Spring til indhold

Anmeldelse af EWII

EWII er ikke blot et elselskab. Hos EWII kan du nemlig også få bredbånd. Derudover er det værd at bemærke, at EWII er i færd med at opbygge et stort netværk af offentlige ladestandere til elbiler med ladepunkter over det meste af landet.

Hos Eltjek24.dk er vi dog primært interesserede i strøm, hvorfor vi i vores anmeldelse af EWII vil have fokus på virksomhedens indsats som el-leverandør, og i det resterende af anmeldelsen kan du blandt andet blive klogere på, hvordan EWII gør det, når det kommer til ryet blandt forbrugerne, kundeservice-indsatsen, udbuddet af medlemsfordele og prisniveauet.

Samlet bedømmelse

4.0

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Miljøvenlighed

4.0

Har en række fine grønne elprodukter på deres digitale hylder. Vælger du det billigste elprodukt hos EWII, er du dog ikke garanteret grøn strøm. Dette trækker naturligvis lidt ned i vores vurdering af elselskabets grad af miljøvenlighed.

Til gengæld trækker det op, at EWII har bygget et stort netværk af offentlige ladestandere til elbiler og på den måde leveret et solidt bidrag til at accelerere udfasningen af biler, der benytter sig af fossile brændstoffer.

Kundeservice

5.0

Modtog i 2022 kåringen ‘branchens bedste kundeservice’ i forbindelse med en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Wilke. 

Derudover får kundeservice-indsatsen rigtig meget ros på Trustpilot, og når det kommer til tilgængelighed, er der virkelig heller ikke noget at klage over.

Kundeservice-personalet kan nemlig kontaktes telefonisk samtlige ugens dage i yderst brede tidsrum. 

Ry blandt forbrugerne

4.0

I skrivende stund (november 2024) har EWII modtaget mere end 6600 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,2, hvilket svarer til ‘god’. 

Her det værd at bemærke, at dem, der anmelder EWII, ikke blot er EWIIs strømkunder, men også blandt andet bredbåndskunderne. 

Hvorom alting er, er det vist ikke helt forkert at konkludere, at størstedelen af EWIIs kunder er ganske fint tilfredse med den service, som EWII yder.

Medlemsfordele

3.0

Byder primært på medlemsfordele, der knytter sig til kerneproduktet. De mest interessante og attraktive i vores øjne er følgende:

  • Ingen binding eller skjulte gebyrer
  • Mulighed for at følge ens elforbrug døgnet rundt
  • Månedlig afregning efter forbrug
  • Mulighed for rådgivning til energioptimering.

Pris

3.5

Vilkårene for EWIIs billigste elaftale lyder således:

  • Her-og-nu-prisen på elbørsen + 3,75 øre pr. kWh i spottillæg
  • Abonnement: 29 kr./md.

Dette betyder, at EWII prismæssigt placerer sig et sted midt i feltet. Da EWIIs spottillæg er ganske lavt, er EWIIs billigste elaftale dog en af de billigere af slagsen for dem med et stort elforbrug (+6000 kWh årligt).

Pålidelighed

4.5

Slap fint igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024, er overvejende gennemsigtige, når det kommer til priser og gebyrer, og derudover har elselskabet ikke været fedtet ind i nogen negative sager i medierne i adskillige år.

Ligeledes er det værd at bemærke, at EWII ved flere lejligheder har været på krigsstien over for andre elselskaber, der bevæger sig på grænsen af det tilladte og nogle gange over.

Uddybende anmeldelse af

EWII

I løbet af vores uddybende anmeldelse af EWII dykker vi endnu dybere ned i, hvordan dette elselskab præsterer, når det kommer til kundeservice, ry blandt forbrugerne, medlemsfordele og pålidelighed. 

Fordele

Ulemper

Fokus på grøn energi og teknologi

Hos EWII er et stort fokuspunkt at bidrage til en renere planet. At EWII har dette ønske kommer til udtryk på flere forskellige områder, blandt andet i form af deres el-produkter, hvoraf flere af disse må siges at være i den grønne afdeling.

