Spring til indhold
Hvad siger topøkonomerne til regeringens energiudspil?
Hjem » Hvad siger topøkonomerne til regeringens energiudspil?

Hvad siger topøkonomerne til regeringens energiudspil?

  • af

I onsdags præsenterede regeringen sit udspil til, hvordan de ønsker at forsøge at hjælpe danskerne med håndteringen af de stigende el-, gas- og fjernvarmepriser. Et udspil, som mange danskere har ytret kritik imod, men hvad siger de økonomiske eksperter til det? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

El-, gas- og fjernvarmepriserne har i mange måneder været på himmelflugt, og priserne er nu så høje, at politisk indgriben må anses som en nødvendighed, hvis alle fortsat skal formodes at være i stand til at betale deres el- og varmeregninger.

Et indgribende initiativ, der allerede er blevet effektueret, er uddelingen af varmechecks til en række udvalgte danskere, men intet tyder på, at dette initiativ kommer til at stå alene.

Hvilke initiativer der muligvis kommer til at akkompagnere uddelingen af varmechecks, fik vi indblik i onsdag den 14. september, hvor regeringen afholdt et pressemøde, hvor de præsenterede en række potentielle initiativer til at hjælpe danskerne med at håndtere de stigende el-, gas- og fjernvarmepriser.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ, der blev præsenteret på pressemødet, var et ønske om at indføre prisloft på el-, gas- og fjernvarmepriser. Et prisloft, der helt konkret kommer til at fungere således, hvis det bliver til virkelighed:

Hvis prisen på el, gas og/eller fjernvarme overstiger prisen i efteråret 2021, vil man kunne udskyde sin betaling af det overskydende beløb til et senere tidspunkt, hvor prisen igen er faldet.

Med andre ord lægger regeringen op til en afdragsordning for danskerne.

Utilfredshed at spore blandt borgerne i mange kommentarspor på Facebook

Kaster man et blik på Facebook-kommentarsporene under de opslag, der omhandler det omtalte regeringsudspil, er det de færreste, som kvitterer med stående ovationer og begejstring. Tværtimod.

Langt de fleste kommentarer er nemlig negativt stemte over for udspillet, der af flere sammenlignes med at tisse i bukserne for at holde varmen. Ligeledes efterlyses der af flere en løsning, hvor elafgiften og momsen fjernes.

TV2's Facebook-side under nyhed omkring regeringens energiudspil

Hvad siger et par af landets førende økonomer?

Hos Eltjek24.dk er vi dog ganske bevidste om, at Facebook-kommentarspor ikke nødvendigvis repræsenterer hverken sandheden, flertallets holdning eller en kvalificeret stillingtagen, der hviler på en høj grad af faglighed og viden.

Derfor har vi rettet henvendelse til en række af Danmarks førende økonomer med henblik på at få deres saglige vurderinger af udspillet.

En af dem, vi har talt med, er Thomas Barnebeck Andersen, som er professor i Økonomi ved SDU.

”Forslaget skal hjælpe familier, der har svært ved at betale deres energiregninger. Der er tale om et lån, og det foreslås, at familierne får mulighed for at afdrage lånet til energiselskabet over 5 år, og at lånet tilbydes til en lav rente,” indleder han konstaterende og fortsætter:

”For familier med skrøbelig privatøkonomi, og som vil have svært ved at få en positiv kreditvurdering i banken, er der reelt tale om en hjælpende hånd. For andre familier betyder forslaget mindre, om end det vil være attraktivt, hvis man kan få et lån, hvor renten er lavere end markedsrenten.”

Da der netop er tale om et lån fra energiselskaberne, kan man have den bekymring, at familier med en skrøbelig privatøkonomi ikke vil være i stand til at betale lånet tilbage. Noget, som Thomas Barnebeck Andersen også noterer sig.

”Finansministeriet vurderer, at gældinddrivelsen ikke bliver et stort problem. På stående fod kan jeg ikke vurdere, om det er korrekt,” forklarer Thomas Barnebeck Andersen, inden han afslutter:

”Samlet set er det således klart, at forslaget alt andet lige stimulerer økonomien i en situation med høj inflation, idet der tilføres noget købekraft sammenlignet med scenariet uden muligheden for disse energilån. Omvendt er det nok også den mindst makroøkonomisk stimulerende hjælpepakke, man kan forestille sig. Og da politikerne ikke kan sidde på hænderne, er det en god løsning på en dårlig situation.”

Uproblematisk finansiering

Udover Thomas Barnebeck Andersen har vi også talt med Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, omkring udspillet, og hun er – ligesom Thomas Barnebeck Andersen – overvejende positiv over for udspillet, om end hun dog erkender, at der er en række ulemper forbundet med det – særligt for borgerne.

”Udspillet har en række fordele for staten. For det første skal der ikke findes finansiering nu og her, men først når borgerne misligholder gælden. Dernæst vil man kun poste en begrænset mængde penge ud i samfundet, da mange ikke vil optage lån, og yderligere mange vil spare penge op, så de har pengene til at betale gælden af senere,” forklarer Sofie Holme Andersen og fortsætter:

”Samtidig er hjælpen relativt målrettet, fordi husstande, der har råd til de nuværende høje energipriser, ikke vil optage lånet. Ulempen for staten opstår primært, når nogle borgere misligholder gælden.”

Når Sofie Holme Andersen betragter udspillet fra borgernes perspektiv, bemærker hun, at den store fordel er, at borgerne på kort sigt kan få en lavere regning, hvilket vil bevirke, at færre får slukket for varmen eller ligefrem må gå fra hus og hjem. Samtidig erkender Sofie Holme Andersen dog, at træerne ikke gror ind i himlen, når udspillet betragtes fra et borgerperspektiv.

”Ulempen for borgerne er naturligvis, at de skal optage et lån og således kommer til at betale mere for deres energi over tid, da de også skal betale renter af lånet. Dertil kommer, at prisloftet kan være meget højt for nogle borgere, der dermed fortsat vil have problemer med at betale regningerne,” forklarer Sofie Holme Andersen.

Som tidligere bemærket er der en risiko for, at nogle af dem, der potentielt tager imod lånet, ikke vil være i stand til at betale lånet tilbage. Noget, som Sofie Holme Andersen også erkender, men ikke anser som nogen trussel mod statsøkonomien.

”Den statslige økonomi er meget robust. Vi har p.t. nettoformue over for udlandet, og der er rift om vores statsobligationer. Det er derfor uproblematisk at få finansieret dette,” fortæller Sofie Holm Andersen og uddyber herefter, hvordan staten vil finansiere manglende gældinddrivelse:

”Eventuel misligholdelse af gælden vil i første omgang blive finansieret af den pulje på 2 mia. kr., som regeringen har lagt op til skal bruges på inflationshjælp i sit finanslovsudspil. Dernæst vil det blive finansieret af råderummet.”

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på [email protected], så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)