Det er ganske simpelt at udregne kWh, hvis blot man kender de nødvendige variabler, har adgang til en lommeregner og kender formlen for udregning af kWh.
I denne artikel guider vi dig, så du nemt og uden besvær kan udregne kWh. Skal det være endnu nemmere for dig, kan du også benytte vores smarte kWh udregner nedenfor.
kWh beregner
Prisen er udregnet med en kWh-pris på 2,5 kr. Dette er med stor sandsynlighed ikke den aktuelle pris, hvorfor resultatet blot er vejledende.
Sådan udregner du kWh
kWh er en måleenhed, som benyttes til at måle elforbrug.
kWh står for ‘Kilo Watt Hour’ eller på dansk ‘Kilo Watt time’ og det er faktisk også sådan, det udtales.
- K: ‘Kilo’ betyder tusind
- W: ‘Watt’ er en målenhed for effekt – altså hvor meget energi et elektrisk apparat bruger.
- H: ‘Hour’ er engelsk og betyder time.
Hvis du vil udregne kWh for et elektrisk apparat, skal du først finde frem til effekten (watt) af dette. Typisk vil du kunne aflæse watt på selve apparatet, men fremgår det ikke, kan du tjekke manualen, hvor det helt sikkert står.
Herefter skal du finde ud af, hvor længe apparatet skal køre. I formlen er tiden angivet i timer, men du sagtens omregne til minutter, hvis det er nødvendigt.
Formel for udregning af kWh
For at udregne kWh skal du bruge følgende formel:
Watt / 1000 x timer = kWh
Hvor watt er aflæst på apparatet og timer er den rum tid, apparatet skal være tændt.
På nogle apparater vil effekten være skrevet som kW i stedet for W. I så fald skal du blot undlade at dividere med 1000.
Hvis tidsrummet apparatet skal bruges, er mindre end 1 time, skal du omregne minutter til timer. Dette gør du ved at dividere antallet af minutter med 60.
Hvis apparatet fx skal være tændt i 20 minutter, er regnestykket derfor 20/60=0,33 timer.
Eksempel på udregning
For at gøre det lettere at forstå udregningen, kan vi kigge på et konkret eksempel for udregning af kWh for en tørretumbler.
Lad os antage, at tørretumbleren har en effekt på 1500 Watt og skal køre 2,5 time i døgnet. I så fald ser regnestykket således ud:
1500 Watt / 1000 x 2,5 timer = 3,75 kWh
Tørretumbleren vil altså bruge 3,75 kWh hver dag, hvis den kører 2,5 time.
Sådan udregner du, hvad et elektrisk apparat koster i strøm
Ovenfor har vi udregnet tørretumblerens energiforbrug til 3,75 kWh. Herfra kan vi udregne, hvad det så koster at have tørretumbleren kørende ved hjælp af følgende simple formel:
kWh x den aktuelle pris for en kWh = beløb i kr.
Man siger, at en kWh i gennemsnit koster mellem 2 og 2,5 kr., så i dette eksempel regner vi med 2,5 kr. (læs mere om hvad en kWh koster her)
Regnestykket for prisen for at have tørretumbleren kørende hver dag bliver derfor:
3,75 kWh x 2,5 = 9,38 kr.
Det koster altså 9,38 kr. om dagen at bruge tørretumbleren.
Vil du vide, hvor mange penge det løber op i på et år, skal du blot gange beløbet med 365 dage:
9,38 x 365 = 3.423,7 kr.
Tørretumbleren vil, hvis den kører 2,5 time en gang dagligt hver dag i et år, koste 3.423,7 kr.