Rigtig flot indsats på kundeservice-fronten

Der findes en række vidnesbyrd om, at EWII leverer varen, når det kommer til kundeservice. Et af disse vidnesbyrd er, at EWII i 2022 modtog kåringen ‘branchens bedste kundeservice’ i forbindelse med en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Wilke. 

Derudover er EWIIs Trustpilot-side et glimrende vidnesbyrd om, at indsatsen på kundeservice-fronten er i absolut særklasse. 

Mange af de talrige positivt stemte anmeldelser, som EWII har fået, tager nemlig afsæt i gode oplevelser med kundeservice-personalet. Et personale, der overordnet set beskrives som værende flinke, hjælpsomme og dygtige. 

Der er heller ikke noget at klage over, når det kommer til tilgængeligheden

Hos EWII kan du – både som potentiel og nuværende kunde – komme i telefonisk kontakt med kundeservice-afdelingen samtlige af årets dage, hvilket i den grad fortjener ros

Helt specifikt er telefonlinjerne til EWIIs kundeservice-afdeling i skrivende stund åbne i følgende tidsrum:

  • Mandag – fredag: 08:30-20:00
  • Weekend og helligdage: 10:00-16:00.

Ønsker du vejledning over mail i stedet for via telefon, kan dette naturligvis også lade sig gøre hos EWII.

Flot proaktiv kundeservice-indsats

Det er dog langt fra sikkert, at det er nødvendigt for dig at kontakte EWIIs kundeservice for at få svar på dine spørgsmål, og det skyldes, at EWII har ydet en rigtig stor proaktiv kundeservice-indsats, hvilket særligt kommer til udtryk i form af en yderst gennemarbejdet FAQ-side, hvor de hyppigst stillede spørgsmål besvares på en letforståelig og overskuelig måde.

I vores øjne er der ikke mange andre elselskaber med en lige så flot og udtømmende FAQ-sektion som EWII, så den sektion skal EWII naturligvis have en masse ros for at have kreeret.

Er du sikker på, at EWII er det rette elselskab for dig?
Hvis ikke, så tjek vores oversigter over:

De billigste elselskaber

De bedste elselskaber

Grønne elselskaber

Fine medlemsfordele

Hos EWII byder man naturligvis på en række medlemsfordele, der knytter sig til de elprodukter, som elselskabet sælger.

Vi har allerede været inde på en række af disse fordele, men for god ordens skyld kommer de – i vores øjne – største fordele, der direkte knytter sig til kerneproduktet – herunder:

  • Ingen binding eller skjulte gebyrer
  • Mulighed for at følge ens elforbrug døgnet rundt
  • Månedlig afregning efter forbrug
  • Mulighed for rådgivning til energioptimering.

Derudover byder man også på nogle få medlemsfordele, der ikke relaterer sig direkte til kerneproduktet. En af disse fordele er, at du – hvis du tilmelder dig EWIIs nyhedsbrev – får mulighed for at deltage i sjove konkurrencer. 

Et fornuftigt ry blandt forbrugerne

I skrivende stund (november 2024) har EWII modtaget mere end 6600 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,2, hvilket svarer til ‘god’. 

Her det værd at bemærke, at dem, der anmelder EWII, ikke blot er EWIIs strømkunder, men også blandt andet bredbåndskunderne. 

Hvorom alting er, er det vist ikke helt forkert at konkludere, at størstedelen af EWIIs kunder er ganske fint tilfredse med den service, som EWII yder.

I de kommende afsnit kigger vi nærmere på, hvad EWII henholdsvis roses og kritiseres for af Trustpilot-anmelderne.

Hvad roses EWII for?

Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler EWIIs serviceniveau, der af flere anmeldere beskrives som yderst højt.

Derudover roser en række anmeldere EWIIs betalingsmodel, der fungerer på en sådan måde, at man betaler en gang månedligt og kun for den strøm, man har brugt. Dette adskiller sig fra en del andre elselskaber, der opererer med aconto-betalingsløsninger. 

Flere anmeldere udtrykker også tilfredshed med det generelle prisniveau på strømmen hos EWII, hvilket vi egentlig godt forstår. 

