For en fast månedspris på 899 kr. kan man lade ubegrænset på alle Clevers ladestandere, og i artiklen her afsøger vi, hvor mange kilometer man skal køre på månedsbasis, før dette tilbud er økonomisk attraktivt for en.
Clever byder på Danmarks største ladenetværk til elbiler og har mere end tusind ladestandere og over 45.000 ladepunkter over hele landet.
Du kan få adgang til det enorme ladenetværk, som Clever byder på via tre ud af de fire abonnementer, som Clever udbyder.
Herunder følger en overskuelig oversigt over vilkårene for de fire forskellige abonnementer, du kan købe hos Clever.
Clever One | Clever Go | Clever One med ladeboks | Clever Box | |
---|---|---|---|---|
Betingelser | Ubegrænset opladning for en fast månedspris | Betal kun for dit forbrug | Ubegrænset opladning både ude og hjemme | Oplad derhjemme, og betal kun for dit forbrug |
Egen ladeboks | Nej | Nej | Installation fra 2.999 kr. | Køb + installation fra 8.999 kr. |
Pris | 899 kr./måned + evt. energitillæg, hvis strømprisen er over 0,89 kr./kWh | Prisen varierer efter strømpriserne. Se den aktuelle pris på Clevers hjemmeside. | Fra 2.999 kr. + 899 kr./md. | Fra 8.999 kr. + 99 kr./md. |
Mere | Bindingsperiode på 2 måneder | Gratis ladebrik medfølger | Tilkøb strøm til hjemmet for 59 kr./md. | Tilkøb strøm til hjemmet for 59 kr./md. |
I de følgende afsnit dykker vi ned i, hvor mange kilometer du skal køre for, at Clever One er en økonomisk attraktiv ladeløsning sammenlignet med Clever Go samt andre ladeløsninger på markedet
Indholdsfortegnelse
Berening af hvornår kan Clever betale sig?

På Clevers egen hjemmeside kan du tage en test for at se, hvilket abonnement der passer bedst til dig.
Ifølge denne test skal du købe et Clever One-abonnement, så snart du kører over 10.000 km om året, men er denne opfordring mon mest i Clevers eller forbrugerens interesse? Og hvor meget skal du egentlig køre i din elbil, for at det kan svare sig at købe Clever One frem for Clever Go eller en anden ladeløsning?
Dette afsøger vi i det kommende afsnit.
Hvis du kun lader uden for hjemmet
Du skal – som bemærket – betale 899 kr./md. for Clever One, og hvis vi antager, at du ikke bruger lynopladning, skal du – som tingene er lige nu (april 2025) – betale 3,49 kr./kWh, hvis du vælger Clever Go.
For at finde af hvor mange kilometer du skal køre, for at det bliver dyrere med Clever Go end med Clever One – altså hvornår dine månedlige udgifter med Clever Go overstiger 899 kr. – skal vi finde x i følgende ligning:
x kWh * 3,49 kr./kWh = 900 kr./md.
For at regne os frem til x dividerer vi Clever Ones abonnementspris med de 900 kr. md., så regnestykket bliver som følger:
900 kr./md. / 3,49 kr./kWh = 258 kWh/md.
Det vil sige, at du skal bruge 258 kWh om måneden for, at Clever One-abonnementet billigere end Clever Go, som vilkårene er lige nu (april 2025).
For at finde ud af hvor mange kilometer vi skal køre, for at Clever One er billigst, skal vi gange 258 kWh med det antal kilometer, som elbilen kører pr. kWh.
Dette er naturligvis lidt komplekst, da der er forskel fra elbil til elbil, men det er ikke usædvanligt, at en elbil kører omkring 5 km/kWh, og derfor ganger vi med 5.
258 kWh * 5 km/kWh = 1.290 km/måned
Du skal altså køre 1290 km om måneden – eller 42,4 km om dagen og 15480 km om året – for, at det bedre kan betale sig at købe et Clever One-abonnement end et Clever Go-abonnement, som priserne er lige nu.
Hvis du vil lade både ude og hjemme: Hvornår kan det betale sig at købe Clever One med ladeboks?

