Hvad roses Vindstød for?
Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler den indsats, som Vindstøds kundeservice-afdelingen udfører.
Flere Trustpilot-anmeldere påpeger, at Vindstøds kundeservice besvarer spørgsmål både hurtigt, fyldestgørende og på en måde, så spørgeren ikke længere er i tvivl om noget.
At læse disse anmeldelser gør os rigtig glade, da vi jo tidligere i vores anmeldelse kritiserede Vindstød en smule for ikke at dedikere nok ressourcer til kundeservice-feltet.
Anmeldelserne indikerer heldigvis, at Vindstød – til trods for at de p.t. har lukket for telefonlinjerne – evner at rådgive deres kunder på et tilfredsstillende niveau.
Foruden kundeservice-afdelingens indsats får Vindstød ros for deres priser. Mange Trustpilot-anmeldere giver taknemmeligt udtryk for at have sparet en del på deres elregninger, efter de har skiftet til Vindstød.
Hvad kritiseres Vindstød for?
Ikke alle anmeldelser på Vindstøds Trustpilot er desværre positive. I skrivende stund er 20 % af samtlige anmeldelser nemlig yderst negative, og hvis vi isolerer disse, kan vi se, at de kritikpunkter, der er gennemgående, vedrører kundeservice-indsatsen.
En række Trustpilot-anmeldere er – med god grund – trætte af, at det er vanskeligt at trænge igennem til Vindstøds kundeservice-afdeling.
Derudover påstår nogle Trustpilot-anmeldere, at de er blevet meldt ind i Vindstød uden at have givet deres samtykke til dette, og at de nu finder det meget besværligt at afmelde sig elselskabet.
Ydermere er der også en række Trustpilot-anmeldere, der decideret kalder Vindstød som et fuskerfirma, der hævder, at priserne hos dem er lavere end dem, de reelt set byder kunderne på.