Selvom EWII ikke er den billigste el-leverandør på markedet, er deres priser nemlig i den grad konkurrencedygtige, og særligt hvis du har et højt elforbrug, er EWIIs billigste elaftale ikke tosset i et økonomisk perspektiv.

Hvad kritiseres EWII for?

Selvom størstedelen af anmeldelserne på EWIIs Trustpilot-side er positive, er der dog også en række negative hist og pist. Isoleres disse, kan man se, at en overvægt af disse skyldes, at nogle har oplevet en del ventetid i forbindelse med at komme igennem til kundeservice.

Et yderst pålideligt elselskab

Elselskabsbranchen har det desværre med fra tid til anden at tiltrække moralsk fordærvede slyngler, der øjner muligheden for at lave hurtige penge. 

Derfor har vi i vores anmeldelser meget fokus på, hvor pålideligt og hæderligt et elselskab er, og heldigvis er EWII ikke et af de depraverede elselskaber, der giver anledning til panderynker. 

Vi anser nemlig EWII som et overvejende pålideligt og hæderligt elselskab, og dette af flere årsager.

Blandt andet skyldes det, at EWII slap ganske fornuftigt igennem TÆNKs store test af elselskaber i 2024, hvor hele 20 elselskaber dumpede.

Derudover skyldes det, at EWII generelt set har et godt omdømme blandt aktører i branchen.

Ydermere skyldes det, at EWII er overvejende gennemsigtige, når det kommer til at kommunikere priser, spottillæg, abonnement-satser og eventuelle gebyrer.

Sidst, men ikke mindst så anser vi EWIIs grad af pålidelighed for at være høj, fordi dette elselskab ikke har været fedtet ind i nogen dårlige sager i medierne i adskillige år, og fordi elselskabet ved flere lejligheder har været efter en række af konkurrenterne, der har opereret på grænsen af – og nogle gange over – det tilladte, hvilket du kan se eksempler på her:

Fornuftige alternativer til EWII

Skarp pris
3.6/5

3.6

/5

Binding: Ingen
Abonnement: 0 kr./md.

Godt ry
3.9/5

3.9

/5

Binding: Ingen
Abonnement: 29 kr./md.

Populært valg
4/5

4.2

/5

Binding: 6 mdr.
Abonnement: 0 kr./md.

Stort brand
3.4/5

3.4

/5

Binding: Ingen
Abonnement: 10 kr./md.

Kort opsummering

EWII er et rigtig fornuftigt elselskab, der performer ganske fint i forhold til følgende parametre:

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Pålidelighed
  • Pris.

Ovenstående er for langt de fleste mennesker de klart vigtigste parametre, når de skal vælge et nyt elselskab, og derfor forestiller vi os da heller ikke, at du vil fortryde dit valg, hvis du peger på EWII som din kommende el-leverandør. 

Ewii logo 300x150
3.9/5

4.0

Ewii logo 300x150
3.9/5

4.0

/5

Når vi anmelder og bedømmer et elselskab, modtager elselskabet én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre: 

  • Miljøvenlighed
  • Kundeservice
  • Ry blandt forbrugerne
  • Medlemsfordele
  • Pris.

I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på inden for disse.

 Miljøvenlighed

For at et elselskab kan få en god karakter inden for parameteret ‘miljøvenlighed’, skal elselskabet yde et fornuftigt bidrag til den grønne omstilling samt besidde en grøn profil.

Først og fremmest kigger vi på, om et elselskab køber grønne certifikater. Gør elselskabet dette, trækker det naturligvis op i vores bedømmelse.

Dernæst kigger vi på, om elselskabet har iværksat en række grønne initiativer. Det kunne eksempelvis være at bidrage økonomisk til bevarelse eller udvidelse af skovområder eller at støtte andre klimaforbedrende aktiviteter.

Kundeservice

Når vi skal vurdere, hvorvidt et elselskab leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan elselskabets kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.

Hvis et elselskabs kundeservice-personale af adskillige forbrugere fremhæves som værende hjælpsomt, vidende og lignende, er chancen for en god karakter naturligvis rigtig god.

