Spring til indhold
Hjem » Hvornår er strømmen billigst?

Hvornår er strømmen billigst?

Hvis du vil spare penge på din elregning, giver det god mening at planlægge dit forbrug, så du suger mest strøm ud af kontakten på de tidspunkter af døgnet, hvor prisen på el er billigst. I denne artikel kan du blive klogere på, hvornår på døgnet du får billig strøm.

Prisen på el er stort set altid lavest om natten mellem kl. 00:00 og 06:00 om morgenen. Derudover vil strømmen også være billigere, hvis det blæser meget eller solen skinner. 

Billig strøm om natten

Behovet for strøm i samfundet er ikke så stort om natten, da langt de fleste af os ligger og sover i stedet for at vaske tøj, lave mad, støvsuge og hvad der ellers kan mærkes på elregningen. 

Når færre mennesker bruger strøm, falder efterspørgslen og derfor følger elprisen trop. 

Vil du gerne spare penge på din elregning, kan du således med fordel sørge for, at de mest strømkrævende apperater i dit hjem kører efter midnat og inden tidlig morgen. 

Særligt elbilejere kan spare mange penge på at lade bilen oplade om natten. Andre kan dog også spare penge ved fx at lade opvaskemaskinen eller tørretumbleren køre efter midnat.

Billigere strøm når vinden blæser eller solen skinner

Skinner solen fra en skyfri himmel, eller rusker det godt i trækronerne på grund af kraftig vind, kan du som regel glæde dig over, at der er penge at spare på din elregning. Kraftig vind sætter nemlig gang i vindmøllerne, og kraftige solstråler giver energi til solceller, så der bliver produceret ekstra meget strøm.

Følger du de aktuelle elpriser, vil du derfor kunne se, at priserne er lavere på de tidspunkter, hvor der er meget sol eller vind. 

Disse elselskaber tilbyder billig strøm om natten

Hvis du skal have glæde af lavere elpriser om natten, skal din el-aftale være med variabel pris på strøm. Nedenfor kan du se en række elselskaber, som tilbyder billigere strøm om natten:

4.1/5

Binding: 6 mdr.
Abonnement: 16,25 kr./md.

3.6/5

Binding: Ingen
Abonnement: 0 kr./md.

Hvornår er strømmen dyrest?

Elprisen er højest, når efterspørgslen er høj. Det vil sige, at strøm koster ekstra i vintermånederne, hvor vi opholder os meget indendøre og derfor forbruger mere strøm. Prisen på strøm i vinterhalvåret er særligt høj mellem kl. 17:00 og 20:00.

Hvorfor svinger elpriserne?

Prisen på strøm fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Det betyder, at prisen typisk vil være højere på de tidspunkter af døgnet, hvor flest bruger strøm (størst efterspørgsel) og lavest på de tidspunkter af dagen, hvor der er mindre efterspørgsel (større udbud).

Hvis der er mindre strøm tilgængeligt, end der er behov for, vil prisen typisk stige. Modsat vil prisen blive lavere, hvis der er strøm i overskud. 

Hvis det blæser meget, og vindmøllerne arbejder på højtryk eller der er masser af solskin, og derfor rigeligt med strøm fra solenergi, vil priserne som oftest afspejle dette og derfor være lavere. 

Sådan får du mest ud af den billige strøm om natten

Du vil utvivlsomt kunne mærke det på din elregning, hvis du sørger for at planlægge dit elforbrug, så du bruger mest strøm, når prisen er lavest.

Som tommelfingerregel er det billigst at bruge strøm om natten, men hvis det blæser eller solen skinner, kan dette også have en positiv effekt på elpriserne i dagtimerne. 

For at få mest ud af de lavere priser, kan du: 

  1. Vente med at starte større elektriske apparater. Moderne tørretumblere, opvaskemaskiner og lignende vil som regel have timer-funktion, så du kan indstille, hvornår maskinen skal gå i gang. Sørg for at maskinerne kører om natten, hvor prisen som regel er lavest.
  2. Skal der strøm på diverse batterier (smartphone, trådløse hovedtelefoner, power banks og lignende) kan du med fordel sætte dem til opladning om natten.
  3. Hvis du har elbil, kan du vente med at lade denne til om natten.

For at spare penge på din el, skal du have en elaftale med variabel pris hos dit elselskab. Det kan du læse mere om her.

Gratis strøm om natten

I skrivende stund kan du, hvis du er kunde det rigtige sted, faktisk slippe helt for at betale for den strøm, du forbruger om natten. 

Hos elselskabet Modstrøm tilbydes kunder nemlig et særligt elprodukt, hvor strøm koster 0 kr. om natten.

Du kan læse mere om Modstrøm i vores anmeldelse her.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)