Du har måske bemærket, at der kan være forskel på elpriserne alt efter på hvilken side af storebælt, man befinder sig. Undrer du dig over, hvorfor det hænger sådan sammen, kan du i denne artikel få svar på, hvorfor der er forskel på elpriserne vest og øst for storebælt.
Selvom vi er et relativt lille land, er der alligevel forskel på, hvad man skal betale for strøm – der er nemlig tale om to forskellige prisområder. I den vestlige del af Danmark betaler man sjældent det samme, som dem i øst gør.
Prisforskellen er typisk minimal – ofte ikke meget mere end få øre – men i det lange løb kan prisforskellen dog godt betyde noget for din elregning.
Elnettet er delt i øst og vest
Forklaringen på, hvorfor der er forskel på elpriser, skal blandt andet findes i elnettet. Den vestlige og østlige del af Danmark har ikke samme forbindelse til udlandet, hvilket påvirker priserne.
I det vestlige Danmark indkøber mand blandt andet strøm fra Tyskland, som typisk har lidt højere priser end herhjemme.
Øst for storebælt handler man især med med Sverige, hvis strømpriser som regel er lidt lavere end i Danmark.
Det vil derfor påvirke vores elpriser herhjemme, når vi henholdsvis skal betale mere for strøm fra udlandet vest for storebælt og mindre øst for storebælt.
Vind giver billigere strøm i vest
Vejret spiller også en rolle i prisforskellen mellem øst og vest.
Da man i vestdanmark har flere vindmøller end i øst, vil det typisk betyde billigere strøm vest for storebælt sammenlignet med i øst.