Er det modsatte derimod tilfældet – altså hvis elselskabets kundeservice-personale får meget kritik fra tidligere og nuværende forbrugere – får elselskabet sandsynligvis en mindre god karakter.

Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor dygtigt et elselskab er til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på elselskabets egen hjemmeside. I den henseende kigger vi blandt andet på, om elselskabet byder på en FAQ-sektion og i så fald, hvor udtømmende og grundig denne sektion er.

Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.

Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen telefonisk eksempelvis? Ikke overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis graden af tilgængelighed er høj.

Ry blandt forbrugerne

Når vi skal vurdere et elselskabs ry blandt forbrugerne, kigger vi på elselskabets Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som elselskabet har fået her. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.

Det vil sige, at hvis et elselskab har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘ry blandt forbrugerne’.

Medlemsfordele

For nogle elselskaber gælder det, at disse byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Eksempler på sådanne fordele kunne være rabataftaler til et utal af forretninger eller muligheden for at få fribilletter til sportsarrangementer.

Skal et elselskab opnå en god karakter inden for kriteriet ‘medlemsfordele’, er det derfor centralt, at elselskabet forkæler sine kunder med en række fordele, som kunderne ikke vil kunne finde hos samtlige andre elselskaber.

Dette betyder med andre ord, at fornuftige priser, adgang til en oversigt over ens forbrug samt muligheden for at få hjælp af et kompetent kundeservice-personale ikke er nok i sig selv til at score højt inden for dette parameter. Rigtig mange elselskaber byder nemlig på disse særtræk, hvorfor vi ikke anser disse som særlige medlemsfordele.

Pris

Skal et elselskab opnå en god karakter inden parameteret ‘pris’, skal elselskabet – ikke så overraskende – byde på økonomisk gunstige vilkår for sine kunder.

Her kigger vi særligt på, om elselskabet opererer med et spottillæg og i så fald, hvor højt dette er.

Ligeledes kigger vi på, om elselskabet opererer med nogen abonnement-sats og i så fald, hvor høj denne er.

Mange elselskaber opererer med flere strømpakker, og de prisestimater, vi viser, tager altid udgangspunkt i de billigste strømpakker fra de enkelte elselskaber.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at eventuelle besparelser via introtilbud ikke medregnes i vores prisestimater. 

Hos Eltjek24.dk er vi yderst stolte over vores indsats, når det kommer til at levere retvisende prisestimater.

Stoltheden bunder blandt andet i, at vi har udviklet en avanceret beregner til formålet, og at vi med jævne mellemrum aktivt er ude at indhente oplysninger om elselskabernes spottillæg og lignende. Forhold, som elselskaberne ikke nødvendigvis oplyser om på deres hjemmesider.

Hvor om alting er, kommer vi dog ikke uden om, at det, vi leverer, er estimater, hvorfor de priser, du finder på siden her, skal anses som vejledende. 

I det følgende gennemgår vi de primære årsager hertil.

  1. Prisestimaterne (gælder kun for de elaftaler, hvor prisen er variabel) beregnes blandt andet med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne.

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh

    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil altid være en risiko for, at vi en sjælden glipper en eller flere justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.


Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms).

Vi skal have indsigt i dit forbrug for at udregne så præcise prisestimater som muligt.

Ligeledes er indsigt i dit forbrug vigtigt for, at vi kan vise dig så billige strømpakker som muligt. Elselskabernes strømpakker er nemlig strikket sammen på en sådan måde, at dit forbrug har stor indflydelse på, hvilke strømpakker der økonomisk set er mest attraktive for dig.

Kender du ikke dit årlige forbrug, klikker du blot nej, hvorefter du – med afsæt i antallet af personer i din bolig – får mulighed for at angive et forbrugsestimat.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Med andre ord betyder det, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende tilmelder sig et af de elselskaber eller en af de ladeløsningsudbydere, vi fremhæver.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at nævne, at vi altid vurderer og anmelder et elselskab, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde. Ligeledes bør det bemærkes, at vi promoverer en del elselskaber samt ladeløsningsudbydere, som vi endnu ikke har kommercielle aftaler med, fordi vi mener, at det er i forbrugerens interesse, at denne præsenteres for disse elselskaber samt ladeløsninger.

