Simpelt og overskueligt
Hos go’energi har potentielle kunder mulighed for at vælge imellem en række forskellige strømpakker, der minder ganske meget om hinanden. De to mest populære pakker hedder ‘go’spot energi’ og ‘go’spot måned’.
Den store forskel disse pakker imellem er, hvor ofte afregningen finder sted. Med ‘go’spot måned’ afregnes der en gang hver måned, mens der blot afregnes en gang i kvartalet med ‘go’spot energi’.
En yderligere forskel pakkerne imellem er satsen for et abonnement. Hvis du vælger ‘go’spot måned’, skal du betale 30 kroner månedligt for dit abonnement, mens du slipper med 15 kroner månedligt, hvis du går med ‘go’spot energi’.
Ovenstående er de eneste forskelle på de to pakker, for på alle andre områder er de helt ens, og det skal du som forbruger prise dig lykkelig over. Der er nemlig tale om nogle yderst attraktive strømpakker; særligt hvis man kigger på prisen.
Pakkerne er nemlig udformet således, at du som kunde får strøm til indkøbsprisen + 5 øre pr kWh. En så attraktiv pris er der virkelig ikke mange andre elselskaber, der byder på.
Foruden de to mest populære pakker byder go’energi også på en pakke til dem, der ønsker at tage et klimabevidst strømvalg.
Go’energi byder nemlig på en pakke, hvor man som kunde er sikret at få klimavenlig strøm fra danske vindmøller. Den store forskel på denne pakke og så de to føromtalte er, at du kommer til betale lidt mere i tillægsbeløb for den strøm, du får.
Ydermere byder go’energi på en pakke, hvorigennem du kan støtte din lokale idrætsklub.