
Hvorfor er Cerius væsentligt dyrere end mange af de andre netselskaber?
Vores udregninger gjorde os naturligvis nysgerrige på, hvorfor Cerius lige nu opererer med højere priser end de andre store netselskaber i Danmark.
Med henblik på at opnå forståelse herfor rakte vi ud til netselskabet, der blandt kunne fortælle os, at prissætning for alle netselskaber i Danmark sker inden for overordnede rammer, der er fastsat af lovgivning og Forsyningstilsynet.
“Cerius arbejder inden for de rammer, som lovgivningen og Forsyningstilsynet fastsætter, og vores indtægter er reguleret gennem den såkaldte indtægtsrammeregulering. Det betyder, at der er et loft for, hvor meget vi samlet set må opkræve hos kunderne,” forklarer Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef hos Cerius-Radius, og fortsætter:
“Derudover skal alle metoder, der anvendes til tariferingen – herunder fastsættelsen af abonnementer og tidsdifferentierede tariffer – godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages i brug.”
Cerius opererer altså 100 % inden for de lovmæssige rammer, men dette ændrer dog ikke på, at netselskabet lige nu opererer med højere satser end de andre store netselskaber i Danmark.
Dette skyldes – ifølge Cerius – blandt andet, at netselskabet disse år foretager betydelige investeringer i at sikre fremtidssikret forsyning.
“I Cerius står vi midt i en periode med betydelige investeringer i elnettet for at sikre en stabil, sikker og fremtidssikret forsyning. Elektrificeringen af samfundet stiller øgede krav til nettet, og investeringerne er nødvendige for at kunne håndtere blandt andet elbiler, varmepumper og ny produktion,” fortæller Cäthe Bay-Smidt og fortsætter:
“Samtidig arbejder vi målrettet med at effektivisere vores omkostninger inden for de regulerede rammer. Det gælder blandt andet gennem:
- Effektivisering og digitalisering af interne processer og administration
- Optimering af drift og vedligeholdelse af elnettet
- Samarbejde med leverandører om bedre indkøbspriser og effektiv projektstyring.”
På den lange bane håber Cerius, at de kan reducere tarif-niveauet, men umiddelbart skal sjællænderne ikke forvente et fald i tarif-satser i løbet af de næste par år.
“På længere sigt forventer vi, at den fortsatte elektrificering også vil betyde flere leverede kWh, som de faste omkostninger kan fordeles på. Det kan over tid bidrage til at stabilisere og på sigt reducere tarif-niveauet, selv om der i de kommende år fortsat vil være behov for betydelige investeringer i nettet,” afslutter Cäthe Bay-Smidt.