Ydermere er det værd at nævne, at en række af de elselskaber/ladeløsningsudbydere, vi rent faktisk har kommercielle aftaler med, ikke optræder på vores oversigter over de bedste, billigste eller grønneste elselskaber, da vi ikke mener, at de pågældende elselskaber gør det tilstrækkeligt godt inden for de parametre, vi bedømmer med afsæt i. 

Sagt på en anden måde: Bare fordi et elselskab eller en ladeløsningsudbyder har et affiliate-program, er dette ikke ensbetydende med, at elselskabet/ladeløsningsudbyderen automatisk er sikret promovering hos os.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos Eltjek24.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor du herunder kan læse, hvilke elselskaber samt ladeløsningsudbydere som vi p.t. har kommercielle aftaler med: 

NRGi, AURA, Nettopower, Energi+, SEF Energi, Modstrøm, OK, Vest Energi, Norlys, Gasel, Kärnful Energi, Velkommen, EnergiFyn, b.energy, Energidrift, Greenbow, go’energi, GNP Energy, Budget Energi, LOAD, Zapp Mobility, Power Fuel, Wattoo, El & VVS, Proshop og iWatt.

Vigtigt angående priser!

Priserne, der opdateres i begyndelsen af hver måned, skal anses som vejledende af flere årsager:

  1. De beregnes med afsæt i sidste måneds gennemsnitspris for ren strøm. Her bruger vi Nord Pool som kilde.

  2. Der findes forskellige elnetområder i Danmark, og priserne for transport af el varierer disse områder imellem. I vores prisestimater har vi regnet med gennemsnitspriserne for transport i henholdsvis Aarhus (KONSTANT) for vest-priserne og København (Radius) for øst-priserne. 

    Selvom priserne for transport af el varierer fra område til område, påvirker denne variation ikke prisdifferencerne de forskellige elselskaber imellem. Det forholder sig nemlig sådan, at det beløb, du skal betale i transport-udgift, altid vil være betinget af det område, du bor i, og ikke af det elselskab, du har valgt. Med andre ord betyder det, at eksempelvis Norlys- og Nettopower-kunder vil betale det samme i transport-udgifter, hvis de bor i det samme område.

  3. Fra tid til anden foretager elselskaberne justeringer, hvad angår deres abonnement-satser og/eller deres tillægspris pr. kWh.


    Vi gør alt, hvad vi kan for at fange disse justeringer, men der vil være en risiko for, at vi sommetider glipper en eller flere af disse justeringer. Hvis du mistænker, at vi oplyser en misvisende abonnement-sats eller regner med en forkert strømtillægssats, så hiv hellere end gerne fat i os på info@eltjek24.dk, så dykker vi ned i, hvorvidt din mistanke er begrundet eller ej.

At sammenligne elpriser er virkelig ikke nogen let opgave, da det er et ekstremt uigennemskueligt og mudret felt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige elselskaber oplyser om deres egne priser.

Nogle elselskaber opererer med stor gennemsigtighed og oplyser om alt fra strømtillæg, afgifter, den rene strømpris og så videre, mens andre udelukkende oplyser sidste måneds gennemsnitlige rene strømpris.

I vores kWh-prisestimater har vi medregnet samtlige omkostninger med undtagelse af abonnement-satsen. En sats, som vi naturligvis også oplyser om, men selvstændigt og altså ikke som en del af den estimerede kWh-sats. 
 

Vores beregningsmodel

Med henblik på at levere et så retvisende sammenligningsgrundlag som overhovedet muligt har vi kreeret vores egen beregningsmodel til at kortlægge de gennemsnitlige kWh-satser for de enkelte elselskaber.

Herunder følger den formel, som vores beregningsmodel benytter sig af:

(strømtillæg + den rene strømpris (et gennemsnit for seneste måned) + transportudgifter (et gennemsnit) + eltariffer + elafgift) x 1,25 (moms)