Hvis du vælger en ladeløsning, hvor du både kan lade ude og hjemme, følger der naturligvis en del mere fleksibilitet med en sådan løsning, frem for hvis du vælger en løsning, hvor du udelukkende kan lade hjemme.
Søger du en ladeløsning som beskrevet ovenfor, er det Clever One med ladeboks-abonnementet, du skal overveje, hvis du ønsker Clever som udbyder.
Det er dog langt fra sikkert, at denne ladeløsningsudbyder er den mest optimale for dig – særligt ikke hvis primært kommer til at lade hjemme – og derfor kan du med fordel tjekke vores artikel, hvor vi sammenligner med en 15 ladeløsningsudbydere.
Som tingene er lige nu, lyder vilkårene for Clever One med ladeboks-abonnementet således:
- Installation af ladeboks: Fra 2.999 kr.
- Clever One-abonnement: 899 kr./md
- 59 kr./md. for en strømaftale, såfremt du vælger den, som Clever udbyder.
Vær opmærksom på, at du lejer ladeboksen med denne løsning.
Hvor meget skal du så køre, for at det kan svare sig at købe Clever One med egen ladeboks?
Det vil vi forsøge at sjusse os frem til via et par regnestykker i løbet af det resterende af dette afsnit.
Når du lader hjemme, betyder det, at du kan lade, når strømmen er billigst. Som regel er dette om natten, hvilket har flere årsager. Dels skyldes det, at det generelle strømforbrug sjældent er synderligt højt om natten, og derfor er den rene strømpris ofte relativt lav.
Derudover er transportudgifterne om natten lave sammenlignet med andre tidspunkter af døgnet.
Det er ikke unormalt, at strømprisen om natten er mellem 0,90 og 1,00 kr./kWh (uden elafgiften, som du kan få refusion for med et abonnement hos de fleste ladeløsningsudbydere).
Derfor antager vi i det kommende regnestykke, at du oplader din bil for 1,00 kr/kWh; dette vil nemlig være tilfældet hos langt de fleste ladeløsningsudbydere, når du lader hjemme.
Derudover antager vi igen, at din elbil kører 5 km/kWh for at få en sammenlignelig pris.
X kWh * 1,00 kr./kWh = 900 kr./md.
900 kr./måned / 1,00 kr./kWh = 900 kWh/md.
900 kWh * 5 km/kWh = 4.500 km/md.
Du skal altså køre 4500 km om måneden – eller 150 km om dagen og 54.000 km om året – for at det økonomisk kan svare sig at købe Clever One med ladeboks, hvis du kun lader hjemme frem for en ladeløsning hos en af konkurrenterne.
Oplader du udelukkende hjemme, har Clever en anden løsning i form af Clever Box-abonnementet, hvor du betaler 8.999 kr. for køb og installation af ladeboksen samt 99 kr./måned for serviceaftalen. Det vil sige, at du med Clever Box betaler for dit forbrug.
Hvis du udelukkende lader hjemme, ville den løsning – for langt de fleste – være væsentligt mere økonomisk attraktiv end Clever One med ladeboks. Om det er den mest økonomisk gunstige løsning på markedet for dig er dog tvivlsomt. Der findes nemlig en del udbydere, der typisk sælger ladebokse til private væsentligt billigere, end Clever gør.
Se disse via vores oversigt over mere end 15 ladebokse til private.
Hvornår kan Clever One svare sig ift. andre udbydere?

Nu ved du, hvor langt du skal køre for, at det er mere fordelagtigt at købe Clever One-abonnementet – både med og uden ladeboks. Men hvor langt skal du køre, for at Clever One med ladeboks kan betale sig i forhold til andre udbydere?
Dette afsøger vi i afsnittet her, hvor vi ønsker at undersøge, hvor meget du skal køre, hvis du både kommer til at lade din elbil ude og hjemme, for at det kan betale sig at købe et Clever One-abonnement med ladeboks.
Når du lader på en offentlig ladestander, kan det koste mellem 2,5 og 6 kr., alt efter hvilket elselskab du benytter, og om du benytter normal-, hurtig- eller lynopladning.
Vi har søgt lidt på nettet og fundet aktuelle gennemsnitspriser for at lade hos en række populære ladeløsningsudbydere:
- OK’s gennemsnitspris: 3,15 kr./kWh
- AURAs gennemsnitspris: 3,65 kr./kWh
- Norlys’ lynladestandere: 3,49 kr./kWh
- Circle K’s lynladestandere: 3,75 kr./kWh
- EWIIs lynladestandere: 3,50 kr./kWh.
Til vores beregning benytter vi et gennemsnit af ovenstående priser, hvilket ender på 3,51 kr./kWh.
Vi laver tre forskellige beregninger med tre forskellige forhold mellem ude- og hjemmeopladning. Vi benytter samme pris for hjemmeopladning, som vi gjorde i sidste beregning, altså 1 kr./kWh. Derudover regner vi fortsat med, at elbilen kører 5 km/kWh.
Hvis du oplader 90% hjemme og 10% ude
(X kWh * 3,51 kr./kWh*0,1) + (X kWh * 1,00 kr./kWh*0,9) = 900 kr./md.
(900 kr./md. / 3,51 kr./kWh) * 0,1 = 25,6 kWh
(900 kr./md. / 1,00 kr./kWh) * 0,9 = 810 kWh
835,6 kWh * 5 km/kWh = 4178 km om måneden
Hvis du oplader 90% hjemme og 10% ude, skal du altså køre 4178 km om måneden, før det kan svare sig at købe Clever One-abonnementet frem for et alternativ.
Værd at bemærke er det dog, at der i vores beregninger ikke er taget hensyn til anskaffelsesprisen for ladeboksen, hvis du vælger et alternativ til Clever One.
Hvis du oplader 70% hjemme og 30% ude
(X kWh * 3,51 kr./kWh*0,3) + (X kWh * 1,00 kr./kWh*0,7) = 900 kr./md
(900 kr./md. / 3,51 kr./kWh) * 0,3 = 76,9 kWh
(900 kr./md. / 1,00 kr./kWh) * 0,7 = 706,9 kWh
706,9 kWh * 5 km/kWh = 3534,5 km om måneden
Hvis du oplader 70% hjemme og 30% ude, skal du altså køre 3534,5 km om måneden, før det kan svare sig at købe Clever One-abonnementet.
Hvis du oplader 50% hjemme og 50% ude
(X kWh * 3,51 kr./kWh*0,5) + (X kWh * 1,00 kr./kWh*0,5) = 900 kr./md
(900 kr./måned / 3,51 kr./kWh) * 0,5 = 128,2 kWh
(900 kr./måned / 1,00 kr./kWh) * 0,5 = 450 kWh
578,8 kWh * 5 km/kWh = 2894 km om måneden
Hvis du oplader 50% hjemme og 50% ude, skal du altså køre 2894 km om måneden, før det kan svare sig at købe Clever One-abonnementet.
Ovenstående beregninger viser, at kilometerantallet, du skal gøre for at Clever One er økonomisk attraktivt, falder i takt med, at du oplader mere ude.
Jo mere du oplader ude, desto mere oplagt er det altså at vælge en ladeløsning, der har ubegrænset opladning både ude og hjemme for en fast månedlig pris.